Skip navigationen

Referat

Torsdag den 14. oktober 2021 kl. 17:00

Mødested: Havnestuen
Udvalg: Økonomiudvalget
Medlemmer: Ebbe Kyrø (T), Helle Barth (V), Kenneth Gøtterup (C), Morten Dreyer (O), Nicolaj Bertel Riber (A), Peter Læssøe (T), Ole Hansen (A)
Afbud fra:
Bemærkninger: Godkendelse af dagsorden: Godkendt.

Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).
  • 1
    Skurbyen - udkast til nyt regulativ for udlejning af skurgrunde på Dragør Havn
    Sagsid.: 21/3644

    RESUMÉ:

    Der skal tages stilling til, om udkast til nyt regulativ for leje af skurgrunde på Dragør Havn kan godkendes med henblik på udsendelse i høring hos af brugerne på havnen.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udkastet godkendes til udsendelse i høring hos Dialogforum og de nuværende lejere af skurgrunde.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 05-10-2021

    Sagen oversendes til ØU/KB uden anbefaling.

    Annette Nyvang (T) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Ændringsforslag fra A:

    A foreslår at der indarbejdes flg. I regulativet:

    -          At klubbens vurderingsmænd indstilles af Havnens Dialogforum og godkendes af BEPU

    -          At der indarbejdes varslingsregler ifht.  At hvis havneadministrationen skal ind i skurerene

    For stemte  6 (A+O+T+V)

    Imod stemte  

    Undlod at stemme 1 (C)

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Den 17. december 2020 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skal udarbejdes nyt udkast til regulativ for leje af skurgrunde på Dragør Havn.

    Administrationen har nu udarbejdet et udkast, og de væsentligste ændringer er:

    • Det foreslås, at nye ansøgere, der optages på ventelisten, betaler et administrationsgebyr i henhold til de til enhver tid gældende takster for Dragør Havn – p.t. 330 kr. Administrationsgebyret gælder i ansøgningsåret og dækker det næste kalenderår som ”ventelistegebyr”. Herefter skal der betales et årligt ventelistegebyr på 210 kr.
    • De ansøgere, som allerede er optaget på ventelisten, foreslås at skulle betale det årlige ventelistegebyr på 210 kr. fra regulativets ikrafttræden.
    • Der foreslås indarbejdet en lempelse for skurlejere, der ikke længere opfylder betingelsen for at opretholde et lejemål (pensionering i kategori 1, bortfald af fiskeritilladelse, kategori 1). De vil – modsat nu – kunne ansøge havnemyndigheden om at opretholde lejemålet til én skurgrund, forudsat at det kan dokumenteres, at de fortsat har tilknytning til Dragør Havn.
    • Der foreslås en skærpelse af reglerne om fremleje samt i øvrigt at overlade brugen af skuret/skurgrunden til andre. Dette vil fremadrettet blive betragtet som misligholdelse, og kan medføre ophævelse af lejeaftalen efter konkret vurdering.
    • I forhold til kommunens adgang til at ophæve lejemålet (ved misligholdelse) så kunne dette i henhold til gældende regulativ finde sted med en måneds varsel. I udkastet foreslås at der – i overensstemmelse med gældende regler – ikke indeholdes en frist, således at en eventuel ophævelse har effekt med omgående virkning. For de grunde hvor der er bygget et skur, vil der naturligvis blive meddelt en bestemt frist for enten salg af skuret til en på ventelisten eller til bortfjernelsen af skuret.
    • Endelig er der i udkastet skrevet regler ind for kørsel og parkering i skurbyen.

    Såfremt det foreliggende udkast godkendes, skal det sendes i høring hos havnens brugere (Dialogforum samt eksisterende lejere af skurgrunde).

    Efter høringsperiodens udløb vil de endelige høringssvar og regulativet blive fremsendt til endelig politisk godkendelse.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger på det foreliggende grundlag. Det er ikke muligt at vurdere, om en evt. indførelse af administrations- og ventelistegebyr vil have indflydelse på antallet af ansøgere til ventelisten eller antallet af de der allerede er skrevet op; p.t. 45 personer.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Der skal ske høring som beskrevet i sagsfremstillingen.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs – og Planudvalget den 5. oktober 2021.

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

    Bilag

  • 2
    Dragør Bådeværft - ansøgning om leje af yderligere areal
    Sagsid.: 21/4680

    RESUMÉ:

    Der skal tages stilling til ansøgning fra Dragør Bådeværft om leje af yderligere ca. 700 m2 foran værftet.

