Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

Arkivet udgiver

Dragør Lokalarkiv har udgivet en række bøger om Dragørs og Store Maglebys historie.

Nedenstående liste rummer de titler, vi har til salg.

Bøgerne kan købes i Lokalarkivets åbningstid, eller bestilles på: lokalarkivet@dragoer.dk
Bemærk, at til de anførte priser lægges forsendelsesomkostninger.

Et udvalg af bøgerne kan endvidere købes på Dragør Bibliotek og Biblioteket i Hollænderhallen.





Omslag: Dragør i 1700-tallet

Dragør i 1700-tallet - et maritimt bysamfund.
Af Birte Hjorth

 

 

 

 

Pris: 150,00 kr.



Dragør i 1700-tallet - et maritimt bysamfund er beretningen om Dragør og dragørerne i 1700-tallet - et århundrede, hvor byen udviklede sig fra at være en klynge småhuse til en driftig søfartsby, der tonnagemæssigt blev den største i landet næst efter hovedstaden.
Der redegøres for, hvorledes Store Nordiske Krig påvirkede befolkningen her. Dertil kom pestens hærgen i 1711. Sidenhen fulgte skibsfartens vækst og de omfattende arbejder med havnens udbygning. Endvidere diverse kontroverser med statslige myndigheder, væverlauget og skipperlauget i København foruden en lang række lokale trakasserier.
Byens styre lærte hurtigt at beklage sig til højere myndighed, så derfor er der gennem årene gået en strøm af skrivelser ind til amtmanden i København. Her giver dragørerne os med deres egne ord et indblik i dagliglivets vilkår.
På trods af at de væsentligste kilder til Dragørs 1700-tals historie brændte i 1821, har det derfor alligevel været muligt ved systematisk gennemgang af Københavns Amts store arkiv at give et nuanceret billede af byens liv i denne periode.



Forside af bogen Dragørs søfart

Dragørs søfart 1800-1910
Af Martin Hans Borg  

Bogen er i helbind, på 180 sider, illustreret.

 

 


Pris: 150,00 kr.



Dragørs søfart 1800 -1910 bygger på Martin Hans Borgs historiespeciale fra universitetet, men er med henblik på denne udgivelse betydeligt omarbejdet, udvidet og illustreret. Der er gjort brug af mange hidtil ukendte kilder, blandt andet i privateje, og der gives nye vinkler på byens vigtigste erhverv gennem århundreder.
Med tekst, billeder og statistik føres læseren gennem Dragørs historie og borgernes liv, de hektiske år med jagt og galease inden Danmarks indtræden i Napoleonskrigene, de efterfølgende stille år til 1840'erne, over de forrygende år fra 1850'erne til 1880'erne med bark, brig og skonnert, til 1890'ernes drastiske tilbagegang indtil Dragør bliver landliggerby efter 1900.
Omkring søfarten cirkulerer et persongalleri af byens borgere - for eksempel kaperskipperen Carl Jansen Jans, den moderne kvinde og skibsrederske Ehm Ole Hansen Wass samt byens største skibsreder, H.N. Jeppesen og hans syv døtre.
Martin Hans Borg, født 1971, er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet 2001-


Forside af bogen Dragør Havn

Dragør Havn i 1700- og 1800-tallet
Af Birte Hjorth 

Farveillustrationer optaget af Jørgen D. Petersen

 

 


Pris: 75,00 kr.



Forside af cd

Viser fra Dragør og pinsesange fra Blushøj.
Sunget af Dragør Sangforening.

CD

 


Pris: 50,00 kr.





Desuden er følgende titler på lager:

Birte Hjorth: Byvandring i Dragør, 1998. 40 kr.

Birte Hjorth: Guide to old Dragoer. 1998 (2008). 40 kr. 

Lis Thavlov: Dragør og St. Magleby i fest og farver, 1996. 75 kr.

Birte Hjorth m.fl.: Amagerdragterne. Deres historie og brug, 1996. 150 kr.

Dines Bogø og Lis Thavlov: Dragør og St. Magleby besat og befriet, 1995. 75 kr.

Lis Thavlov: Dragør-sange (sangbog), 1993. 50 kr.

Svend Jans: Bidrag til Dragørs historie, 1992. 25 kr.

Svend Jans: Søfolk fra Dragør under 2. verdenskrig, 1991. 25 kr.

Bertel Petersen: Som jeg husker det, 1990. 150 kr.

Birte Hjorth og Svend Jans: Kongevejen - Kongens vej, 1981. 25 kr.  

Folketællingen Store Magleby Sogn. Transkriberet udgave med register: 1787, 1834, 1840, 1845, 1850. 25 kr pr. stk.

Denne side er sidst opdateret: 31 | 01 | 2011
 
Søgning


Søg