Gå til hovedindhold
Kommunikation og sprog
Kultur, æstetik og fællesskab
Social udvikling

Alle mine hvalpe kom hjem til lykken

En kendt leg i ny variation. Legen styrker fællesskabet og børnenes motorik.

Indhold

    Fakta

    Type: Leg

    Målgruppe: 2, 3, 4, 5 og 6 år

    Læreplanstema: ’Kommunikation og sprog’, 'Krop, sanser og bevægelse' og 'Natur, udeliv og science'

    Antal deltagere: 4-25 børn

    Forberedelse: Nej, med mindre man ønsker at visualisere legen med billeder til vuggestuebørnene

    Redskaber/rekvisitter: Evt. billeder

     

    Beskrivelse

    Denne leg er en udvikling af 'Alle mine kyllinger kom hjem' blandet sammen med bogen 'Hvor blev lykken af?'. 
    Inden legen skal børnene være bekendt med bogen. Den må gerne være læst for dem et par gange. Man tager nogle fokusord fra bogen, som bruger i legen

    Legen kommer til at se sådan her ud: 
    Hunde mor/far: "Alle mine hvalpe kom hjem til lykken"
    Hvalpene: "Det tør vi ikke"
    Hunde mor/far: "Hvorfor?"
    Hvalpene: "Fordi tigeren er farlig, den drikker vores blod og æder vores kød"
    Hunde mor/far: "Kom alligevel og find lykken"
    Alle hvalpene løber og prøver at undgå at blive fanget af tigeren.

    Når legen er slut tales der om fokusordene fra bogen, som også kom op i legen.

     

    Pædagogisk bagdør, samt op- eller ned-justering

    Man kan justere legen ud fra hvad der interessere børnene, fx. er barnet mest interesseret i at være en farlig T-rex, så er det det man er.

    Hvis legen leges med vuggestuebørn, så kan man i stedet for at løbe, kravle. Man kan også gøre dialogen kortere fx:
    Hunde mor/far: "Kom hjem til lykken"
    Hvalpene: "Vi tør ikke"
    Hunde mor/far: "Hvorfor?"
    Hvalpene: "Tigeren er farlig"
    Hunde mor/far: "Kom alligevel"