    INDSTILLING:

    Administrationen anbefaler at ansøgningen imødekommes på de vilkår som er beskrevet i sagsfremstillingen.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Der aftales et gensidigt opsigelsesvarsel på 6 måneder.

    Godkendt.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Dragør Bådeværft har ansøgt om at leje yderligere ca. 700 m2 areal foran det nye bådeværft.

    Arealet skal benyttes til håndtering af både der enten er på vej ind på værftet eller på vej tilbage i vandet.

    Ansøger tilkendegiver at arealet efter aftale og behov også vil kunne benyttes af havnen.

    Dragør Havn kan acceptere udlejningen på følgende vilkår:

    • At det lejede areal afmærkes.
    • At det lejede areal ikke hegnes.
    • Arealet må alene benyttes til opbevaring af både samt arbejder som ikke indebærer støj- og støvgener.
    • At lejer i det hele holder aktiviteten inden for det lejede areal.
    • At det sikres, at der hele tiden er plads til arbejdskørsel og arbejde mellem det lejede areal og havnekajen.
    • Den endelige disponering af det lejede areal sker under hensyntagen til, at det fortsat skal være muligt at anvende servicekajen jf. kortbilag.
    • At Dragør Havn ved behov kan disponere helt eller delvist over det lejede areal.
    • At lejer skal følge havnemyndighedens henvisninger.

    Administrationen anbefaler – foruden ovenstående vilkår – at udlejningen også sker på følgende vilkår:

    • Lejemålet er fra udlejers side uopsigeligt i en periode på 46 år, svarende til rest-uopsigelighedsperioden på lejekontrakten på værftsgrunden. Lejer kan opsige lejemålet med et års varsel.
    • Lejemålet kan ophæves såfremt der foreligger misligholdelse af areallejekontrakten eller kontrakten på værftsgrunden.
    • Lejen opkræves i henhold til havnens takstblad for særligt pladskrævende erhverv med 80 Kr. pr. m2 pr. år.

    Henset til ansøgers behov for arealet som led i sin erhvervsudøvelse, anbefaler administrationen at ansøgningen imødekommes.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Såfremt ansøgningen imødekommes vil der – ud fra gældende takstblad – kunne forventes en årlig lejeindtægt på 56.000 Kr.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Havneadministrationen er hørt i forhold til ansøgningen.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Bilag

  • 3
    Engparken - årsregnskab 2020
    Sagsid.: 21/4910

    RESUMÉ:

    I henhold til gældende regler skal Kommunalbestyrelsen godkende årsregnskaberne for de almene boliger med hovedsæde i kommunen.

    Denne sag vedrører godkendelse af årsregnskab 2020 for Engparken.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller:

    1. at årsregnskab 2020 for Engparken, Dragør Boligforening godkendes som værende aflagt i overensstemmelse med lovens krav,
    1. at dagsordenen for styringsdialogmødet den 18. november 2021 godkendes med følgende hovedindhold:

    a)     Generel drøftelse af boligselskabets økonomi.

    b)     Drift og vedligehold; herunder status for helhedsplanen og

    c)      det videre arbejde.

    d)     Kyst- og klimasikring.

    e)     Stigning i renovationsomkostningerne.

    f)       Sagsbehandlingstid på igangværende sager.

    g)     Parkering.

    h)     Eventuelt.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Tillægsforslag fra A+C+O+T+V til indstillingens pkt. 2:

    ACOTV ønsker, at dagsorden for styringsdialogmødet tilføjes punktet: Dokumentation og overblik over kommunens tildeling af anvisningsret i det forløbne år. 

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Dragør Kommune har modtaget årsregnskab med tilhørende revisionsprotokollat, årsberetning og styringsrapport for Engparken for regnskabsåret 2020.

    Revisionen har gennemgået regnskaberne uden at dette har givet anledning til forbehold.

    Boligorganisationen har realiseret et underskud på 21.000 Kr. i regnskabsperioden som primært er begrundet i udgift til skitse til nye boliger.

    Boligselskabets eneste afdeling har i året realiseret et resultat på ca. – 63.000 Kr.

    Dispositionsfonden udgør 13.582.456 Kr. hvoraf 3.517.708 Kr. er disponibel dispositionsfond.

