Skip navigationen

Åben anonym rådgivning

Familier, børn og unge har mulighed for at søge gratis anonym rådgivning.

Du kan få op til 3 samtaler

Børn, unge og forældre til børn under 18 år kan henvende sig telefonisk eller personligt og få rådgivning med mulighed for flere opfølgende samtaler ved behov. Du kan få op til 3 rådgivende samtaler gennem Åben, Anonym Rådgivning.

Hvad kan du få råd om?

I alle børnefamilier kan der opstå en række spørgsmål, bekymringer, problemer for eksempel omkring: 

  • Børnenes opdragelse
  • Børns trivsel og udvikling
  • Skilsmisse og samvær
  • Ungdomsproblemer
  • Kriser/sorg i forbindelse med sygdom, dødsfald eller andet
  • Vold, misbrug eller alkoholproblemer i familien
  • Venner, skole og fritid
  • Tristhed, ensomhed eller mobning
  • Uenigheder med forældre

Hvordan henvender du dig?

Du er velkommen til at møde op eller ringe i rådgivningens åbningstid. Du kan komme alene, sammen med en eller flere i din familie eller med andre personer, som du ønsker at have med.

Hvornår har rådgivningen åbent?

Vi har åbent for personlige og telefoniske henvendelser:

  • Torsdag kl. 15-17:30

Hvor kan du finde os?

Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør. Telefon 51 57 77 10.

Hvem er vi?

Al rådgivning varetages af socialrådgivere med bred viden og erfaring indenfor området.

Vi sikrer dig fuld anonymitet, men din henvendelse registreres med henblik på udarbejdelse af statistik samt registrering af generelle problemstillinger.  

Kontakt

Åben anonym rådgivning

Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør. Telefon 51 57 77 10 - torsdage mellem kl. 15 - 17.30.