Skip navigationen

Referat Ekstraordinær dagsorden

Onsdag den 11. juni 2014 kl. 16:45

Mødested: Havnestuen
Udvalg: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget
Medlemmer: Allan Holst (A), Annette Nyvang (T), Birger Larsen (O), Ebbe Kyrø (T), Helle Barth (V), Kenneth Gøtterup (C), Ole K. Svendsen (A)
Afbud fra:
Bemærkninger: Godkendelse af dagsorden: Godkendt
  • 1
    Rammer for realisering af folkeskolereformen
    Sagsid.: 13/2123

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler at:

    1.

    at

    behovet i budget 2014 er på 2,2 mio. kr. Beløbet medtages ved den kommende budgetopfølgning, idet det forventes at kunne afbalanceres af andre budgetreguleringer. Fremadrettet indarbejdes helårseffekten på 5,2 mio. kr. som en teknisk ændring fremadrettet i hvert af årene 2015-2018 til finansiering af det ændrede pausemønster.

    2.

    at

    de resterende midler fra reformpulje for 2014 og 7/12 af 2015 bruges til lønmidler på skolerne i skoleåret 2014/15, og at reformpuljen først derefter bruges til etablering af kompetencecentre og kompetenceløft til medarbejdere og ledere.

    3.

    at

    det præciseres, at lærerne sammenlagt skal undervise 3 timer mere om uge i forhold til det nuværende gennemsnit fordelt med 2 timer til klassisk undervisning og 1 time til understøttende undervisning om uge.

    4.

    at

    forvaltningen udformer en bevillingsskrivelse til skolelederne, der præciserer rammerne for realiseringen af folkeskolereformen. Skrivelsen skal bl.a. indeholde de økonomiske rammer og om forudsætningerne for antal timer, som pædagoger og lærer skal varetage undervisning i.

    5.

    at

    forvaltningen formulerer en bestillingsskrivelse til skolelederne om, at de skal informere forældre med flere om udrulning af skolereformen inden sommerferien træder i kraft.

    SAGSFREMSTILLING:

    På kommunalbestyrelsens møde den 27. marts 2014 blev rammerne for realisering af folkeskolereformen i Dragør Kommune besluttet. Et samlet oprids af rammerne fremgår af bilag.

    Det har efterfølgende vist sig, at beslutningen om ændring af det eksisterende pausemønster ikke er finansieret i de vedtagne rammer. Det anbefales derfor, at der gives en tillægsbevilling i 2014 og at finansieringen fremadrettet indarbejdes i årene 2015-2018 som en teknisk ændring.

    Begrundelsen for ændring af det eksisterende pausemønster var, at omfanget af den understøttende undervisning ellers vil være af meget begrænset omfang især på de større klassetrin.

    For de sårbare børn med særlige behov, er der nye positive muligheder med det ændrede pausemønster. De får understøttende undervisning i stedet for at blive udsat for mange pausers sociale konflikter/udfordringer, som de ikke magter. De får mulighed for en faglig styrket og trivselsmæssigt forbedret skolegang.

    Generelt for skolens børn giver det ændrede pausemønster mulighed for at styrke den faglige læring, idet der bliver mange flere timer til den understøttende undervisning. Der bliver 9.576 timer mere til alle eleverne tilsammen på skolerne pr. år. Skoledagen kan også planlægges varieret og spændende, og man kan præsentere eleverne for mange forskellige læringsformer.

    Understøttende undervisning

    Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det skal blandt andet ske gennem en højere grad af kobling mellem teori og praksis i undervisningen, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. Den understøttende undervisning skal have form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv. der ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner, men som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens mål og Fælles Mål for folkeskolens fag og emner.

    Man skal være opmærksom på, at ”Opgaver så som opsyn med eleverne i pauser og beskæftigelse af eleverne umiddelbart før og efter skoletid samt i fri og mellemtimer og frikvarterer kan fortsat ikke karakteriseres som undervisning – hverken i forbindelse med undervisning i fagene eller i tiden til den understøttende undervisning”

    Det har derfor stor betydning for omfanget af understøttende undervisning og dermed muligheden for at give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder, hvorvidt det eksisterende pausemønster fastholdes med pauser i fastlagte intervaller af kortere eller længere varighed eller om man kun arbejder med en spisepause og øvrig tid udover den klassiske undervisning er understøttende undervisning.

