Skip navigationen

Referat

Torsdag den 27. august 2015 kl. 19:00

Mødested: Mødesalen
Udvalg: Kommunalbestyrelsen
Medlemmer: Allan Holst (A), Annette Nyvang (T), Asger Larsen (I), Birger Larsen (O), Jerrik Walløe (C), Ebbe Kyrø (T), Eik Dahl Bidstrup (V), Helle Barth (V), Jens Passarge (Løsgænger), Kenneth Gøtterup (C), Morten Dreyer (O), Ole Hansen (A), Ole Svendsen (A), Peter Læssøe (T), Svend Mathiasen (Løsgænger)
Afbud fra:
Bemærkninger: Jørgen Honore (O) deltog som stedfortræder for Birger Larsen (O). Pkt. 3 og 21 blev taget af dagsordenen. Dagsordenen blev godkendt.
  • 1
    Spørgetid1
    Sagsid.:

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Der var ikke indkommet spørgsmål.

  • 2
    Meddelelser
    Sagsid.:

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Der var ingen meddelelser.

  • 3
    Meddelelse - Kvartalsrapport juli kvartal 2015
    Sagsid.: 10/2194

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler, at kvartalsrapporten tages til efterretning

    SAGSFREMSTILLING:

    Rådgiver oplyser, at Dragør Kommune har en passende sammensætning mellem fast og variabel finansiering.

    Dragørs nominelle gæld (eks. ældreboliglån) udgør 196.915.228 kr. ultimo juli 2015.

    Gælden forrentes med en gennemsnitlig rente på 1,97 pct. Gælden fordeler sig med 59 pct. i fast rente og 41 pct. i variabel rente. Gælden er optaget i danske kroner.

    Rådgiver oplyser, at siden slutningen af april er de danske markedsrenter steget med rekordfart. De seneste måneders rentestigninger er sket for hurtigt, og rådgiver forventer, at de lange renter hen over sommeren vil falde noget tilbage. Konkret ved de, at den 10-årige swaprente vil trække tilbage imod 1,0 pct. inden de igen vil trække moderat højere hen over 2016.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 20. august 2015

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Sagen blev taget af dagsordenen.

    Bilag

  • 4
    Indkaldelse af stedfortræder for Birgitte Brix Bendtsen
    Sagsid.: 15/1628

    ANBEFALING:

    Administrationen anbefaler,

    1. at Jerrik Walløe indtræder i kommunalbestyrelsen som stedfortræder for Birgitte Brix Bendtsen fra den 28. august 2015 til udgangen af december 2015.
    1. at Jerrik Walløe indtræder i de øvrige poster som nævnt i sagsfremstillingen i den nævnte periode.

    SAGSFREMSTILLING:

    Birgitte Brix Bendtsen har i mail af 5. august 2015 oplyst, at hun vil være forhindret i at varetage hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem i perioden 28. august 2015 og frem til udgangen af december 2015.

    Birgitte Brix Bendtsen har begrundet fraværet i øgede pligter inkl. inden- og udenrigsrejser i ansættelsesforholdet i DONG Energy.

    Jerrik Walløe er stedfortræder for Birgitte Brix Bendtsen og vil derfor skulle indtræde med virkning fra den 28. august 2015.

    Det er kommunalbestyrelsen som træffer beslutning om hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede.

    Det fremgår af kommunens styrelsesvedtægt, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe medlemmet har forfald.

    Gruppen der udpegede Birgitte Brix Bendtsen er A+C+O+V hvorfor det er samme gruppe som skal udpege til følgende poster hvor Birgitte Brix Bendtsen er udpeget:

    Økonomiudvalget, By-, Erhvervs- og Planudvalget, Valgbestyrelse ved kommunale valg, Valgbestyrelse for skolebestyrelsen på St. Magleby Skole, Forældrebestyrelsen i Børneinstitutionen Køjevænget, Forældrebestyrelsen i Børneinstitutionen Høgevænget.

    Da der er tradition for, at stedfortræderen indtræder i det fraværende medlems poster, skal det også anbefales i denne situation.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    I Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, fremgår det, at til stedfortrædere i kommunalbestyrelsen ydes vederlag og godtgørelse efter samme regler som til medlemmerne. Vederlag ydes dog kun forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende midlertidigt er medlem af kommunalbestyrelsen.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Ad 1 og 2:

    Godkendt.

  • 5
    Revisionsberetning vedr. regnskab 2014
    Sagsid.: 15/982

    ANBEFALING:

    Økonomiafdelingen anbefaler,

    1. at revisionsberetning nr. 16 vedrørende årsregnskabet 2014 fra BDO Kommunernes Revision godkendes,
    1. at årsregnskabet 2014 med de anbefalede ændringer godkendes,

    SAGSFREMSTILLING:

    Beretning nr. 16. vedrørende årsregnskab 2014.

    Kommunalbestyrelsen oversendte på mødet den 27. maj 2015 årsregnskabet 2014 til revisionen.

    Formålet med beretningen er, at give kommunalbestyrelsen en orientering om de aflagte revisionsbesøg. Det fremgår af konklusionen på revisionsberetningen side 451, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

    Årsregnskabet 2014 er blevet ændret i forhold til det tidligere fremsendte på følgende områder:

    Langfristede tilgodehavender, kortfristede tilgodehavender, kortfristet gæld, likvide, egenkapital og driftsregnskabet.

    Revisionen har givet anledning til bemærkninger i henhold til afsnit 1.5.2:

    Regnskabsaflæggelsen 2014

    Revisionen henstiller til at der sker en opstramning af kvalitetskontrol og ledelsestilsyn af regnskabsaflæggelsen inden den overgives til revisionsmæssig gennemgang.

    Der er allerede sket tiltag som sikrer større kvalitetskontrol af regnskabsaflæggelsen samt mere ledelsestilsyn fremadrettet, således at regnskabet kan aflægges korrekt til revisionen fremadrettet.

    Områder med statsrefusion

    Revisionen har konstateret fejl på følgende sagsområder:

    Kontanthjælp/aktivering

    Uddannelseshjælp

    Driftsudgifter

    Midlertidig arbejdsmarkedsydelse

    Forsikrede ledige

    Det er revisionens vurdering, at administrationen fortsat er fejlbehæftede. Det anbefales at der iværksættes tiltag, som sikrer, at området administreres korrekt fremadrettet.

    Jobcenter Tårnby har generelt oplyst for alle områder, at der på baggrund af deres udførte ledelsestilsyn er udarbejdet en handlingsplan, som skal sikre, af der iværksættes de nødvendige tiltag for at rette op på de konstaterede problemstillinger.

    LOVE/REGLER:

    Jf. Styrelseslovens §45 aflægger Økonomiudvalget regnskabet til Kommunalbestyrelsen, der afgiver det til revisionen. Kommunalbestyrelsen træffer efterfølgende afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Regnskabet 2014 vil efter Kommunalbestyrelsens behandling blive fremlagt til gennemsyn på bibliotekerne og i Borgerservice. Regnskabet vil desuden blive tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Regnskabet sendes til Statsforvaltningen (tilsyn) samt til Social- og Indenrigsministeriet.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 20. august 2015

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Godkendt.

    Bilag

  • 6
    Halvårsregnskab 2015
    Sagsid.: 15/1673

    ANBEFALING:

    Økonomiafdelingen anbefaler, at det aflagte halvårsregnskab godkendes.

    SAGSFREMSTILLING:

    Regnskabsopgørelsen pr. 30. juni 2015 viser hovedtallene for blandt andet det skattefinansierede område og det brugerfinansierede område. Der er ikke medtaget lånoptagelse, afdrag på lån og øvrige balanceforskydninger.

    Regnskabsopgørelsen (det forventede regnskab, som opgjort pr. 30. juni), som viser det udgiftsbaserede resultat, viste et underskud på 12,2 mio. kr., hvor det oprindelige budget viste et underskud på 5,4 mio. kr. Det vil sige et merforbrug på ca. 6,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

    De skattefinansierede driftsudgifter forventedes pr. 30. juni at blive 4,5 mio. kr. større end det oprindelige budget. Der er på områder med overførselsadgang overført 0,4 mio. kr. til budget 2015 (iht. KB møde 26-03-2015 pkt. 5 til 8). Derudover er der givet tillægsbevillinger på indtil videre 3,77 mio. kr.

    Budget 2015 er vedtaget med:

    Mio. kr.

    Dato for KB møde

    En forventet formindskelse af kassebeholdningen

    -15,0

    Tillægsbevillinger på drift:

    Ny ledelsesstruktur på skoleområdet

    -1,1

    *udbet. DK (merudgift på 50 t. kr, sparet på tinglysning 200 t. kr samt flytning av bevillingsområde på 62,5 t. kr. samlet til kassen 212,5 t. kr.

    0,2

    * Renter 219.750

    0,2

    BFKU 42.997

    0,0

    * Rengøring

    -1,0

    BFKU

    1,9

    BEPU

    -1,1

    SSU

    -0,5

    ØU

    -2,9

    I alt

    -4,4

    Forbrug af kassen til anlæg

    27-01-2015

    Administrationen anbefaler, at der gives en anlægsbevilling med et rådighedsbeløb på kr. 400.000,00 som samtidig frigives.

    -0,4

    26-03-2015

    Anlægsbevilling på 3,335 mio. kr. til byggemodning ved Rødtjørnen SFO og areal ved Hollænderhallen

    -3,3

    26-03-2015

    Anlægsbevilling til udgifter i forbindelse med midlertidig husning af flygtninge (leje og opstilling af pavilloner m.v.).

