Skip navigationen

Referat af ekstraordinær dagsorden

Torsdag den 17. december 2020 kl. 18:30

Mødested:
Udvalg: Økonomiudvalget
Medlemmer: Ebbe Kyrø (T), Eik Dahl Bidstrup (V), Kenneth Gøtterup (C), Morten Dreyer (O), Nicolaj Bertel Riber (A), Peter Læssøe (T), Ole Hansen (A)
Afbud fra:
Bemærkninger: Godkendelse af dagsorden: Godkendt.
  • 1
    Godkendelse af indsatser i Sundhed og Omsorg til fastholdelse af sikker drift under coronapandemien frem til 4. januar 2021
    Sagsid.: 20/4648

    RESUMÉ:

    Sundhed og Omsorg er i gang med at udarbejde en plan for sikker drift af omsorgsområderne i forbindelse med det stigende smittetryk i Dragør kommune. Sagen indeholder udpegning af muligheder for at understøtte, at områdernes fokus målrettes de mest nødvendige sundheds- og plejefaglige opgaver ved mange samtidigt fraværende medarbejdere og/eller større smitteudbrud.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller at udvalget godkender følgende forslag til mulige områder, der pauseres, hvis det skønnes ledelsesmæssigt og fagligt nødvendigt i forhold til sikker drift;

    1. Mulighed for weekendbemanding i alle vagtlag. Ved meget stort samtidigt fravær vil indsatser efter sundhedsloven blive prioriteret (medicin, ernæring, sårbehandling mv.) blive prioriteret.
    1. Indsatser målrettet borgere med kronisk sygdom enten udskydes eller tilbydes digital indsats.
    1. Besøgstider i besøgsrum på Enggården indskrænkes.

    BESLUTNING: Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget den 15-12-2020

    Ad 1 + 2

    Anbefales overfor ØU/KB

    Ad 3

    For stemte   5 (A+O+T+V)

    Imod stemte  2 (C)

    Undlod at stemme  

    Anbefales overfor ØU/KB

    Protokoltilføjelse fra C:

    Ældre over hele landet har været voldsomt belastet af restriktionerne som følge af Covid19, med store menneskelige og sundhedsmæssige konsekvenser til følge. Julen er en tid som ofte forstærker følelser, hvorfor besøg i de særligt indrettede faciliteter bør fastholdes og prioriteres. Forvaltningen har allerede hjemmel til at reagere såfremt der sker konkrete smitteudbrud. C finder det beklageligt, at flertallet i udvalget giver lov til potentiel indskrænkning af borgerens ret til besøg af planlægningsmæssige årsager.

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 17-12-2020

    Ad 1 + 2

    Anbefaling fra ØU:

    Godkendt.

    Ad 3

    Anbefaling fra ØU:

    For stemte:   12 (A+O+T+V)

    Imod stemte: 3 (C)

    Undlod at stemme: 

    Godkendt.

    Protokoltilføjelse fra C:

    Ældre over hele landet har været voldsomt belastet af restriktionerne som følge af Covid19, med store menneskelige og sundhedsmæssige konsekvenser til følge. Julen er en tid som ofte forstærker følelser, hvorfor besøg i de særligt indrettede faciliteter bør fastholdes og prioriteres. Forvaltningen har allerede hjemmel til at reagere såfremt der sker konkrete smitteudbrud. C finder det beklageligt, at flertallet i udvalget giver lov til potentiel indskrænkning af borgerens ret til besøg af planlægningsmæssige årsager.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 17-12-2020

    Ad 1 + 2

    Anbefales over for KB.

    Ad 3

    For stemte:   6 (A+O+T+V)

    Imod stemte: 1 (c)

    Undlod at stemme: 

    Anbefales over for KB.

    SAGSFREMSTILLING:

    COVID-19 epidemien er i stor stigning i Dragør kommune. Sundhed og Omsorg er i gang med at planlægge sikker drift frem til den 4. januar 2021, hvor de nuværende restriktioner fra regeringen udløber. Der er 3 særlige forhold, der har stort fokus:

    • Mange samtidigt fraværende medarbejdere (gælder både hjemmeplejen og Enggården)
    • Større smitteudbrud på Enggården
    • Behov for masseudskrivninger fra de regionale sygehuse

    På baggrund af gennemgang af områdernes aktiviteter foreslår administrationen følgende:

    • Mulighed for weekendbemanding i alle vagtlag. Ved meget stort samtidigt fravær vil indsatser efter sundhedsloven blive prioriteret (medicin, ernæring, sårbehandling mv.) blive prioriteret.
    • Indsatser målrettet borgere med kronisk sygdom enten udskydes eller tilbydes digital indsats.
    • Besøgstider i besøgsrum på Enggården indskrænkes.

    Det tværgående samarbejde mellem de sundhedsfaglige kapaciteter i hele Sundhed og Omsorg er et vigtig indsats for at kunne dække områderne ind. Derfor er der særligt fokus på dialog og samarbejde på tværs af hjemmepleje og plejecenter for at dække eventuelle udfordringer i vagtlagene.

    LOVE/REGLER:

    Serviceloven §83, 83a.

    Sundhedsloven §119, 138

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social-, Sundheds-, og Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2020.

    Økonomiudvalget den 17. december 2020.

    Kommunalbestyrelsen den 17. december 2020.