Dragør Kommune Dragør Kommune
Søg A-Z Indeks Print Kontakt Læs op Mindre skrift Større skrift

Plejehjem

Dragør Kommunes plejehjem hedder Enggården og ligger på Engvej 20 i Dragør.



Enggården set fra parken med søen i forgrunden

 

Boligerne

Plejehjemmet består af 64 boliger.
Der findes plejeboliger og plejehjemslejligheder.
De 8 af boligerne er i den skærmede demensafdeling Paraplyen.
I forbindelse med plejehjemmet findes endvidere 24 ældreboliger. Disse boliger er i øjeblikket ved at blive udfaset for at give plads til udvidelsen af plejehjemmet.

Pleje

Der ydes total pleje af personer, som af helbredsmæssige årsager har behov for pleje og opsyn hele døgnet. Man visiteres kun til en plejehjemsbolig, når man trods kommunens andre hjælpeforanstaltninger alligevel ikke kan klare sig selv.

Efter indflytning på plejehjemmet vil du fortsat få din pension. Du skal betale de obligatoriske ydelser som husleje, el og varme. Der ud over laves kontrakt på de valgfri ydelser, fx toiletartikler og vask af eget tøj osv.

Efter henvendelsen vil du blive kontaktet af en visitator, som efter nærmere aftale aflægger et vurderingsbesøg i dit hjem. Visitatorens rapport fra afgør, om du er berettiget til en plejehjemsbolig.

Ansøgningsskema

Ansøgning om plejehjemsbolig rettes til:

Dragør Kommune
Sundhed
Kirkevej 7
2791 Dragør
Tlf. 32 89 02 02 eller 32 89 02 04
mandag til fredag kl. 8.15 - 8.45 og kl.13.00 - 14.00.

Du kan også ringe på telefon 32 89 02 03 i rådhusets telefonåbningstid og få tilsendt et ansøgningsskema.

Kontakt til plejehjemmet

Ønsker du at tale med plejehjemmet, kan sekretæren kontaktes på tlf. 32 89 04 80, hverdage mellem 8 og 14.



Om Enggården

Her finder du Enggårdens velkomstfolder med alle de praktiske oplysninger om hverdagen, festerne, historie, forskellen på plejebolig og plejehjemslejlighed og meget andet.

Foto af Enggården set fra Wieders anlæg.
KLIK på billedet for at læse mere om Enggården. 
Foto: Niels Andersen 2008


Ældreboliger


Du kan få et ansøgningsskema til kommunens ældreboliger samme sted som til plejebolig. For begge dele gælder, at du vil få besøg af en visitator, som vurderer om du opfylder kriterierne for indstilling til plejebolig henholdsvis ældrebolig.



Kontrolrapport for Enggårdens køkken (Smiley)

Se kontrolrapport
Denne side er sidst opdateret: 30 | 12 | 2009