    -1,1

    27-05-2015

    Endelig overførsel fra 2014 til 2015 på 3,578 mio. kr. vedrørende anlæg ved tillægsbevilling.

    -3,6

    22-06-2015

    Dragør søbad - fremrykning af budget fra 16 til 15 1,290 mio. kr.

    -1,3

    18-12-2014

    Endelig overførsel af Anlægsmidler fra 2014 til 2015

    -22,2

    transport og infrastruktur

    0,8

    I alt

    -31,2

    Samlede forventede forbrug af kassebeholdning

    -50,5

    * forventet godkendt

    Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om godkendelse af halvårsregnskabet for perioden 1.1 – 30.6.2015 inklusiv det forventede regnskab 2015.

    I henhold til styrelsesloven § 45a skal Økonomi- og Planudvalget aflægge halvårsregnskab med tilhørende bemærkninger m.v. for 2015 til kommunalbestyrelsen.

    Halvårsregnskabet består af to elementer:

    · Regnskabsmæssigt forbrug opgjort pr. 30. juni 2015, samt

    · Forventet regnskab 2015

    og omfatter de samme regnskabsområder som årsregnskabet.

    LOVE/REGLER:

    Den kommunale styrelseslovs §§ 45a og 57 indeholder bestemmelser om proceduren i forbindelse med aflæggelsen af halvårsregnskabet. Med hjemmel i lovens §§ 45a, 46 og 57 er der endvidere i bekendtgørelse nr. 797 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsat en række proceduremæssige krav, herunder om tidsfrister for kommunalbestyrelsens godkendelse af halvårsregnskabet.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Med udgangspunkt i 2. budgetopfølgning fremlægges regnskabsopgørelse og bevillingsoversigt for halvårsregnskabet og det forventede regnskab.

    Kommunen forventer på nuværende tidspunkt at være 4,9 mio. kr. under sevicerammen for 2015. Der er ved lov vedtaget, at en eventuel overskridelse af servicerammen for 2015 medfører sanktioner ved kommunernes overskridelse under ét

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Det politisk godkendte halvårsregnskab indsendes umiddelbart efter godkendelse i kommunalbestyrelsen til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Der vil ikke blive fastsat krav om revision af halvårsregnskabet.

    Det endeligt godkendte halvårsregnskab med opgørelse pr 30. juni 2015 samt det forventede årsregnskab offentliggøres på kommunens hjemmeside.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 20. august 2015

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    For stemte:

    12 (A+C+I+L+O+V)

    Imod stemte:

    3 (T)

    Undlod at stemme:

    Godkendt.

    Protokol fra Liste T:

    T-gruppen har pointeret konkrete fejl på ØU-mødet. T-gruppen kan ikke godtage forvaltningens bud på ”forventet regnskab 2015”, som nu – som en ny praksis – indgår i forvaltningens såkaldte tekniske budget, der danner udgangspunkt for budget 2016. I regnskabsåret 2014 udgjorde driftsomkostningerne ca. 717 mio.kr. Forvaltningen forventer nu, at driftsomkostningerne for 2015 udgør ca. 759 mio.kr. – en stigning på ca. 6 %. Liste T vil gerne vide hvad denne ca. 6% stigning går til?

    Bilag

  • 7
    2. Budgetopfølgning BEPU
    Sagsid.: 15/1606

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler, at der i forbindelse med 2. budgetopfølgning gives en tillægsbevilling på 939.285 kr., som finansieres af kassebeholdningen.

    SAGSFREMSTILLING:

    Ved opfølgning på kommunens budgetter vurderes det, om det afsatte budget på området overholdes i forhold til det forventede forbrug på området.

    I forbindelse med 2. budgetopfølgning er BEPU’s område gennemgået, og det forventes på denne baggrund, at BEPU’s område i 2015 samlet set vil have et merforbrug på 939.285 kr.

    Budgetafvigelserne på områdets sektorer fremgår af tabellen nedenfor

    Forventet budgetafvigelse i alt

    Merforbrug +
    Mindreforbrug -

    Sektor 1

    Renovation

    Der foretages ikke justeringer på

    denne sektor.

    Sektor 2

    Teknik og Miljø

    Tilførsel af manglende budget til rottebekæmpelse. Udgifter på 104.000 kr. og indtægter på 90.000 kr. Der mangler budget til nettoudgifter på 14.000 kr.

    Tilførsel af manglende budget for brugerbetaling for miljøtilsyn på -32.000 kr. (indtægter).

    -18.000

    Sektor 9

    Tværgående

    Rengøringsafdelingen er ved en fejl budgetlagt til nettoindtægt på 957.000 kr. Budgettet ønskes tilpasset, således, at det udviser en nettoindtægt på 0 kr.

    957.285

    Afvigelse i alt

    939.285

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Konsekvensen af godkendelse af 2. budgetopfølgning på BEPU’s område er, at der gives en tillægsbevilling på 939.285 kr. Det vil sige, at kassen reduceres med 939.285 kr.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs- og Planudvalg den. 11. august 2015.

    Økonomiudvalg den 20. august 2015.

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 11-08-2015

    Anbefales over for ØU/KB.

    Afbud fra Birgitte Brix Bendtsen (C), Ole Svendsen (A) indkaldt som suppleant.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    For stemte:

    12 (A+C+I+L+O+V)

    Imod stemte:

    3 (T)

    Undlod at stemme:

    Godkendt.

    Protokol fra Liste T:

    T-gruppen har fået oplyst, at 2. budgetopfølgning ligger til grund for det kommende tekniske budget for kalenderåret 2016. Da 2. budgetopfølgning ikke i tilstrækkelig grad afdækker økonomisk status for kommunen, så kan vi ikke stemme for 2. budgetopfølgning.

    Bilag

  • 8
    2. Budgetopfølgning BFKU 2015
    Sagsid.: 15/1606

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler, at der i forbindelse med 2. budgetopfølgning gives en tillægsbevilling på 42.997 kr. fra kassen.

    SAGSFREMSTILLING:

    Ved opfølgning på kommunens budgetter vurderes det, om det afsatte budget på området overholdes i forhold til det forventede forbrug på området.

    I forbindelse med 2. budgetopfølgning er BFKU’s område gennemgået, og det forventes på denne baggrund, at BFKU’s område i 2015 samlet set vil have en merudgift på 42.997 kr.

    Budgetafvigelserne på områdets sektorer fremgår af tabellen nedenfor.

    Forventet budgetafvigelse i alt

    Merforbrug +
    Mindreforbrug -

    Sektor 3

    Folkeskole

    Det forventede netto mindre forbrug skyldes en række modsatrettede justeringer, som fremgår af bilag 2, herunder at forvaltningen har opfyldt KB’s beslutning fra 26. marts 2015 om finansiering af 970.000 kr. til SFO.

    -19.503

    Sektor 4

    Kultur og Fritid

    Sektoren gennemgået. Der foretages ikke justeringer på denne sektor.

    0

    Sektor 5

    Børn og Pædagogik

    Sektoren gennemgået. Der foretages ikke justeringer på denne sektor.

    Det indskrevne beløb på 62.500 kr. er i princippet en budgetomplacering fra Økonomiudvalgets område vedrørende en manglende lønrefusion, men teknisk set er det en tillægsbevilling til Børne-, Fritids- og Kulturudvalgets område.

    62.500

    Sektor 6

    Borger og Social, børnedelen

    Der foretages udelukkende omplaceringer indenfor denne sektor.

    0

    Afvigelse i alt

    42.997

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Konsekvensen af godkendelse af 2. budgetopfølgning på BFKU’s område er, at der gives en tillægsbevilling på 42.997 kr.  

    BESLUTNINGSPROCES:

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den. 12. august 2015.

    Økonomiudvalget den 20. august 2015.

    Kommunalbestyrelsen den 27. august.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 12-08-2015

    Anbefales overfor ØU/KB.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    For stemte:

    12 (A+C+I+L+O+V)

    Imod stemte:

    3 (T)

    Undlod at stemme:

    Godkendt.

    Protokol fra Liste T:

    T-gruppen har fået oplyst, at 2. budgetopfølgning ligger til grund for det kommende tekniske budget for kalenderåret 2016. Da 2. budgetopfølgning ikke i tilstrækkelig grad afdækker økonomisk status for kommunen, så kan vi ikke stemme for 2. budgetopfølgning.

    Bilag

  • 9
    2. Budgetopfølgning SSU
    Sagsid.: 15/1606

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler, at der i forbindelse med 2. budgetopfølgning gives en tillægsbevilling på -9.057 kr., som tilgår i kassebeholdningen.

    SAGSFREMSTILLING:

    Ved opfølgning på kommunens budgetter vurderes det, om det afsatte budget på området overholdes i forhold til det forventede forbrug på området.

    I forbindelse med 2. budgetopfølgning er SSU’s område gennemgået. Der forventes på nuværende grundlag, at SSU’s område i 2015 samlet set vil have et mindre forbrug på -9.057 kr.

    Budgetafvigelserne på områdets sektorer fremgår af tabellen nedenfor

    Forventet budgetafvigelse i alt

    Merforbrug +
    Mindreforbrug -

    Sektor 6

    Social, spec. voksen område og pension

    Der foretages ikke justeringer på denne sektor.

    Sektor 7

    Ældre og handicappede

    Mindre forbruget skyldes en række justeringer jf. bilag 2.

    -9.057

    Afvigelse i alt

    -9.057

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Konsekvensen af godkendelse af 2. budgetopfølgning på SSU’s område er, at der gives en tillægsbevilling på -9.057 kr., som tilgår i kassebeholdningen.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalg den. 13. august 2015.