    Den samlede egenkapital udgør 14.129.454 Kr. og den samlede disponible egenkapital er 3.881.167.

    Den samlede disponible egenkapital svarer til 13.600 Kr. pr. lejemålsenhed og heraf udgør den disponible dispositionsfond 12.326Kr.

    Den disponible arbejdskapital udgør 1.274 Kr.

    På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen at årsregnskab 2020 for Engparken godkendes som værende aflagt i overensstemmelse med lovens krav.

    Dragør kommune og Engparken har aftalt at afholde det årlige styringsdialogmøde den 18. november 2021 og administrationen anbefaler at dagsorden godkendes med et hovedindhold som anført i indstillingens pkt. 2 A-G.

    Indholdet af udkast til dagsorden afspejler de forhold kommunen ønsker drøftet og de emner som boligselskabet p.t. har fremsendt ønske om at drøfte.

    Boligselskabet kan som hidtil fremsende yderligere punkter som selskabet måtte ønske drøftet til dagsordenen.

    Når styringsdialogmødet har været afholdt, fremlægges referatet til orientering for Økonomiudvalget.

    LOVE/REGLER:

    Reglerne om almene boliger som dels foreskriver at kommunen skal føre økonomisk tilsyn med årsregnskabet i almene boliger samt gennemføre styringsdialogmøde med boligselskaberne.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

    Bilag

  • 4
    Fonden Amager Bakke - udvidelse af ansvarligt lån
    Sagsid.: 21/2993

    RESUMÉ:

    Fonden Amager Bakke ansøger om en udvidelse af de ansvarlige lån til brug for en udskiftning af skimåtterne.

    For Dragør Kommunes vedkommende drejer det sig om en eventuel udvidelse af lånet med 200.000 kr.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at det besluttes om det ansvarlige lån udvides med 200.000 kr. gennem en tillægsbevilling til ØU’s område, som finansieres af kassen.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 05-10-2021

    For stemte  5 (A+C+O+V)

    Imod stemte  1 (T)

    Undlod at stemme 0

    Anbefales over for ØU.

    Annette Nyvang (T) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Anbefaling fra BEPU:

    For stemte  5 (A+C+O+V)

    Imod stemte  2 (T)

    Undlod at stemme 0

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Sagen har tidligere været behandlet i By-, Erhvervs – og Planudvalget den 10. august 2021 og i Økonomiudvalget den 19. august 2021. Økonomiudvalget besluttede at oversende sagen til budgetforhandlingerne.

    Som led i budgetforhandlingerne er der ytret ønske om, at sagen udvalgsbehandles på ny med henblik på, at der træffes en afgørelse i indeværende budgetår.

    Fra sagens tidligere behandling:

    Fonden Amager Bakke har fremsendt en ansøgning til ARCs fem ejerkommuner om en udvidelse af de ansvarlige lån med i alt 9.5 mio. kr.

    Ansøgningen fremsendes fordi det har vist sig nødvendigt at udskifte skibelægningen, da der er konstateret omfattende slidtage de steder hvor belægningen er monteret fast i tagopbygningen.

    Det er blevet vurderet nødvendigt at udskifte skibelægningen på hele tagfladen, da slidtagen accelererer.

    Der verserer en sag mellem Fonden Amager Bakke, totalrådgiver og Tryg hvor fonden har tegnet rådgiveransvarsforsikring. Der er ikke enighed mellem parterne om årsag og ansvarsplacering og Tryg har på det foreliggende grundlag afvist anmeldelsen af skaden.

    Der er indkaldt til syn- og skønsforretning ultimo juni 2021, men Fonden Amager Bakke forventer at tvisten om ansvar kommer til at blive afgjort ved en voldgiftssag som i yderste konsekvens først vil være afgjort i 2024.

    Fonden skitserer to handlemuligheder i forhold til en udskiftning af skibelægningen:

     1. Skibakken lukkes ned fra efteråret 2021 til 2024 hvor udfaldet af voldgiftssagen forventes at foreligge. Denne løsningsmulighed ønsker fonden ikke at forfølge, da det vil kunne medføre krav fra operatøren, Copenhill A/S´side om tabt indtjening, ligesom der er risiko for, at operatøren helt stopper driften af anlægget.

    2.  Samtlige skimåtter udskiftes snarest muligt og anlægget kan forblive åbent. Risikoen ved denne løsning er, at udskiftningen sker før resultatet af voldgiftssagen kendes. På den anden side sikrer løsningen fondens og operatørens indtjening.

