Dragør Kommune Dragør Kommune
Selvbetjening
Søg A-Z Indeks Print Kontakt Læs op Mindre skrift Større skrift

Fælles Skoleråd

§ 14. Sammensætning m.v.

Der oprettes et fælles rådgivende og koordinerende organ
for kommunens folkeskoler og ungdomsskole, som har
navnet: Fælles Skoleråd.

Stk. 2. Fælles Skoleråd består af:
a) 2 medlemmer valgt af og blandt Kommunalbestyrelsen.
b) 4 medlemmer valgt af og blandt skolebestyrelsens forældrevalgte medlemmer. Hver skolebestyrelse vælger 1 forældrerepræsentant.
c) 1 medlem valgt af og blandt ungdomsskolebestyrelsens medlemmer.
d) 2 medlemmer valgt af og blandt skoleledelserne (1 skoleleder og 1 viceinspektør)
e) 2 medlemmer valgt af og blandt de medarbejderrepræsentanter i de enkelte skolebestyrelser, der tillige er medlemmer af pædagogisk råd.
f) 4 medlemmer valgt af elevrepræsentanterne i skolebestyrelserne.
Hver skole deltager med 1 elevrepræsentant.
g) Forvaltningschefen eller dennes repræsentant.
Stk. 3. Skolerådets formand kan indkalde andre til at deltage i et møde eller dele heraf.

§ 15. Valg
Valg af medlemmer til skolerådet finder sted umiddelbart efter valg til skolebestyrelserne, og valgene har virkning for
samme periode som valgene til den forsamling, de enkelte medlemmer repræsenterer.
Stk. 2. Medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter vælges for et år ad gangen med tiltrædelse ved skoleårets
begyndelse. For medarbejderrepræsentanternes vedkommende finder valget sted i januar kvartal og for elevrepræsentanternes vedkommende senest i august.
Stk. 3. Lederrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter vælges således, at der er 1 repræsentant fra hver
skole. I forbindelse med skoleårets planlægning fastsætter skolelederkredsen, hvilke 2 skoler, der har en Lederrepræsentant, og hvilke 2 skoler, der har en medarbejderrepræsentant i Fælles Skoleråd.

§ 16. Konstituering
Fælles Skoleråd vælger selv sin formand og næstformand.
Kun medlemmer valgt af Kommunalbestyrelsen samt de forældrevalgte repræsentanter fra skolebestyrelserne kan
deltage i valget og kun disse er valgbare.

§ 17. Mødevirksomhed
Formanden fastsætter tid og sted for rådets møder.
Stk. 2. Mødet afholdes så ofte formanden eller mindst 7 af medlemmerne ønsker det, dog mindst en gang i hvert af
kvartalerne januar, april og oktober.
Stk. 3. Skolerådet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

§ 18. Rådets opgaver
Skolerådet kan udarbejde forslag til Kommunalbestyrelsen om folkeskole- og ungdomsskolevirksomhed, herunder om
fælles ordninger og aktiviteter inden for det samlede skolevæsen eller for flere skoler.
Stk. 2. Skolerådet forestår en fælles oplysnings- og informationsvirksomhed over for skolebestyrelserne m.fl. om kommunens egne skoleforhold og den pædagogiske udvikling i almindelighed.
Stk. 3. Skolerådet er desuden rådgivende i alle spørgsmål om folke- og ungdomsskoleforhold, som forelægges det af Kommunalbestyrelsen eller skolebestyrelserne og kan af egen drift udtale sig om forhold af betydning for skolerne.


Social, Børn & Kultur, sekretariatet

Denne side er sidst opdateret: 18 | 12 | 2007