    Økonomiudvalg den 20. august 2015.

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 13-08-2015

    For stemte:

    5 (A, C, O ,V)

    Imod stemte:

    Undlod at stemme:

    1 (T)

    Anbefales over for ØU/KB.

    Asger Larsen (I) var ikke til stede under afstemningen.

    Helle Barth(V) indkaldt som stedfortræder for Jens Passarge (V). Eik Dahl Bidstrup (V) indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    For stemte:

    12 (A+C+I+L+O+V)

    Imod stemte:

    3 (T)

    Undlod at stemme:

    Godkendt.

    Protokol fra Liste T:

    T-gruppen har fået oplyst, at 2. budgetopfølgning ligger til grund for det kommende tekniske budget for kalenderåret 2016. Da 2. budgetopfølgning ikke i tilstrækkelig grad afdækker økonomisk status for kommunen, så kan vi ikke stemme for 2. budgetopfølgning.

    Bilag

  • 10
    2. budgetopfølgning 2015 på ØU’s område
    Sagsid.: 15/1606

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler,

    1. at 2. budgetopfølgning tages til efterretning, og
    2. at der i den forbindelse gives en tillægsbevilling på -432.250 kr. på ØU´s område, som tilgår i kassebeholdningen.

    SAGSFREMSTILLING:

    Direktionen forventer med udgangspunkt i den samlede opfølgning pr. juni måned, at årsbudgettet overholdes. Det er under forudsætning af, at de ansøgte tillægsbevillinger til BEPU, BFKU, SSU og ØU bevilges.

    Denne månedsopfølgning for juni 2015 er udarbejdet på baggrund af forbrugsrapporter trukket i kommunes økonomisystem pr. ultimo juni måned 2015.

    Det forventede regnskab for 2015 er udarbejdet ud fra den kendte viden om økonomien på nuværende tidspunkt, men kan ændre sig begrundet i de hændelser, der vil ske i løbet af året.

    Ved opfølgning på kommunens budgetter i forhold til de enkelte fagudvalg vurderes det, om det afsatte budget på området overholdes i forhold til det forventede forbrug på området.

    I forbindelse med 2. budgetopfølgning er ØU’s område gennemgået, og det forventes på denne baggrund, at ØU’s område i 2015 samlet set vil have et mindreforbrug på 432.250 kr.

    Budgetafvigelserne på områdets sektorer fremgår af tabellen nedenfor

    Forventet budgetafvigelse i alt

    Merforbrug +
    Mindreforbrug -

    Sektor 6

    Beskæftigelsesområdet

    Der foretages udelukkende omplaceringer indenfor denne sektor.

    0

    Sektor 6

    Integration

    Der foretages udelukkende omplaceringer indenfor denne sektor.

    0

    Sektor 9

    Forvaltning

    Dækning af underskud på BFKU’s område i forbindelse med en manglende refusion.

    Ubrugte midler i forbindelse med tinglysningsafgift ved lån til ejendomsskatter.

    Forøgelse af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.

    -62.500

    -200.000

    50.000

    Sektor 10

    Renter

    Renteudgifterne til realkreditlån reduceres.

    -219.750

    Afvigelse i alt

    -432.250

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Konsekvensen af godkendelse af 2. budgetopfølgning på ØU’s område er, at der gives en tillægsbevilling på -432.250 kr. Det vil sige, at kassen forhøjes med 432.250 kr.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 20. august 2015

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    For stemte:

    12 (A+C+I+L+O+V)

    Imod stemte:

    3 (T)

    Undlod at stemme:

    Godkendt.

    Protokol fra Liste T:

    T-gruppen har fået oplyst, at 2. budgetopfølgning ligger til grund for det kommende tekniske budget for kalenderåret 2016. Da 2. budgetopfølgning ikke i tilstrækkelig grad afdækker økonomisk status for kommunen, så kan vi ikke stemme for 2. budgetopfølgning.

    Bilag

  • 11
    Afskrivning af refusioner
    Sagsid.: 15/1643

    ANBEFALING:

    Økonomiafdelingen anbefaler, at afskrivningerne godkendes.

    SAGSFREMSTILLING:

    På baggrund af tidligere års bemærkning til årsregnskabet er der blevet sidemandsoplært af afstemningerne på refusion konti.

    Ved denne gennemgang blev der konstateret fejl og dobbelt konteringer. Disse er forældede og revisionen anbefaler at posterne afskrives.

    Følgende anbefales, at der afskrives:

    9.12 Debet  2.724.443,81 kr.

    9.23 Kredit 30.076,34 kr.

    9.52 Kredit 712.701,16 kr.

    Modpost på balancekontoen i alt kredit 1.981.666,31 kr.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Afskrivning af fejl/dobbeltkonteringer der er forældet

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 20. august 2015

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Godkendt.

    Bilag

  • 12
    Genopretning af Hollænderhallen
    Sagsid.: 15/1592

    ANBEFALING:

    Forvaltningen indstiller, at der frigives en bevilling på 195.000 kr. til renovering af tag over Hollænderhallens bibliotek og udskiftning af 2 el-tavler i køkken og motionsrum, og at rådighedsbeløbet frigives.

    SAGSFREMSTILLING:

    I anlægsbudget 2015 er der ekstraordinært afsat 195.000 kr. til genopretning af Hollænderhallen.

    Til den løbende udvendige og indvendige vedligeholdelse er der årligt afsat i alt 325.000 kr. Serviceudgifter og uforudsete udgifter udgør ca. 200.000 kr. årligt, og restbeløbet til planlagte opgaver udgør således ca. 125.000 kr. årligt.

    Det samlede rådighedsbeløb til planlagte opgaver i 2015 – 2018 udgør samlet ca. 1,3 mio. kr., forudsat at det afsatte anlægsbudget på 195.000 kr. bibeholdes.

    Foreløbig plan for 2015 – 2018

    Renovering af tagpaptag, 125.000 kr.

    Udskiftning af el-tavler, 100.000 kr.

    Renovering af kloakledninger, 150.000 kr.

    Renovering af gulvklinker og vægfliser i baderum, 250.000 kr.

    Udskiftning af linoleumsgulve og lofter, 400.000 kr.

    Diverse indvendige maleristandsættelser, 250.000 kr.

    Der er samlet anvendt ca. 2 mio. kr. til genopretning af Hollænderhallen i perioden 2013 – 2014 til flg. opgaver.

    Nyt handicaptoilet

    Elforsyning fra Kirkevej er udskiftet i forbindelse med kabelnedbrud

    Hovedvandledninger til bade- og omklædningsrum er udskiftet

    Udsugningsanlæg i 6 bade- og omklædningsrum er udskiftet med balanceret ventilationsanlæg

    Dansesal er forsynet med ventilationsanlæg

    Vandinstallation, loft og belysning er renoveret i køkken i henhold til krav fra miljømyndighed

    Nedslidte gulvbelægninger i 2 møderum er udskiftet.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Bevillingen er en del af det afsatte budget.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. august 2015.

    Økonomiudvalget den 20. august 2015.

    Kommunalbestyrelsen den 27. august.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 11-08-2015

    Anbefales over for ØU/KB.

    Afbud fra Birgitte Brix Bendtsen (C), Ole Svendsen (A) indkaldt som suppleant.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Godkendt.

  • 13
    Boligpavilloner ved Hollænderhallen
    Sagsid.: 15/1401

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler,

    1.

    at

    der meddeles en dispensation til opstilling af 25 boligpavilloner, i princippet som vist på oversigtskortet, bilag 1, i henhold til planlovens § 5u. Dispensationen gøres gældende i 5 år.

    2.

    at

    de økonomiske muligheder for at realisere en fællespavillon i området undersøges nærmere, og forelægges til særskilt politisk behandling.

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. april 2015, at opstillingen af 25 boligpavilloner på et areal ved Hollænderhallen skulle igangsættes, når lovgivningen åbner mulighed for det.

    Den reviderede planlov foreligger nu, og den bestemmer i § 5u stk. 1, at de pågældende boligpavilloner kan opsættes på grundlag af en dispensation i henhold til planlovens § 19, og at dispensationen skal tidsbegrænses til højst 5 år. Dispensationen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

    Der er gennemført naboorientering i henhold til planlovens § 20, samt orientering af de forskellige institutioner i Hollænderhal-området. Orienteringen har afstedkommet 1 indsigelse mod de planlagte boligpavilloner (Bilag 1), fra en boligejendom på Lundestien. Det anføres blandt andet i indsigelsen, at asylansøgerne burde fordeles rundt omkring i kommunen samt at placeringen ved Hollænderhallen kan medføre værdifald for de omkringliggende ejendomme.

    Forvaltningen anbefaler en opstilling af 25 boligpavilloner, i princippet som illustreret på oversigtskortet, bilag 2. Pavillonerne indrettes og fremtræder som pavillonerne ved det tidligere Rødtjørnens Fritidshjem, der blev besigtiget på ekskursionen den 30. juni 2015 (foto bilag 3). Pavillonerne er støjisoleret, svarende til et udendørs støjniveau på 55 – 60 dB(A). Pavilloners placering sikrer, at de eksisterende solitære træer på arealet bevares, og at adgangen til de enkelte pavilloner sker fra det interne friareal.

    Som en fælles facilitet for områdets beboere anbefaler forvaltningen, at de tekniske og økonomiske muligheder for at opsætte en fællespavillon på for eksempel 54 m2, svarende til 3 boligpavilloner, undersøges nærmere. Fællespavillonen kan i givet fald opsættes som angivet på oversigtskortet, og indrettes med blandt andet vaskemaskiner.