    Fonden har p.t. ansvarlige lån hos ARCs fem ejerkommuner på 50.1 mio. Kr. Det er disse lån som ansøges udvidet med i alt 9.5 mio. Kr.

    For Dragør Kommunes vedkommende drejer det sig om en udvidelse på 200.000 Kr. svarende til 2% af den samlede udvidelse, da fordelingsnøglen er fastsat efter indbyggertal.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    En udvidelse af det ansvarlige lån påvirker ikke kommunens låneramme.

    En udvidelse af det ansvarlige lån vil påvirke den oprindelige business case, da den samlede restgæld vil være større end forudsat ved periode 30 hvor de ansvarlige lån forudsættes afdraget. Oprindeligt var forudsat en samlet restgæld på 1.5 mio. kr. Ved en udvidelse vil den samlede restgæld udgøre 10.5 mio. kr.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs – og Planudvalget den 5. oktober 2021.

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

    Bilag

  • 5
    Midlertidig flygtningeboligplacering 2022 - fortsat behandling
    Sagsid.: 21/3100

    RESUMÉ:

    Sagen kommer til fortsat behandling efter modtagelse af svar fra ministeriet vedr. yderligere dispensationsmulighed.

    Dispensationen til at have boligpavilloner på Halvejen udløber endegyldigt i august 2022.

    Der skal tages stilling til hvor 5 pavilloner i stedet skal opstilles.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller,

    1. at det besluttes at arbejde videre med etablering af en førstesalsløsning på 5 pavilloner ved Rødtjørnen, eller
    1. at det besluttes at arbejde videre med en placering af 7 pavilloner på en del af Hvidtjørnsarealet.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Ændringsforslag fra udvalget:

    Sagen udsættes med henblik på, at forvaltningen belyser hvor mange midlertidige boliger til flygtninge Dragør Kommune havde i brug d. 1.1.2020 / d. 1.1.2021 / d. 31.10.2021 – med henblik på at belyse behovet for midlertidige boliger medio 2022.

    Godkendt.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Sagen har tidligere været behandlet på Økonomiudvalgets møde den 19. august 2021, hvor udvalget traf følgende beslutning:

    ”Der tages dialog til ministeriet med henblik på at få forlænget dispensationen til pavillonerne ved Hollænderhallen.

    Sagen genoptages på næste ØU i september 2021.”

    Svaret fra ministeriet var ikke modtaget på tidspunktet for afholdelse af økonomiudvalgets møde i september, og sagen kommer derfor først på nu.

    Ministeriet giver afslag på, at dispensationen kan forlænges.

    Det indebærer at der skal tages stilling til de videre skridt i sagen; herunder om der ønskes undersøgt/belyst andre muligheder end de af administrationen beskrevne og anbefalede.

    Fra sagens tidligere behandling:

    Dispensationen til at have boligpavilloner på Halvejen udløber endegyldigt i august 2022.  Derfor er det vigtigt at der på nuværende tidspunkt træffes beslutning om, hvilket areal administrationen skal arbejde videre med i forhold til placering af 5 pavilloner i stedet.

    På nuværende tidspunkt bor der 10 borgere på Halvejen. Der er indrettet vaskefaciliteter i 2 pavilloner.

    Der er ledige værelser i de øvrige midlertidige boliger, og på nuværende tidspunkt ser det ud til, at 3 borgere vil mangle midlertidig bolig når dispensationen udløber.

    Administrationen anbefaler imidlertid at der opstilles 5 pavilloner for at have en buffer jf. også orienteringssag om status på integrationsområdet på SSAU den 9. august 2021 (sag 9).

    Der er umiddelbart 3 lokationer i Dragør hvor der kan opstilles pavilloner uden at placeringen kommer til at hvile på en tidsbegrænset dispensation jf. planloven.

    Der er tale om:

    A. Hvidtjørnsarealet

    Grundarealet er ca. 3000 m2 og der er anslået en rummelighed for opstilling af potentielt 40-50 boligpavilloner. Området er udlagt i kommuneplanen til tæt lav boligbebyggelse. Området er omfattet af Byplanvedtægt 4, der udlægger arealet til gårdhusbebyggelse, og det er derfor tidligere vurderet, at realiseringen af boligpavilloner kan ske med afsæt i den gældende byplanvedtægt.

