Levende vendespil
Sjov leg med skøre bevægelser og masser af grin.
En leg der styrker motorikken og hukommelsen, samt øver barnet i at være observant på sine omgivelser.
Fakta
Navn: Levende vendespil
Type: Leg
Målgruppe: 4, 5 og 6 år
Læreplanstema: ’Social udvikling’ og ’Krop, sanser og bevægelse’
Antal deltagere: 6-14 børn
Forberedelse: Nej
Redskaber/Rekvisitter: Ingen
Beskrivelse:
Det er en forudsætning at børnene kender vendespils reglerne, da det giver dem en lettere forståelse for legens gang.
To personer sendes uden for døren, mens de resterende børn stiller sig sammen to og to. Børnene skal nu i deres par, finde en bevægelse de begge kan lave. Bagefter blander børnene sig mellem hinanden og råber klar.
De to som var sendt ude for døren kommer ind og så begynder vendespillet. Tryk på de to børn som skal bevæge sig og find to ens bevægelser.
Pædagogisk bagdør, samt op- eller ned-justering:
Man kan gøre legen mindre fysisk, ved at det ikke er en bevægelse de skal vise, men en lyd de skal sige.
Man kan sige at der skal 4 ude for døren, så de i par kommer ind og skal spille vendespillet. Så føler de der skal vende sig ikke udstillet på samme måde.