Folkepension udbetales fra den sidste hverdag i måneden efter den måned, hvor du er fyldt 65 år.
Folkepensionen består af:
- Grundbeløb
- Pensionstillæg
- Pensionstillæg til reelt enlige pensionister.
Du betragtes som enlig, hvis du ikke er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold.
Pr. 1. januar 2011 er de månedlige pensionsbeløb følgende:
Grundbeløb:
5.552 kr. enlige
5.552 kr. gifte
Pensionstillæg:
5.766 kr. reelt enlige
2.787 kr. gifte / samlevende
Regulering af beløbet
Grundbeløbet nedsættes kun, hvis du har arbejdsindtægter. Indtægter fra private- eller tjenestemandspensioner nedsætter ikke grundbeløbet.
Pensionstillægget reguleres efter indtægter ved siden af folkepensionen.
For gifte beregnes pensionstillægget efter ægtefællernes samlede indtægt.
Søg folkepension
Kommunen udsender ansøgningsskema om folkepension ca. 2 måneder før du fylder 65 år. Modtager du i forvejen førtidspension, overgår du automatisk til folkepension fra den 1. i måneden efter du er fyldt 65 år. Du kan også hente ansøgningsskemaet på blanketsiden eller bruge kommunens selvbetjeningsløsning pensionsguiden.
Frist for ansøgning
Ansøgningen skal senest være modtaget i til Borgerservice inden udgangen af den måned, hvor du fylder 65 år. Udbetaling af folkepension sker månedsvis bagud.
Klageadgang
Afgørelser kan ankes til Statsforvaltningen Hovedstaden.
Klagen skal sendes til kommunen.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Borgerservice for at få mere information om folkepension. Ønsker du en personlig samtale hos din sagsbehandler, skal du også kontakte Borgerservice. du kan kontakte Borgerservice på telefon 32 89 01 00 eller mail stabe@dragoer.dk.