    LOVE/REGLER:

    Planlovens §§ 5u og 19.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Den aktuelle sag har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen, udover de tidligere beskrevne.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs- og Planudvalget den 11. august 2015.

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 11-08-2015

    Ad. 1

    For stemte:

    4 (A+I+V)

    Imod stemte:

    3 (O+T)

    Undlod at stemme:

    Godkendt

    Protokol fra O:

    Dansk Folkeparti ønsker ikke at medvirke til, at der opstilles boligcontainere på arealerne ved Hollænderhallen.

    Vi mener, at en flygtningelejr placeret på dette sted er uhensigtsmæssig, set i forhold til de bestående børneinstitutioner, sportsklubber og Hollænderhallens aktiviteter for børn og unge.

    Vi foreslår i stedet, at der findes andre løsningsmuligheder.

    Protokol fra T:

    Liste T stemmer nej til indkvartering af flygtningen i pavilloner. Vi vil undgå ghettodannelse, og en vellykket integrationsindsats kræver, at flygtningene bliver blandet mest muligt med kommunens borgere. Liste T foreslår i stedet, at kommunen som en mere værdig og bedre økonomisk løsning køber en række parcelhuse og indretter dem til 3-5 beboere i hvert.

    Ad. 2

    For stemte:

    3 (A+V)

    Imod stemte:

    3 (I+O)

    Undlod at stemme:

    1 (T)

    Faldet

    Herefter begærede Birger Larsen (O) sagen behandlet i kommunalbestyrelsen.

    Afbud fra Birgitte Brix Bendtsen (C), Ole Svendsen (A) indkaldt som suppleant.

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Ad 1:

    For stemte:

    8 (A+I+V+Kenneth Gøtterup (C))

    Imod stemte:

    7 (L+O+T+Birgitte Brix Bendtsen (C))

    Undlod at stemme:

    Godkendt.

    Protokol fra T:

    T-gruppen stemmer nej til indkvartering af flygtninge i pavilloner. Vi vil undgå ghettodannelse, og en vellykket integrationsindsats kræver, at flygtningene bliver blandet mest muligt med kommunens borgere. Liste T foreslår i stedet, at kommunen som en mere værdig og bedre økonomisk løsning køber en række parcelhuse og indretter dem til 3-5 beboere i hvert. T-gruppen har kritiseret, at flertallet ikke tidligere har tænkt over fællesarealer ved Hollænderhallen. T-gruppen er glad for at dette nu tænkes ind.

    L tilsluttede sig.

    Protokol fra Birgitte Brix Bendtsen (C):

    Birgitte Brix Bendtsen stemmer nej til opførelse af 25 containerpavilloner ved Hollænderhallen, da det vil have en negativ effekt på integrationsindsatsen at isolere 25 flygtninge i containerpavilloner i et område uden naboer.

    Ad 2, ændringsforslag fra V:

    V foreslår at sagen sendes tilbage til udvalgsbehandling

    For stemte:

    9 (A+C+I+V)

    Imod stemte:

    Undlod at stemme:

    6 (O+L+T)

    Godkendt.

    Bilag

  • 14
    Måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund
    Sagsid.: 15/1002

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler,

    1. at udvalget godkender afrapportering for 2014
    2. at udvalget godkender, at målsætningen for 2015 er at fastholde den nuværende andel af ansatte med ikke-vestlig baggrund.

    SAGSFREMSTILLING:

     Kommunerne skal som følge af trepartsaftalen 2007 opstille måltal for hvor stor andel af de kommunale medarbejdere, der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund.

    Formålet med måltallene er, at indvandrere/efterkommeres andel af den enkelte kommunes ansatte i videst muligt omfang kommer til at afspejle det omkringliggende samfund. Der skal fastsættes måltal for kommunens ansatte samlet og for fem fagområder. Måltallene besluttes politisk i en politik eller i et møde i kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere drøfte opfyldelsen af måltallene én gang årligt.

    Sammenligning af medarbejderandel fra tidligere år:

    • I 2011 lå medarbejderandelen på 6,39 %
    • I 2012 lå medarbejderandelen på 6,50 %
    • I 2013 lå medarbejderandelen på 6,11 %
    • I 2014 lå medarbejderandelen på 7,36 %

    Oversigt over fordeling af medarbejdere, med ikke-vestlig baggrund på forskellige fagområder i Dragør Kommune for 2014:

    • Administration 1 %
    • Børn & Unge 4 %
    • Teknisk 18 %
    • Undervisning 1 %
    • Ældre, sundhed 12 %

    Anden af medarbejdere af ikke-vestlig baggrund er i Region Hovedstadens kommuner 10,72 %, og gennemsnittet for alle landets kommuner er 5,79 %. Sammenlignet hermed tangerer Dragør Kommunes tal kommunernes landsgennemsnit og er derfor på et acceptabelt niveau.

    Målsætning for 2015:

    Det kan konkluderes, at kommunens andel af ansatte med ikke-vestlig baggrund ligger på et acceptabelt niveau. På den baggrund anbefales det som målsætning for 2015 at fastholde det nuværende niveau.

    LOVE/REGLER:

    Trepartsaftalen 2007

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen økonomiske konsekvenser.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 20. august 2015

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Ad 1

    Anbefales over for KB

    Ad 2

    For stemte 6 (A+C+L+O+V)

    Imod stemte 1 (T)

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Ad 1:

    Godkendt.

    Ad 2, ændringsforslag fra  Liste T:

    Liste T foreslår, at Dragør Kommune udarbejder en politik og en konkret målsætning for hvor stor en andel af de kommunale medarbejdere, der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. T-gruppen forudsætter, at man til enhver tid ansætter den ansøger, der har de bedste kvalifikationer.

    For stemte:

    4 (L+T)

    Imod stemte:

    11 (A+C+I+O+V)

    Undlod at stemme:

    Faldet.

    Ad 2:

    For stemte:

    9 (A+C+I+V)

    Imod stemte:

    6 (L+O+T)

    Undlod at stemme:

    Godkendt.

  • 15
    Sociale klausuler
    Sagsid.: 15/746

    ANBEFALING:

    Administrationen anbefaler,

    1. at der altid i kontrakter om bygge- og anlægsopgaver, indskrives en arbejdsklausul svarende til principperne i arbejdsklausulen fra Københavns Kommune, tilpasset det konkrete udbud og forholdene i Dragør Kommune
    1. at der anvendes tilsvarende arbejdsklausuler i øvrige kontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt, jf. henstillingen fra Beskæftigelsesministeriet
    2. at administrationen i de ”relevante udbud” foretager en konkret vurdering af, om kontrakten egner sig til en social klausul om uddannelses – og praktikaftaler. Er dette tilfældet, anbefales det, at kommunen benytter en tilsvarende kontraktklausul for beskæftigelse af praktikanter som den udsendte fra Københavns Kommune

    SAGSFREMSTILLING:

    På møde i kommunalbestyrelsen den 27. maj 2015 blev det besluttet, at sagen sendes til høring i Dragør Erhverv og at forvaltningen vurderer A-gruppens forslag i forhold til EU-lovgivningen.

    I forhold til Dragør Erhverv:

    Dragør Erhverv har i mail af 12. august 2015 meddelt, at:

    ”Vi ønsker ikke i Dragør Erhverv at komme med en udtalelse i den nævnte sag, da vi i Dragør Erhverv ikke har noget parti politisk tilhørsforhold, og denne sag vil give udtryk for politisk holdning ved udtalelse”.

    I forhold til EU-lovgivningen:

    Administrationen kan oplyse, at selve forslaget fra A-gruppen ikke er i strid med EU-retten.

    Administrationen er bekendt med, at et advokatfirma, som tidligere har rådgivet Københavns Kommune omkring udformning af arbejdsklausuler, er af den opfattelse, at Beskæftigelsesministeriets vejledning er i strid med EU-retten.

    Det er advokatfirmaets vurdering, at kommunen risikerer, at den konkrete arbejdsklausul vil blive tilsidesat som helt eller delvist ugyldig, hvis kommunen vælger at benytte den af Beskæftigelsesministeriet foreslåede arbejdsklausul. Det vurderes dog også, at kommunen næppe kan bebrejdes politisk at følge vejledningen, idet Beskæftigelsesministeriet i deres vejledning er fremkommet med et forslag til en arbejdsklausul.

    Når Beskæftigelsesministeriet som national myndighed udsender et cirkulære med vejledning hvori kommunerne opfordres til at anvende arbejdsklausuler og der gives eksempler på formulering af kontraktvilkår m.v., så må Dragør Kommune også kunne forvente, at ministeriets anbefalinger og forslag til formuleringer ikke strider mod EU-retten.

    Hvis der mod forventning opstår tvivl om brugen af de retningslinjer og principper, som Beskæftigelsesministeriet har udstukket, vil administrationen tage kontakt til Beskæftigelsesministeriet med henblik på at få en afklaring heraf.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 21-05-2015

    Forslag fra C:

    At sagen sendes til høring i Dragør Erhverv

    For stemte 2 (C+V)

    Imod stemte 5 (A+L+O+T)

    Faldet

    Ad 1-3

    For stemte 5 (A+L+O+T)

    Imod stemte 1 (C)

    Undlod at stemme 1 (V)

    Anbefales over for KB

    Ole H. Hansen (A) var indkaldt som stedfortræder for Birgitte Brix Bendtsen (C)

    BESLUTNING: KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 27-05-2015

    Forslag fra C og O:

    C og O genfremsætter forslag fra ØU med den tilføjelse, at forvaltningens samtidig vurderer A-gruppens forslag i forhold til EU lovgivningen.

