Skip navigationen

Private institutioner

Her kan du se, hvilke private institutioner, vi har i Dragør Kommune.

Dragør Kommune har for øjeblikket en privat institution:

Eventyrhuset - vuggestue og børnehave, Rødtjørnen 60A-B, 2791 Dragør.
Tlf.:  28 76 02 60 www.eventyrhuset.info

Hvad er en privat institution

Private institutioner er en pasningsordning, hvor en privat organisation, person, virksomhed eller en gruppe forældre etablerer en institution i deres egne lokaler.

Økonomi

Dragør Kommune giver et økonomisk tilskud pr. barn i institutionerne.

Ansøgninger godkendes i kommunalbestyrelsen

Af Dagtilbudsloven fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til hver enkelt ansøgning for sig, og at kommunalbestyrelsen skal godkende eller forkaste ansøgningen med baggrund i de krav, kommunen stiller til allerede etablerede dagtilbud.

Godkendelseskriterier

Dragør Kommune har udarbejdet en skriftlig kravspecifikation. Formålet er at sikre, at såvel egne kommunale som private dagtilbud virker ud fra det samme grundlag, kravspecifikationen er altså en metode til at sikre gennemskuelighed. Kravspecifikationen indeholder de krav, som Dragør Kommune i forvejen stiller til egne dagtilbud, og går, som loven understreger, ikke videre end det.

Kravspecifikation for private leverandører af dagtilbud i Dragør Kommune (pdf)

Driftsaftale

Institutionerne indgår en driftsaftale med Dragør Kommune, hvor det fremgår, at institutionen selv ansætter personale, fastsætter børnegruppens størrelse og de pædagogiske mål.

Venteliste

De private institutioner administrerer selv deres venteliste. Hvis du ønsker, at dit barn skal passes i en privat institution, skal du henvende dig direkte til den aktuelle institution og spørge, hvordan dit barn kan blive skrevet op.

En plads i en privat institution er et dagtilbud svarende til en kommunal vuggestue eller børnehave.

Kontakt

Børn og Pædagogik

Åbningstider

 

Mandag 10.00 - 14.00
Tirsdag 10.00 - 14.00
Onsdag Lukket
Torsdag 10.00 - 18.00
Fredag 10.00 - 13.00

Telefon: 32 89 03 72

Du kan også sende en mail til Børn og Pædagogik
pladsanvisning@dragoer.dk