    I dag udgør frikvarterer og spisepauser på kommunens skoler mellem 5,8 og 6.6 klokketimer om ugen i de ældste klasser, hvilket svarer til mellem 1 time og 10 min. og 1 time og 20 min. pr. dag. I dag varer frikvartererne mellem 5 – 20 min., mens det kombinerede spisefrikvarter med efterfølgende frikvarter varer 40 – 45 min. Frikvartererne er kendetegnet ved, at der er tale om opsyn med børnene. Umiddelbart tilrettelægges der ikke aktivitetsmuligheder for børnene og de unge i disse tidsrum.

    Ved at ændre det nuværende frikvarterbegreb og i stedet arbejde med en omorganisering

    af skoledagen, således at der skabes en vekselvirkning mellem fagundervisning og understøttende undervisning skabes der en større bredde i læringsformerne, der tilbydes eleverne. Hvordan selve udmøntningen skal ske, er op til den enkelte skole. På fremtidsværkstedet var der et par grupper som bl.a. havde arbejdet med en anden organisering af skoledagen, hvor der netop var fokus på at skabe en spændende og vekslende skoledag for børnene. Det samme arbejdede lærerne med på den pædagogiske dag, hvor de alle var samlet og drøftede folkeskolereformen. Medarbejderne er med andre ord godt i gang med at retænke den nye skoledag.

    Opstartsår i skoleåret 2014/15

    Med skoleåret 2014/15 starter implementeringen af folkeskolereformen. Da der er tale om store forandringer for både ledelse og medarbejdere må det forventes, at der i opstarten vil være behov for ekstra ressourcer til at varetage de daglige opgaver. Det anbefales derfor, at de resterende midler fra reformpuljen for 2014 og 7/12 af 2,5 mio. kr. tildeles skolerne som lønmidler i skoleåret 2014/15. Forklaringen på at der kun er tale om 7/12 af 2,5 mio. kr. og ikke den fulde pulje på 3,5 mio. kr. skyldes at 1 mio. kr. af puljen politisk er fordelt til henholdsvis Ungdomsskolen og Musik- og Kulturskolen jf. kommunalbestyrelsesbeslutning den 27. marts 2014. Det betyder, at etableringen af kompetencecentre og øget midler til kompetenceløft til medarbejdere og ledere først i gangsættes fra skoleåret 2015/16. Det kommende skoleår kan derved være med til at afdække hvilke behov der er for henholdsvis kompetencecentre og kompetenceløft, således at efteruddannelse mv. tager udgangspunkt i reelle behov som er identificeret i løbet af det første år efter folkeskolereformen trådte i kraft.

    Præcisering af lærernes arbejdstid

    På Kommunalbestyrelsens møde den 27. marts 2014 blev der under pkt. 14 besluttet, at lærerne skal undervise 2 klokketimer mere end de gennemsnitligt gør i dag. Det svarer til 80 klokketimer om året. Derudover er det under pkt. 16 besluttet, at lærerne skal varetage 35 % af den understøttende undervisning, hvilket svarer til 38 klokketimer om året. Det betyder, at lærernes samlet skal undervise 3 timer mere om ugen, end hvad de gennemsnitligt gør i dag.

    LOVE/REGLER:

    Folkeskoleloven.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Udviklingen i lønsummen for skoler og SFO fremgår af nedenstående skema.

    Budget 2012

    Forbrug 2012

    Budget 2013

    Forbrug 2013

    Budget 2014

    Samlet skole og SFO

    101.351.522 kr.

    99.805.051 kr.

    101.003.736 kr.

    97.942.129 kr.

    99.637.262 kr.