    For stemte 8 (C+I+O+V)

    Imod stemte 6 (A+T)

    Undlod at stemme 1 (L)

    Godkendt.

    Sagsfremstilling fra ØU den 21. maj 2015 og KB den 27. maj 2015

    På møde i Kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2013 blev det godkendt, at:

    ”A foreslår, at administrationen udarbejder forslag til retningslinjer for, hvordan Dragør Kommune kan påtage sig et større socialt ansvar i forbindelse med udbud, kontraktindgåelse o.l. Dette gælder både i forhold til byggeprojekter, men også ved indkøb af andre typer tjenesteydelser.

    A ønsker, at retningslinjerne omfatter både arbejdsklausuler mod social dumping og forpligtelser til at ansætte elever, for der i gennem at bidrage til at flere unge får en uddannelse.”

    Arbejdsklausuler

    En arbejdsklausul er en klausul, der skal sikre ansatte løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

    I dag er det et krav, at staten gør brug af arbejdsklausuler, mens det er frivilligt for kommunerne. I juni 2014 udsendte Beskæftigelsesministeriet et cirkulære med vejledning, som oplyser kommunerne om, hvordan man kan bruge arbejdsklausuler. Det henstilles i cirkulæret, at alle kommuner og regioner anvender arbejdsklausuler i bygge- og anlægskontrakter efter retningslinjerne i cirkulæret uanset kontraktens størrelse samt i øvrige kontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt.

    Københavns Kommune har i flere år anvendt arbejdsklausuler og har senest i 2014 tilrettet kommunens arbejdsklausul efter de nationale anbefalinger og har implementeret Beskæftigelsesministeriets nye og mere præcise retningslinjer. Arbejdsklausulen udsendes som bilag.

    Det er administrationens anbefaling, at der fremadrettet altid i kontrakter om bygge- og anlægsopgaver indskrives en arbejdsklausul svarende til principperne i arbejdsklausulen fra Københavns Kommune, tilpasset det konkrete udbud og forholdene i Dragør Kommune i øvrigt.

    Det skal endvidere anbefales, at der anvendes arbejdsklausuler i øvrige kontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt, jf. henstillingen fra Beskæftigelsesministeriet. Det kunne være tjenesteydelseskontrakter på rengøringsområdet eller ved udbud af hjemmepleje.

    Lærlingeklausuler i ”relevante udbud”

    Kommunale ordregivere er i dag forpligtet til at overveje at anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud. Pligten baserer sig på et såkaldt ”følg eller forklar”- princip. Princippet indebærer, at ordregiverne i relevante udbud enten skal anvende sociale klausuler eller forklare offentligt, hvorfor de ikke gør det, for eksempel fordi de anvender partnerskabsaftaler.

    Afgrænsningen af ”relevante udbud” er ens for statslige, regionale og kommunale ordregivere og er beskrevet i vejledningen ”Sociale klausuler om uddannelses- og praktikpladser i forbindelse med udbud” som udsendes som bilag.

    Relevante udbud er afgrænset til bygge- og anlægskontrakter, og tjenesteydelseskontrakter, som udføres i Danmark og opfylder nedenstående krav:

    • Bygge- og anlægskontrakter, som har en varighed af mindst 6 måneder samt en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. eksklusiv moms og/eller minimum lønsum på 4 mio. kr., eller
    • Tjenesteydelseskontrakter som har en varighed af mindst 6 måneder samt en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. eksklusiv og/eller minimum lønsum på 4 mio. kr. Derudover skal tjenesteydelseskontrakter indeholde et driftselement (for eksempel rengøring eller kantinedrift).

    Falder kontrakten ind under kategorien relevante udbud, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om kontrakten egner sig til en social klausul om uddannelses – og praktikaftaler. Årsagen er, at lovligheden af sociale klausuler i et offentligt udbud altid beror på en konkret vurdering i henhold til EU´s udbudsregler. Kommunen skal også overveje, om en social klausul i et konkret udbud er proportionalt i forhold til opgaven, som skal udbydes, og om klausulen kan medføre en overtrædelse af ikke-diskrimination- og ligebehandlingsprincipperne.

    Hvis kommunen vælger ikke at bruge en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler i det relevante udbud, skal kommunen forklare grunden herfor. Forklaringen skal fremgå af kommunens hjemmeside. Begrundelsen kan for eksempel være, at der ikke er mangel på praktikpladser indenfor det uddannelsesområde, som er relevant for den konkrete kontrakt, eller at det ikke vil være proportionalt at stille en social klausul i kontrakten.

    Falder kontrakten ikke ind under relevante udbud, skal kommunen ikke foretage sig yderligere. Der er således ikke pligt til at forklare, hvorfor udbuddet ikke omfatter en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler.

    I Københavns Kommune har man udarbejdet en kontraktklausul for beskæftigelse af praktikanter. Udgangspunktet er, at leverandøren skal beskæftige mindst en praktikant for hver gang, de nævnte beløbsgrænser passeres. Kontraktklausulen udsendes som bilag.

    Administrationen skal anbefale, at administrationen i de ”relevante udbud” som beskrevet ovenfor foretager en konkret vurdering af, om kontrakten egner sig til en social klausul om uddannelses – og praktikaftaler. Er dette tilfældet, anbefales det, at kommunen benytter en tilsvarende kontraktklausul for beskæftigelse af praktikanter som den udsendte fra Københavns Kommune.

    LOVE/REGLER:

    I følge Konkurrence-og Forbrugerstyrelsens vejledning om sociale hensyn ved offentlige indkøb (2004) side 17 defineres spillerummet for at bruge sociale klausuler af følgende fem punkter:

    • Offentliggørelse: Det sociale kontraktvilkår skal fremgå af udbudsmaterialet
    • Saglighed: Det sociale hensyn skal være sagligt begrundet
    • Ikke-diskriminerende: Det sociale kontraktvilkår må ikke bevirke, at udenlandske leverandører udelukkes fra eller får vanskeligere ved at komme i betragtning til kontrakten
    • Proportionalitet: Omfanget af de sociale hensyn skal stå mål med den opgave, der udbydes. Vilkåret må ikke forpligte leverandøren ud over den konkrete kontrakt
    • Eksportforbud: Det sociale kontraktvilkår må generelt ikke knyttes til ydelser, opgaver eller produkter, der produceres eller leveres i andre lande

    I forhold til det sidste punkt ”Eksportforbuddet” vil det ifølge Kommissionen som altovervejende hovedregel alene være lovligt at opstille kontraktvilkår, der vedrører eller regulerer udførelsen af ydelser i ordregiverens land. Kerneområdet for sociale klausuler i Danmark vil derfor som udgangspunkt være udbud, hvor vilkårene kan knyttes til persongrupper, der udfører opgaven her i landet. Der vil typisk være tale om tjenesteydelseskontrakter eller bygge- og anlægsarbejder, hvor leverandøren og dennes ansatte fysisk indfinder sig ”på stedet”.

    Kommissionen har endvidere fremhævet, at det i forbindelse med indkøbskontrakter vil være vanskeligt at indføre sociale klausuler vedrørende selve produktionen.

    En social klausul må nemlig som udgangspunkt kun vedrøre udførelsen af ydelser i det land, hvor den ordregivende myndighed hører hjemme. Bestemmelser, der kræver ændring af organisationen, strukturen eller politikken i en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat, vil således ofte være diskriminerende eller udgøre en uberettiget hindring for samhandelen.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 21. maj 2015

    Kommunalbestyrelsen den 27. maj 2015

    Økonomiudvalget den 20. august 2015

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Ad 1-3

    For stemte    5 (A+L+O+T+V)

    Undlod at stemme 2 (C)

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Ad 1-3:

    For stemte:

    12 (A+O+L+V+T)

    Imod stemte:

    1 (I)

    Undlod at stemme:

    2 (C)

    Godkendt.

  • 16
    Engparken - vedtægtsændring - navneændring
    Sagsid.: 15/1431

    ANBEFALING:

    Administrationen anbefaler, at det tages til efterretning at Engparken har foretaget vedtægtsændringer i konsekvens af en besluttet navneændring.

    SAGSFREMSTILLING:

    Engparken i Dragør har den 8. juli 2015 meddelt Dragør Kommune, at selskabet har foretaget en vedtægtsændring.

    Vedtægtsændringen er en konsekvens af, at generalforsamlingen – og senere en ekstraordinær generalforsamling- besluttede at ændre boligselskabets navn fra ”Engparken, Dragør Andelsboligforening” til ”Engparken, Dragør Boligforening”.

    Da Engparken hele tiden har været en almen boligorganisation fandtes navnet ”andelsboligforening” misvisende.

    Når der sker navneændring får dette konsekvens for vedtægterne idet disse skal indeholde boligselskabets navn.

    Administrationen har påset at navne- og vedtægtsændringen er sket i overensstemmelse med reglerne og at vedtægerne i øvrigt overholder loven, og anbefaler derfor at ændringen tages til efterretning.

    LOVE/REGLER:

    Driftsbekendtgørelsen, almene boliger § 111 foreskriver, at Kommunalbestyrelsen påser, at nye eller ændrede vedtægter for boligorganisationen opfylder reglerne i lov om almene boliger m.v. og de krav, der er fastsat af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i henhold til loven.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Intet.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 20. august 2015

    Kommunalbestyrelsen 27. august 2015

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Godkendt.

    Jørgen Honore (O) deltog ikke i sagens behandling pga inhabilitet.

