Dragør Kommune Dragør Kommune
Selvbetjening
Søg A-Z Indeks Print Kontakt Læs op Mindre skrift Større skrift

Gruppeskift

Sygesikringsgruppe 1:

Her er du sikret behandling  af din egen faste læge og af den speciallæge din egen læge henviser dig til. Du skal vælge en fast praktiserende læge. Du skal indhente accept fra lægen, hvis praksis er over 15 km fra din bopæl eller hvis praksis er i København eller i Frederiksberg kommune.

Speciallægehjælp er også gratis, men kræver en henvisning fra den praktiserende læge. Undtaget er dog konsultation hos øjenlæge og øre/næse/hals læge.

Sygesikringsgruppe 2:

Her er du frit stillet med hensyn til valg af læge og speciallæge (der kræves ingen henvisning), men skal selv betale lægens/speciallægens honorar.

Sygesikringens andel/tilskud vil normalt være fratrukket i regningen. Har du konsulteret en læge/speciallæge der ikke har overenskomst med den offentlige sygesikring, vil sygesikringens andel/tilskud ikke være fratrukket regningen.

I dette tilfælde kan den originale regning sendes eller afleveres til Borgerservice til refusion og vil blive refunderet og indsat på din nemkonto.

Gruppeskift:

Skift fra sygesikringsgruppe 1 til 2 eller omvendt, kan ske hele året ved skriftlig eller personlig henvendelse til Borgerservice eller ved elektronisk bestilling. Du vil dog først kunne skifte fra gruppe 2 til gruppe 1 efter 1 år.

Nyt gruppeskift kan derefter først finde sted efter 1 år.

Gebyr:  180 kr. pr. gruppeskift.

Klageadgang

 

Klager over afgørelser om refusion af lægeregninger kan rettes til Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. En eventuel klage skal sendes til kommunen.

Henvendelse for yderligere information:

Borgerservice.

 

Denne side er sidst opdateret: 01 | 02 | 2012