    Faldet i det samlede budget mellem 2013 og 2014 på ca. 1,4 mio. kr. fordeler sig med ca. 500.000 kr. til SFO og ca. 900.000 kr. til skolerne.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Ekstraordinært Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 11. juni 2014.

    Økonomudvalget den 11. juni 2014.

    Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2014.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 11-06-2014

    Peter Læssøe genfremsatte ændringsforslag fra BFK den 11. juni 2014:

    At behovet i budget 2014 er på 2,2 mio. kr. Beløbet medtages ved den kommende budgetopfølgning, idet det forventes at kunne afbalanceres af andre budgetreguleringer. Fremadrettet indarbejdes helårseffekten på 5,2 mio. kr. som en teknisk ændring fremadrettet i hvert af årene 2015 – 2018, idet man ved gennemgang af budgetterne har konstateret, at der er en årlig mango på 5,2 millioner kr. i forhold til KL´s beregningsmetode.

    For stemte:

    2 (L+T)

    Imod stemte:

    5 (A+C+O+V)

    Faldet

    Ad 1-6

    Anbefales overfor KB.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 11-06-2014

    Ad. 1

    Annette Nyvang (T) har følgende ændringsforslag til Ad. 1.

    At behovet i budget 2014 er på 2,2 mio. kr. Beløbet medtages ved den kommende budgetopfølgning, idet det forventes at kunne afbalanceres af andre budgetreguleringer. Fremadrettet indarbejdes helårseffekten på 5,2 mio. kr. som en teknisk ændring fremadrettet i hvert af årene 2015 – 2018, idet man ved gennemgang af budgetterne har konstateret, at der er en årlig mango på 5,2 millioner kr. i forhold til KL´s beregningsmetode.

    For stemte:

    2 (T)

    Imod stemte:

    5 (A, C, O, V)

    Undlod at stemme:

    Forslaget faldet

    Herefter stemtes om forvaltningens anbefaling Ad. 1:

    Et enigt udvalg anbefaler overfor ØU/ KB.

    Ad. 2

    Et enigt udvalg anbefaler overfor ØU/ KB.

    Ad. 3

    Kenneth Gøtterup foreslog, at punktet udvides med:

    Skolelederne kan efter nærmere aftale med forvaltningen vurdere fordelingen til henholdsvis klassisk og understøttende undervisning i skoleåret 2014 -2015.

    Et enigt udvalg anbefaler overfor ØU/ KB.

    Ad. 4


    Et enigt udvalg anbefaler overfor ØU/ KB.

    Ad. 5

    Et enigt udvalg anbefaler overfor ØU/ KB.

    Nyt punkt 6.

    Udvalget besluttede:

    At forvaltningen udarbejder et evalueringskoncept for gennemførelsen af skolereformen på Dragørs skoler i 2014-2015, som forelægges for BFKU i september 2014, og at der i blandt indgår vurderinger af fordele og ulemper ved et nyt pausemønster, og om udgiften står mål med udbyttet.

    Anbefales over for ØU/ KB.

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 19-06-2014

    Ad 1) Ændringsforslag fra Liste T:

    At behovet i budget 2014 er på 2,2 mio. kr. Beløbet medtages ved den kommende budgetopfølgning, idet det forventes at kunne afbalanceres af andre budgetreguleringer. Fremadrettet indarbejdes helårseffekten på 5,2 mio. kr. som en teknisk ændring fremadrettet i hvert af årene 2015 – 2018, idet man ved gennemgang af budgetterne har konstateret, at der er en årlig mango på 5,2 millioner kr. i forhold til KL´s beregningsmetode.

    For stemte:

    4 (L, T)

    Imod stemte:

    11 (A, C, O, V, Asger Larsen, løsgænger))

    Faldet

    Ad 1-6

    Godkendt.

    Bilag

  • 2
    Eventuelt
    Sagsid.:

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 11-06-2014

    Annette Nyvang (T)

    ønsker en skriftlig redegørelse for, hvordan de resterende skolereformmidler bliver brugt og er brugt.

    Helle Barth (V)

    Har et generelt ønske om mere enkelthed i sagsfremstillingerne.