    Bilag

  • 17
    Engparken, Dragør Boligforening - godkendelse af årsregnskab 2014
    Sagsid.: 15/1432

    ANBEFALING:

    Administrationen anbefaler:

    1. at årsregnskab 2014 for Engparken, Dragør Boligforening godkendes som værende aflagt i overensstemmelse med lovens krav.
    2. at dagsordenen for styringsdialogmødet den 1. september 2015 godkendes med følgende hovedindhold:

    A) Gennemgang af udviklingen i boligselskabets økonomi; herunder henlæggelser

    B) Drift og vedligehold

    C) Muligheder for anvisning

    D) Drøftelse af en igangværende sag i Dragør Kommune

    E) Indledningvis drøftelse af praksis i forhold til byggeansøgninger under råderetten.

    SAGSFREMSTILLING:

    Dragør Kommune har den 8. juli 2015 modtaget årsregnskab med tilhørende revisionsprotokollat, årsberetning og styringsrapport for Engparken fore regnskabsåret 2014.

    Administrationen i Dragør Kommune kan konstatere, at den besluttede genopretningsplan følges og snart er opfyldt.

    Boligselskabets eneste afdeling har i året realiseret et overskud på kr. 223.000 medens boligorganisationen som sådan dog har realiseret et underskud på kr. 23.352.

    Underskuddet begrundes et merforbrug til mødeudgifter.

    Dispositionsfonden udgjorde kr. 7.510.706 ved regnskabsårets afslutning. Heraf er kr. 2.308.081 disponibel dispositionsfond.

    Den samlede egenkapital udgør kr. 7.522.020 og heraf udgør kr. 2.135.860 disponibel egenkapital.

    Revisionen har gennemgået regnskaberne uden forbehold.

    Dog nævnes det, at den negative arbejdskapital – som dog nedbringes som forudsat – stiller selskabet i en sårbar position.

    Administrationen i Dragør Kommune vil drøfte dette punkt med boligselskabet på styringsdialogmødet.

    På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen at årsregnskab 2014 for Engparken godkendes som værende aflagt i overensstemmelse med lovens krav.

    Dragør kommune og Engparken har aftalt at afholde det årlige styringsdialogmøde den 1. september 2015 og administrationen anbefaler at dagsordenen godkendes som anført i indstillingens pkt. 2 A-E.

    Punkterne C, D og E dækker over Engparkens ønsker til en drøftelse af bl.a. muligheden for at sprede nydanskere lidt mere i afdelingen ved anvisning.

    Engparken ønsker også at drøfte status i en verserende sag – sagen om etablering af vejbump, ligesom der ønskes en drøftelse af tilgangen til byggeansøgninger i sager under råderetten.

    Når styringsdialogmødet har været afholdt, fremlægges referatet på et møde i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

    LOVE/REGLER:

    Reglerne om almene boliger som dels foreskriver at kommunen skal føre økonomisk tilsyn med årsregnskabet i almene boliger samt gennemføre styringsdialogmøde med boligselskaberne.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Intet.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 20. august 2015

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Godkendt.

    Jørgen Honore (O) deltog ikke i sagens behandling pga inhabilitet.

    Bilag

  • 18
    Strandparken afd. 4 og 6 - ansøgning om godkendelse af ramme for låneoptagelse og lejeforhøjelser i råderetssager
    Sagsid.: 15/1221

    ANBEFALING:

    Administrationen anbefaler,

    1. at Boligselskabet Strandparken afd. 4 får tilladelse til en låneoptagelse på maksimalt kr. 21.200.000 til finansiering af råderetsarbejder.
    2. at de lejeforhøjelser som vil være en konsekvens af låneoptagelsen i afd. 4 godkendes med en maksimal huslejestigning på kr. 1.500,00 pr. måned for de beboere der vælger at benytte råderetten.
    3. at Boligselskabet Strandparken afd. 6 får tilladelse til en låneoptagelse på maksimalt kr. 6.840.000,00 til finansiering af råderetsarbejder.
    4. at de lejeforhøjelser som vil være en konsekvens af låneoptagelsen i afd. 6 godkendes med en maksimal huslejestigning på kr. 1.000,00 pr. måned for de beboere der vælger at benytte råderetten

    SAGSFREMSTILLING:

    Boligkontoret Danmark har den 15. juni 2015 fremsendt ansøgning om godkendelse af ramme for låneoptagelse og lejeforhøjelse i de såkaldte råderetssager for afdeling 4 og 6 i Strandparken.

    Råderetssager er reguleret af lovgivningen for almene boliger.

    Reglerne indebærer mulighed for, at afdelingsmødet kan beslutte at tillade, at de lejere som ønsker det, kan få lov at udføre moderniseringsarbejder i lejeboligen, som lejere normalt ikke har adgang til at udføre.

    Der er typisk tale om udskiftning af køkken og bad, og det er helt frivilligt for lejerne om de vil benytte sig af råderetten.

    Arbejderne finansieres ved at boligselskabet optager et lån til dækning af udgiften. Det er boligorganisationen som skal sørge for, at arbejderne udføres.

    Lånet tilbagebetales som en lejeforhøjelse af de lejere som har valgt at benytte råderetten.

    Hvis lejerne fraflytter i den periode lånet betales tilbage, påhviler lejeforhøjelsen lejligheden/den ny lejer som så modsvarende overtager en lejlighed som er delvist moderniseret gennem råderetsarbejderne.

    Afdeling 4 afholdt beboermøde den 21. oktober 2014 og godkendte råderetskataloget.

    Kopi af referatet er vedlagt ansøgningen sammen en kopi af det råderetskatalog der gælder for afdelingen; det vil sige dét katalog som viser hvilke arbejder lejerne kan vælge at få udført under råderetten.

    Afdelingen har besluttet, at der maksimalt kan lånes kr. 200.000,00 pr. lejemål.

    Afskrivningshorisonten på arbejderne – og dermed tilbagebetalingsperioden på de enkelte lån – er fastsat til 20 år.

    Da det er frivilligt for lejerne om de vil benytte råderetten kan det eksakte lånebehov ikke opgøres.

    Derfor ansøger afdeling 4 om en maksimal låneramme, opgjort som det højeste lånebeløb der ville skulle optages, hvis alle lejemål skal låne 200.000,00.

    Hvis alle lejemål låner kr. 200.000,00 til råderetsarbejder, er der behov for en låneramme på maksimalt kr. 21.200.000, da afdelingen består af 106 lejemål.

    Det oplyses i ansøgningen, at en låneoptagelse på kr. 200.000,00 vil medføre en huslejestigning på kr. 1.500,00 pr. måned for de enkelte lejemål der benytter råderetten og låner det maksimale beløb.

    I henhold til lovgivningen kan en boligforening ikke optage lån uden kommunalbestyrelsen godkendelse, ligesom de lejeforhøjelser som er en konsekvens af låneoptagelsen i råderetssager og som overstiger 5% af den årlige husleje også skal godkendes af kommunalbestyrelsen før de kan effektueres.

    På nuværende tidspunkt er lejen pr. m2 kr. 850,00 og en låneoptagelse på kr. 200.000,00 vil medføre at en bolig på 65 m2 vil koste kr. 6.104,00 pr. måned efter lejestigning og en bolig på 113 m2 vil koste kr. 9.030,00

    Afdeling 6 afholdt beboermøde den 27. januar 2015 hvor der skete godkendelse af råderetskataloget.

    Kopi af mødereferat vedlægges sammen med kopi af råderetskataloget.

    Også i denne afdeling er afskrivningshorisonten og dermed tilbagebetalingsperioden fastsat til 20 år, medens det maksimale beløb der er besluttet at kunne lånes er kr. 180.000,00 pr. lejemål i denne afdeling.

    Såfremt der optages lån med kr. 180.000,00 vil dette indebære en maksimal lejestigning på kr. 1000,00 pr. lejemål pr. måned, og der vil være behov for en maksimal låneramme på kr. 6.840.000,00, da denne afdeling består af 38 lejemål.

    Den nuværende leje er kr. 975,00 pr. m2 og efter en evt. låneoptagelse betyder dette at en bolig på 63m2 vil koste kr. 6.012,00 pr. måned og en bolig på 76m2 vil koste 6.898,00.

    Råderetten indebærer en mulighed for, at lejerne i de almene boliger kan vælge at få indflydelse på moderniseringen af deres bolig og dermed opnå større tilfredshed med boligen samtidigt med, at boligen bringes i en tidssvarende stand.

    På den baggrund anbefaler administrationen, at Strandparken afdeling 4 og 6 tillades en maksimal låneoptagelse og lejeforhøjelse som ansøgt.

    LOVE/REGLER:

    Lovgivningen om almene boliger regulerer råderetsarbejderne. Der er redegjort for hovedindholdet af de relevante bestemmelser i sagsfremstillingen.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Intet af konsekvens for Dragør Kommune.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 20. august 2015

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    For stemte:

    14 (A+C+0+L+V+T)

    Imod stemte:

    1 (I)

    Undlod at stemme:

    Godkendt.

    Bilag

  • 19
    Boligselskabet Strandparken - referat fra styringsdialogmøde
    Sagsid.: 15/962

    ANBEFALING:

    Administrationen anbefaler,

    1. at Kommunalbestyrelsen beslutter at meddele Strandparken, at en opsigelse af anvisningspraksis til de 97 boliger i Strandparken kommunen i dag har 100% anvisningsret til, ikke kan accepteres.
    2. at administrationen bemyndiges til at foretage det videre fornødne i forhold til udstedelse af påbud under planloven og øvrig relevant lovgivning i forhold til registreringen i Landsbyggefonden af boligerne i Wiedergården, samt om nødvendigt at indlede forhandlinger vedrørende en partiel opsigelse af praksis i forhold til familieboligerne.
    3. at administrationen bemyndiges til at indgå forhandling og aftale om vilkår for et étårig forsøg med fleksibel anvisning jf. referatets pkt. C 1.
    4. at referatet i øvrigt tages til efterretning for så vidt angår punkterne A, B, C 3, C4, D og E.

