Skip navigationen

Modersmålsundervisning

Modersmålsundervisning er et tilbud til børn af forældre med statsborgerskab fra EU-lande og EØS-lande.

  • Modersmålsundervisning
  • Hvem kan få modersmålsundervisning

    Børn af forældre med statsborgerskab fra følgende lande, kan gå til modersmålsundervisning:

    • EU-lande
    • Island, Norge, Liechtenstein, Færøerne og Grønland (EØS-lande)

    Forældrene/forsørgerne skal bo i Danmark.

    Forældre med dobbelt statsborgerskab kan også tilmelde deres barn til modersmålsundervisning.

    Det er uden betydning, om den ene forældre er dansk (statsborger og étsproget).

  • Hvad er formålet med modersmålsundervisning

    Formålet med undervisningen er:

    • at udvikle dit barn sprogligt i både skrift og tale ved at styrke de sprog som barnet anvender i dagligdagen
    • at øge kendskabet til oprindelseslandets kultur og samspillet mellem de forskellige kulturer i det danske samfund.

  • Hvornår og hvor foregår undervisningen

    Undervisningen foregår på hverdage efter normal skoletid på en skole i København.

    Vi benytter undervisning i Københavns Kommune, fordi elevtallet ikke er tilstrækkeligt i Dragør til at oprette hold.

  • Tilmelding

    Du skal udfylde en tilmeldingsblanket på Københavns Kommunes hjemmeside og sende den til Center for Børn, Skole og Kultur på sikker mail seneste den 15. april.

    Vi vil herefter udfylde den resterende del af blanketten og tilmelde dit barn til modersmålsundervisningen i Københavns Kommune.

    Skemaet for modermålsundervisningen får du fra Københavns Kommune inden sommerferien.

    Tilmeldingen er bindende, og dit barn har pligt til at møde op til modersmålsundervisningen.

  • Hvad koster modersmålsundervisning

    Dragør Kommune betaler for undervisningen og for offentlig transport mellem barnets bopæl og det sted, hvor undervisningen foregår.

    Du får som forælder udbetalt transportudgifter til bus, tog og metro ved skoleårets afslutning.

    Husk derfor at gemme dokumentation for udgifter - eksempelvis en kvittering eller skærmprint fra rejsekort.

    Du får refunderet udgiften for transport de gange, dit barn har deltaget i modersmålsundervisning.

    Ved skoleårets afslutning skal du sende en sikker mail til Center for Børn, Skole og Kultur, hvor du vedhæfter dokumentation for transportudgiften til modersmålsundervisningen. Beløbet udbetales herefter til din NemKonto.

  • Spørgsmål om modersmålsundervisning

    Hvis du har spørgsmål, kan du henvende dig til Center for Børn, Skole og Kultur på 3289 0356.

  • Lovhenvisning

    Bekendtgørelse nr. 689 af 20/06/2014 om folkeskolens modersmålsundervisning.