Gå til hovedindhold

Hvorfor projekt MÅNEBASE?

Dragør kommune har en naturfagsstrategi. Vi arbejder på at søsætte naturfaglige projekter, der kan være med til at give børn i både skole og institutioner en mere motiverende, alsidig og varieret måde at arbejde med naturfag på.  

I SFO’er er der mulighed for at arbejde med naturfaglige emner på en anden måde end i skolen og i gennemsnit bruger børn fra 0. - 3. klasse 10 timer om ugen i SFO’en. Det giver en unik mulighed for at gå i dybden med spændende forløb inden for læreplanstemaet Natur, Udeliv og Science.

Projekt MÅNEBASE er Dragør Kommunes bud på et eksemplarisk naturfagligt forløb til SFO’er.