Boligstøtte er en hjælp til huslejen.
Der er to slags boligstøtte
- Boligydelse (for husstande, hvor der bor personer, som får udbetalt en social pension. Det vil sige folke- og førtidspension samt invaliditetsydelse)
- Boligsikring (for øvrige husstande, herunder efterlønsmodtagere og personer der er tilkendt førtidspension fra 1. januar 2003)
Hvem kan få boligstøtte?
Bor du til leje i en selvstændig bolig, kan du måske få boligstøtte. En selvstændig bolig vil sige en bolig med eget køkken. Hvor meget du kan få, afhænger af:
- hvor stor boligen er
- huslejens størrelse
- husstandens størrelse og hvor mange børn der er
- husstandens indkomst og formue
Der er særlige regler for pensionister, der bor i privatejede andelsboliger og kommunalt anviste almene boliger og ældreboliger. Bor du i bofællesskab eller er pensionist i egen bolig, kan du muligvis få boligstøtte. Spørg Boligstøttekontoret i din kommune. Du kan kun få boligstøtte, hvis du bor fast her i landet og bor i boligen hele året.
Vil du vide mere
Du kan læse mere om boligstøtte og søge boligstøtte på nettet.