Skip navigationen

Tilskud til privat børnepasning

Privat pasning er en alternativ mulighed for dig som forælder til at vælge anden pasning end de kommunale- eller selvejende dagtilbud.

  • Tilskud til privat børnepasning
  • Hvad er tilskud til privat pasning

    Privat pasning er en alternativ mulighed for dig som forælder til at vælge anden pasning end kommunale- eller selvejende dagtilbud.

    Du indgår en aftale om privat pasning af dit barn med en privat børnepasser/pasningsordning og får tilskud fra kommunen til betalingen

  • Regler

    • Du kan få tilskud fra dit barn er 24 uger og indtil skolestart

    • Du indgår en skriftlig aftale med en privat børnepasser om at passe dit barn, enten i børnepasserens eget hjem, eller i en pasningsordning, hvor flere private børnepassere har slået sig sammen

    • Dragør Kommune skal godkende aftalen om privat pasning mellem dig og den private børnepasser/pasningsordning og fører løbende tilsyn med ordningen
       
    • Lønnen aftales mellem dig og den private børnepasser/pasningsordning, og Dragør Kommune yder et tilskud på højst 75% af udgiften til pasning af børn inden for en bestemt aldersgruppe indtil skolestart og afhængig af antallet af pasningstimer

    • Beløbet er skattefrit for dig, men skattepligtigt for den private børnepasser/pasningsordning, der modtager beløbet

    • Du kan ikke få økonomisk fripladstilskud til privat pasning. Til gengæld kan du få et søskendetilskud, som svarer til det søskendetilskud, du kan få i det billigste kommunale eller selvejende dagtilbud for dit barns aldersgruppe

    • Du kan ikke modtage tilskud til privat pasning, hvis du eller den anden forælder afholder barsel med barnet
    • Der kan ikke gives tilskud til en au pair, der ønskes ansat som børnepasser. Som au pair får personen kun opholdstilladelse og ikke arbejdstilladelse, og derfor må personen ikke indgå i et egentligt ansættel-sesforhold og ikke modtage løn eller lommepenge

    • Unge fra Norden (Norge, Sverige, Finland eller Island) og EU-borgere skal imidlertid hverken have ar-bejds- eller opholdstilladelse i Danmark. Disse unge kan tage arbejde som ung i huset/børnepassere.
    • Dragør kommune kan administrere ordningen for dig mod en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter til administration

    • Når aftalen med den private børnepasser/pasningsordning ophører, er du omfattet af de almindelige regler i dagtilbudsloven, herunder regler om optagelse, pasningsgaranti, opsigelse og flytning af børn m.v.

  • Sådan ansøger du

    • For at vi kan udbetale tilskuddet for den første måned til tiden, skal vi have ansøgningen senest en måned før, at dit barn starter hos den private børnepasser/pasningsordning

    • Aftalen mellem forældre og den private børnepasser/pasningsordning skal godkendes af kommunen, før der kan udbetales tilskud

    • Du ansøger ved at sende en sikker mail til Børn, Skole og Kultur med følgende oplysninger og dokumentation:

    1. Cpr. nr. på barn og forældre
    2. Indmeldelsesdato/start dato hos den private børnepasser/pasningsordning
    3. Kopi af den skriftlige aftale/kontrakt mellem jer og den privat børnepasser/pasningsordning – skal indeholde alle relevante informationer om den private børnepasser/pasningsordning samt kontaktoplysninger

    • Er du tilflyttet kommunen og går dit barn allerede i en privatpasningsordning eller bliver passet af en privat børnepasser, der er godkendt af en anden kommune, skal du ansøge på ny

    • Ansøgningen erstatter ikke en egentlig ansættelseskontrakt/aftale om privat børnepasning mellem dig og den private børnepasser/pasningsordning

    • Du skal derudover hver måned indsende kvittering for betaling af den private børnepasser/pasningsordning med påført underskrift af den private børnepasser. Tilskuddet vil derefter blive udbetalt til din nem-konto månedsvis bagud

  • Tilskuddets størrelse

    • Tilskuddet udgør maksimalt 6.318 kr. pr. måned i alderen 24 uger til 2 år og 10 måneder og 3.610 kr. pr. måned i alderen 2 år og 11 måneder og indtil skolestart
       
    • Tilskuddet reduceres i forhold til timetallet ved pasning af færre end 37 timer pr. uge
    • Der kan maximalt ydes 3 tilskud pr. husstand
       
    • Tilskuddet udbetales månedsvis bagud

     

  • Kan privat pasning kombineres med en plads i dagtilbud

    Ja, du kan godt kombinere privat børnepasning/pasningsordning med en plads i dagtilbud, hvis du kan dokumentere et arbejdsbetinget pasningsbehov, der ligger uden for dagtilbuddets almindelige åbningstid.

    Læs mere under kombinationstilbud

Kontakt

Børn, Skole og Kultur - Pladsanvisningen

Åbningstider

 

Mandag 10.00 - 12.00
Tirsdag 10.00 - 12.00
Onsdag Lukket
Torsdag 12.00 - 17.00
Fredag 10.00 - 12.00

Telefon: 32 89 01 00

Du kan også sende en mail til Børn, Skole og Kultur
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din NemID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit cpr.nr.