    SAGSFREMSTILLING:

    Dragør Kommune og Strandparken har afholdt det årlige styringsdialogmøde den 9. juni 2015.

    Referatet vedlægges denne sag som bilag og referatet anbefales taget til efterretning for så vidt angår punkterne A, B, C 3, C4, D og E der omhandler faktiske oplysninger om kommende renoveringer (A), opfølgning på henlæggelser (B), drøftelse af muligheden for etablering bofællesskaber (C3), kommunens reservation af større boliger (C4), Strandparkens ønske om etablering af flere almene boliger (D) og endelig en drøftelse af ventelistesituationen på tidspunktet for afholdelse af styringsdialogmødet.

    For så vidt angår punkt C1 ønsker Strandparken at indgå aftale med kommunen om en mere fleksibel anvisning af indvandrere da der er en forholdsvis høj koncentration i afdelingerne 1, 4 og 5.

    Lovgivningen på området hjemler mulighed for at indgå en sådan aftale, som er foreslået at skulle vare et år, og i øvrigt evalueres efter ½ år.

    Dragør Kommunes administration ser umiddelbart positivt på at indgå i et sådant forsøg, som dog ikke samlet set må påvirke det antal ledige boliger kommunen får tilbudt i negativ retning. Derfor anbefaler administrationen i indstillingens pkt. 3, at administrationen bemyndiges til – i samarbejde med Strandparken – at udarbejde vilkår for og indgå aftale om en etårig forsøgsordning med halvårlig evaluering.

    I forhold til referatets pkt. C2 udtrykte Strandparken - som det fremgår af referatet - et ønske om at opsige aftalen om anvisningspraksis for 97 boliger.

    Der er tale om alle de boliger som Dragør Kommune har 100% anvisningsret til i Strandparken og heraf er en del boligerne i Wiedergården, afd. 9 hvor Dragør Kommune har 100% anvisningsret til 45 boliger.

    Listen over de boliger der er tale om vedlægges denne sag som bilag.

    For boligerne ved Wiedergården gør følgende sig gældende:

    Bebyggelsen er i mange år blevet anvendt og anvist som almene ældreboliger; det vil sige at kommunen har haft 100% anvisningsret.

    I forbindelse med overgang til ny forretningsfører blev anvisningsomfanget (alle boliger/afdelinger) mellem Strandparken og Dragør Kommune kortlagt og det kom i den forbindelse frem, at boligerne i Wiedergården – formentligt fejlagtigt – er registreret i Landsbyggefonden som almene familieboliger.

    Ved almene familieboliger gælder det i almenboliglovgivningen at kommunen har krav på at få hver fjerde ledige bolig anvist, medens et højere anvisningsomfang skal aftales med boligselskabet.

    Ved almene ældreboliger gælder det at kommunen har 100% anvisningsret, og det er også på den måde boligerne er administreret i – så vidt vides – alle årene.

    Efter afholdelsen af styringsdialogmødet har administrationen undersøgt sagen yderligere fordi en opsigelse af den hidtidige, mangeårige praksis vil stille kommunen yderst ringe.

    Bebyggelsen i Wiedergården er Dragør Kommunes mest ældreegnede byggeri og i området er alene beliggende nogle få boliger som ville kunne betegnes som familieboliger.

    Området hvor boligerne er placeret er reguleret af lokalplan 23.

    Lokalplanen angiver klart, at den baggrund lokalplanen blev udarbejdet på, var med henblik på opførelsen af ældreboliger.

    Lokalplanens anvendelsesbestemmelse angiver også klart, alene at vedrøre ”etablering af et nyt ældrecenter på Wieders Væverier, der både skal omfatte forskellige servicefunktioner (fx døgnplejecentral, aktivitetscenter og daghjem) og ældreboliger, incl. et mindre antal familieboliger.”(understregning foretaget af administrationen).

    Det er herefter administrationens opfattelse, at den hidtidige reelle anvendelse og anvisning af boligerne er i fuld overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelse, men at den formelle registrering i landsbyggefonden af boligerne som familieboliger er i strid med lokalplanen.

    Ydermere er det administrationens klare opfattelse, at konsekvenserne af en opsigelse af anvisningspraksis vil være at anvendelsen af ejendommene kommer i strid med lokalplanen, da lokalplanen foreskriver, at der kun undtagelsesvist kan være et mindre antal familieboliger.

    En opsigelse vil indebære at kommunen alene får anvisningsret til hver fjerde ledige bolig medens strandparken anviser resten som familieboliger.

    Plan og Teknik vurderer på baggrund af planlovens § 19, stk. 1 om dispensationsbeføjelser, at en fravigelse af lokalplanens anvendelsesbestemmelser vil være en så stor fravigelse, at der end ikke ville kunne meddeles dispensation til den ændrede anvendelse, men at udarbejdelsen af en ny lokalplan ville være nødvendig.

    Derfor anbefaler administrationen at kommunalbestyrelsen meddeler Strandparken at en opsigelse af praksis om de 97 boliger ikke kan accepteres, da konsekvensen vil være, at anvendelsen derved bringes i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser.

    Administrationen anbefaler også, at administrationen bemyndiges til – om nødvendigt – at udstede påbud over for Strandparken om at bringe den formelle registrering af boligerne i afd. 9, Wiedergården i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.

    For øvrige boliger på listen gør følgende sig gældende:

    De er opført og korrekt registreret som almene familieboliger.

    Kommunen har i en lang årrække haft 100% anvisning til de på listen opførte boliger, men der har ikke kunnet findes en egentlig skriftlig aftale hverken i Strandparken eller kommunens administration.

    Administrationen anbefaler at kommunalbestyrelsen beslutter at meddele Strandparken at heller en ikke opsigelse af anvisningspraksis vedrørende disse boliger kan accepteres; herunder navnlig begrundet i den mangeårige, faste praksis der er etableret mellem kommunen og boligselskabet.

    Såfremt Strandparken måtte fastholde en opsigelse anbefales det, at der i så fald indledes forhandling med boligselskabet om en partiel opsigelse, således at de familieboliger der tilgodeser indretningsmæssige behov i relation til de borgere kommunen anviser, friholdes for opsigelsen eller efter Kommunalbestyrelsens bestemmelse primært anvises til personer med handicap fordi den enkelte bolig vurderes at være indrettet særligt til denne gruppe.

    LOVE/REGLER:

    Almenboligloven § 51, stk. 4 som regulerer, at boligorganisationen efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse kan anvise familieboliger, som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, til ældre og personer med handicap.

    Denne bestemmelse kunne være relevant i forhold til de almene familieboliger som kommunen hidtil har haft anvisningsretten til, da nogle af disse boliger gennem årene er indrettet til brug for handicappede grundet de enkelte lejers behov.

    Almenboliglovens § 59 for så vidt angår almene familieboliger.

    Her er reglen i korthed, at boligselskabet på kommunens forlangende skal stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for kommunen, medens anvisningsmuligheder der ud over kan aftales med boligselskabet.

    Almenboligloven § 54 for så vidt angår almene ældreboliger. Her er reglen kortfattet, at kommunen har den fulde anvisningsret.

    Planlovens § 63 i henhold til hvilken kommunalbestyrelsen kan udstede påbud over for ejeren af en ejendom om at berigtige ulovlige forhold. I den konkrete sag vil et påbud gå ud på at ændre registreringen i Landsbyggefonden fra almene familieboliger til almene ældreboliger.

    Almenboligloven § 5, stk. 1 nr. 10 som slår fast, at ældreboliger (også) er familieboliger som efter aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligselskabet ommærkes til ældreboliger. Bemærkningerne til loven anfører, at der kun undtagelsesvist bør ske ommærkning fordi den boligmasse, der hidtil har været en del af boligforsyningen for en særlig gruppe, ikke bør indskrænkes, medmindre der ikke er behov for boligerne.

    Da konsekvensen af en opsigelse af anvisningspraksis for Wiedergården og en undladelse af at ommærke netop vil være, at boligmassen indskrænkes, vurderer administrationen at denne bestemmelse om nødvendigt kan anvendes som afsæt for et påbud efter planloven om ommærkning.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Intet.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 20. august 2015

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Forslag fra I:

    I foreslog at sagen blev sendt tilbage til udvalgsbehandling.

    For stemte:

    3 (C+I)

    Imod stemte:

    8 (A+O+V)

    Undlod at stemme:

    4 (L+T)

    Faldet.

    Ændringsforslag fra T:

    Der afholdes dialogmøde med Strandparken i ØU før sagen behandles yderligere.

    For stemte:

    7 (I+L+O+T)

    Imod stemte:

    6 (A+V)

    Undlod at stemme:

    2 (C)

    Godkendt.

    Bilag

  • 20
    Henvendelse om etablering af flere almene boliger i Dragør
    Sagsid.: 15/1433

    ANBEFALING:

    Administrationen anbefaler:

    1. at der foretages en drøftelse af de to modtagne materialer vedrørende forslag til udviklingsmulighederne for 2 grunde i Dragør Kommune.

    2. at der tages stilling til om dialogen med Boligselskabet Strandparken om etablering af flere almene boliger skal påbegyndes nu.

