Skip navigationen

Handicapegnede boliger

Her kan du læse om kommunens ældre- og handicapegnede boliger

Handicapegnede boliger 

Dragør Kommune råder over 99 ældre- og handicapegnede boliger med kommunal anvisningsret.

Boligerne er beliggende på Poppelvej, Jægervej, Krudttårnsvej og Wiedergården. 

Kan jeg blive skrevet op?

Denne type bolig er forbeholdt borgere med varigt handicap og ældre, der på grund af deres nuværende boligs indretning og adgangsforhold begrænses væsentligt i deres hverdag. Det kan for eksempel være, hvis: 

  • Du har svært ved at komme ind og ud af din bolig
  • Du har svært ved at komme ud og benytte badeværelset
  • Du har svært ved at komme omkring i boligen med hjælpemidler
  • Du har svært ved at komme op og ned ad indvendige trapper, eller der er uhensigtsmæssige niveauforskelle i boligen, som ikke kan udlignes.

Det er Visitationen i Dragør Kommune der på baggrund af et visitationsbesøg i dit hjem afgør, hvorvidt du lever op til kriterierne og kan skrives på venteliste. 

Du kan ikke godkendes til en handicapegnet bolig:

  • af økonomiske årsager eller fordi din nuværende bolig er blevet for stor eller kræver vedligeholdelse
  • fordi din nuværende bolig er sat til salg/allerede er solgt, eller at et lejemål er opsagt.
  • alene fordi du har nået en høj alder.

Hvordan ansøger jeg?

Ønsker du at ansøge om handicapegnet bolig, skal du kontakte Visitationen i Sundhed og Omsorg. 

Det kan du gøre per telefon på hverdage i tidsrummet 8.15-8.45 eller per mail til visitationen@dragoer.dk 

Du kan også sende din ansøgning med posten til:

Sundhed og Omsorg, Visitationen
Kirkevej 7
2791 Dragør 

Når Visitationen har modtaget din ansøgning vil du blive kontaktet med forslag om en dato for et visitationsmøde.

 

Kontakt

Visitationen

Telefontid hverdage 8.15-8.45 

Telefon: 32 89 02 02 eller 32 89 02 04 eller 32 89 02 05

Du kan også sende en mail til Visitationen
Visitationen@dragoer.dk