Rotter og andre skadedyr
Her kan du læse om forskellige typer skadedyr, og hvem du skal kontakte, hvis du ser dem.
Rotter
Rotter er smittebærere af alvorlige sygdomme. Det er derfor lovpligtigt, at du hurtigst muligt melder det til kommunen, hvis du ser en rotte eller tegn på rotter. Det gælder, ligegyldigt om det er indenfor eller udenfor, eller om det er på et privat eller et offentligt område.
Vildkatte
Hvis du har vilde eller syge katte i din have, kan du bestille afhentning af disse hos Borgercenteret på telefon 32 89 01 00. Kattens Værn henter kattene efter rekvisition fra Kommunen. Anmelderen skal stå som kontaktperson.
Ræve
Rævebestanden i Dragør Kommune holdes nede ved årlig rævejagt på de kommunale strandarealer. Hvis du ser en ræv ved dit hus, kan du kontakte vildtkonsulent Arne Holten, tlf. 32 53 09 10, eller på mail: arneholten@gmail.com, som kan give gode råd om ræve.
Ræve med skab
Skab er ufarligt for mennesker, som kun sjældent bliver smittet. Hunde kan smittes, og skabmider giver voldsom kløe på hunden. Hvis hunden er smittet med skab, skal du opsøge dyrlægen, der kan ordinere receptpligtig medicin.
Der er ikke meget at gøre, hvis du ser en ræv med skab. Ræven vil sandsynligvis være væk, inden du når at reagere. Det er forbudt at skyde ræve i bymæssig bebyggelse.
Ræve med skab søger ind til bebyggede områder, når de er så afkræftede af skab, at de skal dø. Hvis du ser en død ræv med skab, skal du kontakte enten Dragør Kommune eller Falck Vagtcentralen, som afhenter de døde ræve med skab, hvis disse ses i private haver.
Du kan se reglerne for bekæmpelse af rotter på retsinformation.dk.
Tårnby Kommune - forpligtende samarbejde
På fem centrale områder har Dragør Kommune forpligtet sig til at indgå i et forpligtende samarbejde med nabokommunen Tårnby. Samarbejdet betyder, at Tårnby kommune er myndighed på området og løser opgaven.
De fem områder, hvor Dragør Kommune samarbejder med Dragør Kommune er:
- Beskæftigelse
- Genoptræning
- Det sociale område
- Specialundervisning
- Natur- og miljøområdet
Serviceniveau
Dragør Kommunalbestyrelse er fortsat ansvarlig for det gældende serviceniveau, mens Tårnby er ansvarlig for selve sagsbehandlingen.
Telefon: 32 47 11 11