    3. at såfremt dialogen med Strandparken ønskes påbegyndt nu, inviteres forretningsfører og bestyrelsen i Strandparken indledningsvist til en dialog med Økonomiudvalget hvor også Kommunalbestyrelsens medlemmer kan deltage.

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. februar 2015 i forbindelse med behandlingen af en sag om midlertidig boligplacering af flygtninge, at:

    ”Dragør Kommune optager en dialog med Boligselskabet Strandparken for at drøfte mulighederne for opførelse af yderligere et antal almene boliger i Dragør.”

    Administrationen og Boligselskabet Strandparken har kort drøftet sagen på styringsdialogmødet den 9. juni 2015.

    Strandparken udtrykte fortsat interesse i at kunne erhverve areal til opførelse af flere almene boliger.

    Strandparken har navnlig udtrykt konkret interesse i arealet hvor Rødtjørnens SFO tidligere lå, og som nu anvendes til midlertidig boligplacering af flygtningen i hhv. boligpavilloner og senere på året også i selve bygningen der er under ombygning.

    Administrationen kan ikke oplyse præcist hvornår der i fremtiden ikke længere vil være brug for denne midlertidige boligplaceringsmulighed, men skønner at der i en årrække på mindst 5 år vil være brug for løsningen hvis Dragør Kommune skal kunne opfylde sin forpligtelse i forhold til det antal flygtninge som forventes modtaget fremadrettet.

    Strandparken har fremsendt et forslag til udvikling af dette areal som vedlægges denne sag som bilag.

    Strandparken har også fremsendt forslag vedrørende arealet ved Hvidtjørnen. Også dette materiale vedlægges som bilag.

    Den 13. august 2015 er modtaget opdateret økonomisk materiale vedrørende Hvidtjørnen. Dette vedlægges også som bilag.

    Strandparkens bestyrelse udtrykte på styringsdialogmødet ønske om, at kunne forelægge og drøfte materialerne med kommunalbestyrelsen.

    Administrationen anbefaler derfor, at der indledningsvist tages stilling til, om den besluttede dialog om muligheden for opførelse af yderligere et antal almene boliger skal påbegyndes nu.

    Såfremt dette besluttes foreslår administrationen at forretningsfører og bestyrelse i Strandparken inviteres til et møde med Økonomiudvalget – hvor også medlemmer af kommunalbestyrelsen indbydes til at deltage.

    På mødet forudsættes Strandparken at redegøre nærmere for forslagene og de forudsætninger som boligselskabet lægger til grund, ligesom kommunalbestyrelsen kan stille spørgsmål.

    Hvis der efterfølgende findes basis for at gå videre med et eller begge arealer i forhold til fremtidig etablering af almene boliger, vil der efterfølgende blive fremlagt en tids- og procesplan for de videre drøftelser og det videre arbejde.

    LOVE/REGLER:

    Der er flere regler som skal iagttages i forbindelse med opførelse af nyt alment byggeri.

    Nogle af de væsentligste forhold i relation til behandlingen af denne sag er, at udbudsbekendtgørelsen ved salg af faste ejendomme, tilhørende kommuner ikke finder anvendelse ved kommunens salg af areal til opførelse af offentligt støttet byggeri.

    Det betyder, at der ikke er pligt til at udbyde ejendommen i offentligt udbud.

    Undtagelsen fra udbudsbekendtgørelsen antages i teori og praksis at indebære, at kommunen som udgangspunkt fortsat skal oppebære markedspris for ejendommen; men dog således at en reduceret købesum (i forhold til markedsprisen) vil kunne være lovlig, fordi salget sker med den rådighedsindskrænkning, at der kun må opføres almene boliger på grunden.

    Forholdet skal analyseres og belyses mere nøje i det omfang det besluttes at fortsætte en proces.

    Kommunen skal erlægge et grundkapitalindskud på 10 % af anlægssummen. Det undersøges om grundkapitalindskuddet påvirker anlægsrammen.

    For begge arealer gælder, at kommunens planafdeling vurderer at nybyggeri må forventes at kunne medføre et så væsentligt anvendelses- og miljøskift, at det vil udløse lokalplanpligt.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 20. august 2015

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 20-08-2015

    Ændringsforslag fra C:

    C-gruppen foreslår, at kommunalbestyrelsen har en drøftelse af den kommende boligudvikling i Dragør, herunder behovet for ungdoms og ældreboliger, før end der indledes yderligere dialog med boligselskabet.

    For stemte 2 (C)

    Imod stemte 4 (A+L+O+T)

    Undlod at stemme 1 (V)

    Faldet

    Administrationens anbefaling ad 2-3

    For stemte 5 (A+L+O+T+V)

    Imod stemte 2 (C)

    Anbefales over for KB

    Protokoltilføjelse fra C:

    C-gruppen finder ikke, at Hvidtjørnsarealet skal sælges til almennyttige boliger

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Ændringsforslag fra C:

    C-gruppen foreslår, at sagen sendes tilbage til udvalgsbehandling for en drøftelse af den kommende boligudvikling i Dragør, herunder behovet for ungdoms og ældreboliger, før end der indledes yderligere dialog med boligselskabet.

    For stemte:

    5 (C+I+O)

    Imod stemte:

    9 (A+L+V-Helle Barth+T)

    Undlod at stemme:

    1 (Helle Barth (V))

    Faldet.

    Administrationens anbefaling ad 1-3:

    For stemte:

    12 (A+L+O+T+V)

    Imod stemte:

    3 (C+I)

    Undlod at stemme:

    Godkendt.

    Protokoltilføjelse fra C:

    C-gruppen finder ikke, at Hvidtjørnsarealet skal sælges til almennyttige boliger

    Bilag

  • 21
    Ligestillingsredegørelse 2015
    Sagsid.: 15/1398

    ANBEFALING:

    Administrationen anbefaler,

    1. at den vedlagte indberetning til Ligestillingsredegørelsen for 2015 tages til efterretning

    2 at ministeriets opgørelse af tal for kønsfordelingen fordelt på stillingsniveau for Dragør Kommune lægges på kommunens hjemmeside.

    SAGSFREMSTILLING:

    Ifølge ligestillingsloven skal kommunen mindst hvert andet år indberette en redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (fra juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling) og offentliggøre den.

    Dragør Kommunes indberetning for 2015 er vedlagt som bilag. Kønsfordelingen i Dragør Kommune har ikke givet anledning til at rette særligt fokus på ligestilling.

    På indberetningen har ministeriet fortrykt en oversigt over den kønsmæssige fordeling på forskellige stillingsniveauer. Tallene er opgjort pr. 1. februar 2015.

    Det foreslås, at Dragør Kommune lever op til kravet om offentliggørelse ved at hovedtal fra redegørelsen lægges på Intranet og hjemmeside suppleret med link til ligestillingsministeriets hjemmeside, hvor der er yderligere information

    På ministeriets hjemmeside kan man se resultaterne for de foregående år og foretage sammenligninger med andre offentlige myndigheders redegørelser. Resultaterne fra ligestillingsredegørelserne 2015 vil blive offentliggjort primo 2016.

    LOVE/REGLER:

    Efter ligestillingslovens § 5a skal hver kommune hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse, som skal sendes til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 20. august 2015

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Sagen blev taget af dagsordenen.

    Bilag

  • 22
    Underskriftsbemyndigelse
    Sagsid.: 15/1688

    ANBEFALING:

    Administrationen anbefaler, at direktør Mette Jeppesen bemyndiges til at underskrive dokumenter som nævnt i styrelseslovens § 32

    SAGSFREMSTILLING:

    Efter § 32 i den kommunale styrelseslov skal dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.

    Det er kutyme, at direktionens medlemmer, økonomichef og chefjurist er bemyndiget til at underskrive de nævnte dokumenter, og det anbefales derfor, at direktør Mette Jeppesen også bemyndiges efter styrelseslovens § 32.

    Den, der skal underskrive sammen med borgmesteren eller viceborgmesteren, skal være personligt udpeget af kommunalbestyrelsen.

    I forvejen er kommunaldirektør Kenneth Kristensen, direktør Jesper Tangbæk, økonomichef Susanne Lüchau Michelsen og chefjurist Carsten Kjær-Knudsen personligt udpeget af kommunalbestyrelsen.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen konsekvenser

    BESLUTNINGSPROCES:

    Kommunalbestyrelsen den 27. august 2015

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Godkendt.

  • 23
    Forslag fra C - station med ambulancer i St. Magleby
    Sagsid.: 15/1722

    ANBEFALING:

    Sagen fremsendes uden anbefaling.

    SAGSFREMSTILLING:

    Kenneth Gøtterup (C) har i mail den 12. juli anmodet om, at følgende forslag sættes på dagsordenen:

    ”C gruppen foreslår, at kommunalbestyrelsen retter henvendelse til det kommende beredskab og tilbyder drøftelse af, hvorvidt der kan være en gensidig interesse i, at afsøge mulighederne for, at der kommer en station med ambulancer i St. Magleby.

    Motivation:

    I forbindelse med at regionen skal stå for ambulancebetjeningen fremadrettet og Falcks station i Tårnby ophører kan Dragør have en særskilt interesse i at tilbyde os som samarbejdskommune. Amager skal betjenes og da Tårnby kommune ikke ønsker et samarbejde om beredskabet vil det være naturligt, at Dragør kommune byder sig til”.

    BESLUTNINGSPROCES:

    KB den 27. august 2015.

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-08-2015

    Forslag fra V:

    Sagen sendes til udvalgsbehandling.

    For stemte:

    14 (A+C+L+O+V+T)

    Imod stemte:

    Undlod at stemme:

    1 (I)

    Godkendt.

  • 24
    Spørgetid2
    Sagsid.: