Dragør Kommune Dragør Kommune
Selvbetjening
Søg A-Z Indeks Print Kontakt Læs op Mindre skrift Større skrift

Sygedagpenge

Dagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved sygdom



Lønmodtagere

Der kan udbetales dagpenge til lønmodtagere, som opfylder beskæftigelseskravet.

Beskæftigelseskrav

Beskæftigelseskravet overfor kommunen er opfyldt, når lønmodtageren enten har været ansat i 13 uger og i denne periode har haft mindst 120 timers beskæftigelse, eller er berettiget til dagpenge fra en a-kasse.

Privat ansatte

For privat ansatte udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge fra første fraværsdag i de første 3 uger. Herefter betales dagpenge af kommunen.

Offentligt ansatte

For offentligt ansatte udbetaler arbejdsgiveren dagpenge under hele sygeperioden.

Kontakt til arbejdsgiver

Ved sygdom skal arbejdsgiveren orienteres så snart man bliver syg og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse, medmindre arbejdsgiveren har fastsat andre regler.

Udbetaling af dagpenge

Udbetaling af dagpenge fra kommunen sker ved anmeldelse på dagpengeskema som sendes til dagpengekontoret i lønmodtagers bopælskommune, således at skemaet er dagpengekontoret i hænde senest 1 uge efter første fraværsdag eller senest 1 uge efter ophør af udbetaling fra arbejdsgiveren.



Selvstændige erhvervsdrivende

Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller har ret til dagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 3 ugers sygdom.

Der kan tegnes forsikring, så retten til dagpenge indtræder fra enten 1. eller 3. fraværsdag efter sygdommens start.

Udbetaling af dagpenge fra kommunen sker ved anmeldelse på dagpengeskema som sendes til bopælskommunen, således at skemaet er dagpengekontoret i hænde senest en uge efter første fraværsdag, såfremt forsikring er tegnet - eller senest en uge efter udløbet af de 2 første uger efter sygdommens indtræden.



Opfølgning af sygedagpenge

Når du modtager sygedagpenge eller får løn under sygdom har kommunen pligt til, at tage din situation op, når du har været sygemeldt 8 uger i træk og derefter mindst hver 8. uge foretage vurdering af om der er behov for behandling, optræning, revalidering eller andre former for bistand til dig eller din familie. Dette skal ske i samarbejde med dig, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen.

Hvis du nægter at deltage i behandling eller optræning, der kan bringe dig tilbage til arbejdsmarkedet, kan din ret til dagpenge bortfalde.

Yderligere oplysninger om opfølgning af sygedagpenge kan fås ved henvendelse til Arbejdsmarkedsafdelingen

Denne side er sidst opdateret: 01 | 06 | 2010