    Arealet skal byggemodnes og de præcise omkostninger vil blive undersøgt og fremlagt til politisk behandling, såfremt denne løsning besluttes. En placering her vil også udløse krav om indretning af vaskefaciliteter, hvorfor det antal pavilloner der skal opstilles vil være 7.

    B. En del af Engvejsarealet

    Engvejsarealet er – for en dels vedkommende – i høring med henblik på boligudvikling og byggeri. Imidlertid er det ikke hele arealet der er omfattet, hvorfor det vurderes at der vil kunne placeres boligpavilloner på arealet – alt afhængigt af hvilke andre funktioner der ønskes indpasset.

    En placering af boligpavilloner dér vil indebære at der skal udarbejdes et nyt plangrundlag, da nugældende Lokalplan 49 udlægger området til et ubebyggeligt sports-og fritidsområde.

    Der vil ligeledes skulle ske byggemodning og opstilling af i alt 7 containere, da 2 skal indrettes med vaskefaciliteter.

    Administrationen anbefaler ikke umiddelbart denne løsning primært grundet den igangværende proces for en del af arealets vedkommende.

    C. Rødtjørnen.

    Det vil – efter omstændighederne – være muligt at etablere en førstesalsløsning på 5 ud af 6 pavilloner som i dag står opstillet ved Rødtjørnen.

    Området er udlagt til ”særlig anvendelse” uden at dette defineres nærmere. Det kan planretligt tolkes således, at det er kommunalbestyrelsen som skal godkende anvendelsen – i givet fald etagebeboelse.

    Kommuneplanramme 3.06A angiver at området fastlægges til tæt lav boligbebyggelse. Kommuneplanrammen er ikke bindende for grundejer, men kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt virke for kommuneplanens gennemførelse.

    Endvidere skal man – for at realisere løsningen – være indstillet på at dispensere fra reglerne i BR18 i forhold til det skrå højdegrænseplan.

    Det som – udfordringerne til trods – taler for løsningen er, at pavillonerne er placeret ud mod stien, ikke vil tage udsyn fra omgivende byggeri samt at der er byggemodnet og etableret vaskefaciliteter. Endvidere ejer Dragør Kommune grunden, og det indebærer at løsningen ikke er tidsbegrænset.

    Den helt præcise udgift til etablering af førstesalsløsningen kendes ikke.

    De tal som fremgår af sagens bilag er fremskrevne tal fra etableringen af førstesalsløsningen på Halvejen.

    Endelig har administrationen undersøgt muligheden for etablering af bofællesskaber i nogle af de større, almene boliger. Engparken har tidligere takket nej, og Strandparken har tilkendegivet, ikke at ville indlede nærmere vilkårsforhandlinger før de har fået et uigenkaldeligt tilsagn fra Dragør Kommune om, at Strandparken må købe og bebygge Rødtjørnsarealet. Det har endvidere været nævnt at løsningen måske skal være tidsbegrænset. Hvis det indebærer at der vil foreligge en ”fremleje-situation” eller at lejemålet i øvrigt tidsbegrænses for beboerne, løser det ikke kommunens umiddelbare udfordring på langt sigt.

    Indstillingen i sagen er administrationens prioriterede anbefaling.

    Administrationen vurderer at der er behov for en beslutning på nuværende tidspunkt – ikke mindst i forhold til igangsættelse af beregninger, yderligere behandling af sagen samt iværksættelse af byggemodning, planarbejder, høringer m.v.

    LOVE/REGLER:

    Integrationsloven som foreskriver at der skal anvises permanente boliger til flygtninge ankommet før 2019 samt at der skal stilles midlertidigt opholdssted til rådighed for flygtninge ankommet efter 2019.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Bilag

  • 6
    Kystbeskyttelse - Fondsansøgning til realiseringsmidler
    Sagsid.: 21/3789

    RESUMÉ:

    Dragør Kommune er inviteret ind i en ansøgningsproces om midler til realisering af et kystbeskyttelsesprojekt. Det er et krav fra Partnerskabet, at den endelige ansøgning skal politisk godkendes. Administrationen finder det derudover hensigtsmæssigt med en politisk stillingtagen til, om der skal arbejdes videre med den indledende projektbeskrivelse.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at Dragør Kommune deltager i den fastlagte ansøgningsproces om tildeling af realiseringsmidler fra Partnerskabet mellem Miljøministeriet og Realdania med afsæt i den indledende projektbeskrivelse (bilag 1), med henblik på at kunne fremlægge den endelige ansøgning til politisk beslutning start 2022.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 05-10-2021

    Anbefales over for ØU/KB.

    Annette Nyvang (T) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Dragør Kommune har tidligere modtaget 1,5 mio. kr. til gennemførsel af konkurrence og udviklingsplan for kystbeskyttelse fra Partnerskabet. Ni kommuner opnåede støtte i første ansøgningsrunde.

    Partnerskabet har afsat op til 40 mio. kr. til 2-3 realiseringsprojekter, som skal udvælges blandt de ni kommuner. Projektet skal have eksempelværdi i både planlægningen og anlægsløsningen. Endvidere ønskes projekter, der kan have første spadestik indenfor 3-5 år fra tildelingstidspunktet.

    Partnerskabet har i forsommeren 2021 inviteret de ni pilotkommuner fra første ansøgningsrunde til fastlagte dialogmøder om ansøgning om realiseringsmidler.

    Proces for dialogmøder

    1. Dialogmøde blev afholdt i slutningen af juni. Her gennemgik partnerskabet processen for ansøgningsprocessen, og der var en indledende drøftelse af, hvor Partnerskabets kriterier kan møde det lokale behov og parathed i Dragør Kommune. På baggrund af dette møde har administrationen udfærdiget en indledende projektbeskrivelse som afsæt for den videre dialog.

    2. Dialogmøde skal afholdes 29. september 2021, og vil tage afsæt i vedhæftede indledende projektbeskrivelse.

    3. Dialogmøde forventes afholdt i november, og skal tage bestik af den politiske beslutning i denne sag samt tilbagemeldinger fra Partnerskabet.

    Den endelige ansøgning forventes politisk behandlet primo 2022, og en eventuel tildeling forventes offentliggjort i sommeren 2022.

    Fokus for ansøgning

    Ved 1. dialogmøde udviste Partnerskabet nysgerrighed på de landskabelige løsninger som etablering af forlande og eventuelt tilbagetrækkede løsninger langs kysten, den myndighedsmæssige opgave vedrørende naturbeskyttelse og natura 2000, og sammenhængen med en eventuel regional løsning.

    På baggrund af dette møde har administrationen beskrevet et foreløbigt fokus for den videre dialog, og ønsker politisk stillingtagen hertil. Dialogen er ikke afsluttet, og der må forventes tilretninger i forhold til en nærmere afgrænsning af fokus for projektet.

    Den indledende projektbeskrivelse har fokus på modning af den myndighedsmæssige proces ift. delstrækning 4 (Søvang), 5 og 6 (Søvang til Kongelunden) samt realisering af et kystbeskyttelsesprojekt på delstrækning 5 og 6. Anbefalingen om realisering af et projekt for delstrækning 5 og 6 følger udviklingsplanens forslag til en tids- og etapeplan, idet delstrækning 5 og 6 har det laveste beskyttelsesniveau i dag, og oversvømmelse her kan også ramme andre områder fx Søvang.

    LOVE/REGLER:

    Før realisering af et eventuelt projekt skal der gennemføres omfattende myndighedsprocesser fx i forhold til naturbeskyttelseslov, miljøvurderingslov, planlov og kystbeskyttelseslov.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Projektbeskrivelsen lægger op til at søge samlet 25 mio. kr. i støtte (inkl. fondsafgift 17,5 procent). Heraf søges 22 mio. kr. til anlæg på delstrækning 5 og 6 samt 3 mio. kr. til modningsaktiviteter – projektudvikling og myndighedsbehandling på delstrækning 4,5 og 6.

    Det er administrationens foreløbige skøn, på baggrund af økonomien i udviklingsplanen, at kystbeskyttelsen for anlæg på delstrækning 5 og 6 skønnes til 41 mio. kr. Hertil kommer 3 mio. kr. til modningsaktiviteter og myndighedsbehandling samt medarbejdertimer skønnet til 2,5 årsværk.

    Såfremt Dragør Kommune modtager midler til realisering, skal kommunen som udgangspunkt medfinansiere 50 procent af det samlede projektbudget. En del af disse midler kan muligvis også komme fra andre parter fx fonde eller de statslige puljer i år 2022/23.

    Den kommunale finansiering vil som udgangspunkt kunne gennem et lån i kommunekredit, og arbejdet organiseres gennem et digelag med kommunen som bygherre, som besluttet af kommunalbestyrelsen i juni 2018. Grundejerne skal deltage i en betalingsmodel jf. kystbeskyttelsesloven. Der er med ansøgningen ikke taget stilling til finansieringsmodellen, idet en model skal besluttes i projektudviklingen. En tildeling fra Partnerskabet vil nedsætte grundejerfinansieringen betydeligt.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Udover de lovmæssige høringer, vil administrationen søge at inddrage grundejerne på forkant af den endelige politiske beslutning om placering af anlæg. For delstrækning 5 og 6 gælder det, at løsningen så vidt muligt skal findes inden for de muligheder, som udviklingsplanen skitserer og med blik for det regionale perspektiv.

    I forbindelse med projektudviklingen skal der ske høringer af de berørte grundejere, blandt andet gennem kapitel 1a proces i kystbeskyttelsesloven og gennem en lokalplanproces.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Samlet kystbeskyttelse er en prioriteret indsats jf. planstrategi 2019, forslag til kommuneplan 2021 og risikostyringsplan 2021.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs- og Planudvalget den 5. oktober 2021.

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

    Bilag

  • 7
    Kystbeskyttelse - udkast til udviklingsplan som retning for det videre arbejde
    Sagsid.: 21/1459

    RESUMÉ:

    Kommunalbestyrelsen udpegede 4. marts 2021 en vinder af konkurrencen om Dragør Kommune som Klimarobust kystkommune, og besluttede, at vinderholdet skulle udarbejde et udkast til en udviklingsplan til behandling i oktober 2021. Udkast til udviklingsplan fremlægges nu og skal miljøvurderes før det må godkendes. Derfor foreslås det, at udkastet danner grundlag for det videre arbejde som beskrevet.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget godkender;

    1. at udkast til udviklingsplan og appendix (bilag 1 og 2) sætter retning og ramme for arbejdet med kystbeskyttelse og i aktuelle dialoger med interessenter, kommuner, stat og fonde.
       
    2. at udkastet miljøvurderes efter dialog med Miljøministeriet.
       
    3. at strategiafsnit præciseres og suppleres med en handlingsplan, som lægges frem til politisk beslutning vinter/forår 2022, hvorefter der kan arbejdes videre med delstrækningerne.
       
    4. at administrationen gennemfører en borgerinddragelse omkring projektets mulige finansieringsprincipper i foråret 2022, som del af baggrunden for politisk beslutning om lokal finansieringsmodel.
       
    5. at samlet status kystbeskyttelsesprojektet fremlægges for kommunalbestyrelsen i vinter/forår 2022.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 05-10-2021

    Sagen oversendes til ØU/KB uden anbefaling.

    Annette Nyvang (T) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Ændringsforslag fra A+O+T+V:

    AOTV foreslår, at;

    1. at udkast til udviklingsplan og appendix (bilag 1 og 2) sætter den helt overordnede retning og ramme for arbejdet med kystbeskyttelse – det vil sige, at der arbejdes videre ad det spor som Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med godkendelse af konkurrencen inkl. sikringsniveau mod en 100 års hændelse, mulighed for udbygning og tilpasning til stigende grundvand samt
    2. at der afholdes et heldagstemamøde i januar for den nye kommunalbestyrelse med henblik på at sagen kan blive behandlet i januar af hensyn til fondsansøgning.
    3. at forvaltning og rådgiverhold også fremover holder løbende dialog med repræsentanter for de enkelte delstrækninger.

    For stemte  6 (A+O+T+V)

    Imod stemte  

    Undlod at stemme 1 (C)

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunalbestyrelsen udpegede 4. marts 2021 en vinder af konkurrencen om kystbeskyttelse af Dragør Kommune, og besluttede, at vinderholdet skulle udarbejde et udkast til en udviklingsplan med afsæt i anbefalingerne i bedømmelsesrapporten (bilag 3, side 10) fra konkurrencen. Anbefalingerne behandles sidst i denne sagsfremstilling.

    Indhold af udkast til udviklingsplan og appendiks

    Udviklingsplan og appendiks beskriver Dragør Kommunes udfordringer med oversvømmelser fra havet på kort og lang sigt, og angiver hovedidéer til løsninger til fremtidens kystbeskyttelse.

    Hovedidéerne langs kysten tager afsæt i det minimums sikringsniveau, som kommunalbestyrelsen har besluttet (100 års beskyttelsesniveau), og løsningerne skal realiseres i løbet af de næste ca. 10 år. Udviklingsplanen viser også, at løsningerne skal udbygges på sigt. På nuværende tidspunkt forventes en udbygning at skulle ske ml. år 2050-2070.

    Udviklingsplanen og appendiks beskriver, hvordan den nuværende kystnatur vil ændre sig grundet klimaforandringer, og redegør for kommende naturværdier og beskyttelsesforhold ved realisering af hovedidéerne. Planen indeholder et bud på en tids- og etapeplan, en overordnet anlægsøkonomi samt bud på bidragsmodeller. De økonomiske beregninger er lavet uden evt. indtjening på jord, evt. indhentning af tilskud (stat/fonde), og at løsningsforlagenes er optimeret.

    Miljøvurdering

    Administrationen har behov for yderligere afklaring med Miljøministeriet om proces for miljøvurdering af planen, og det kommende arbejde - med henblik på en samlet og økonomisk smart proces. Behovet for dialog med Miljøministeriet skal ses i lyset af at udviklingsplanen er en ny type plan og kystbeskyttelse i Dragør Kommune er et stort projekt i en dansk kontekst.

    Strategisk handlingsplan

    På bagrund af ovenstående, men også af hensyn til det generelt komplekse projekt med mange hensyn, fx perspektivet om eventuel samlet ydre beskyttelse af København fremlagt af Regeringen, lægger administrationen op til at præcisere udviklingsplanen med en strategisk handlingsplan. Denne skal anvise kommende handlinger, og hvad som skal afklares og igangsættes for at komme i gang med realisering dvs. en nærmere step by step model.

    Anbefalinger fra bedømmelsesrapporten og hovedidéerne

    Udviklingsplanen har taget sit udgangspunkt i anbefalingerne i bedømmelsesrapporten fra konkurrencen. Administrationen vurderer ikke, at have nået alle indsatser bl.a. grundet corona, og vil fortsat arbejde ud fra anbefalingerne. Administrationen lægger ikke op til videre udvikling af de konkrete projekter på delstrækningerne før udviklingsplanen er suppleret med den strategisk handlingsplan. Der har været dialoger med ambassadørgrupperne på delstrækningerne parallelt med udarbejdelse af udviklingsplanen. Her følger en kort status:

    Nordstranden: Ambassadørgruppen har ønsket, at kommunen undersøgte deres forslag til alternativ løsning (bilag 4). Konklusionen er, at denne løsning – i nuværende form – yder en mindre beskyttelse end det besluttede minimumssikring, og har en række udfordringer fx forhold til bølgeoverskyld, grundvandsniveau i fremtiden og videreudbygning. Ambassadørgruppens forslag kan siges at modsvare det niveau man traditionelt set har beskyttet sommerhusområder til i Danmark. Det kan lade sig gøre at afskære Nordstranden rent teknisk i de første år indtil ca. 2050, og give dem lavere niveau for beskyttelse end resten af Dragør Kommune. Det vil også være muligt at undersøge, om der kan findes en løsning, som lever op til minimumsikringsniveauet, som er mindre indgribende i bugten, og om der kan findes alternative finansieringsmuligheder her.

    Dragør by og Havn: Der har været undersøgt og drøftet 3 idéer til løsninger med ambassadørgruppen. Udviklingsplanen indeholder en indre løsning, som er blevet stedstilpasset og består af en kombination af beredskabsløsninger, mure og hævede bolværker, hvilket ambassadørgruppen overvejende har været positive stemt for. Derudover skitserer planen en ydre løsning til sikring på længere sigt. Forholdet mellem en indre eller en ydre sikring af havnen, er i nogen grad afhængigt af beslutningen om, hvorvidt der skal søges en samlet ydre sikring af København, og niveau for denne.
    Sydstranden: Ambassadørgruppen har haft særlig fokus på fremtidig trafikafvikling, trafiksikkerhed i området og rekreative ruter. Gruppen var positivt stillet overfor idéen om nedlæggelse af en del af Søndre Strandvej. Forholdet mellem løsningen på kort og lang sigt langs Sydstranden, er i nogen grad afhængigt af beslutningen om, hvorvidt der skal søges en samlet ydre sikring af København, og niveau for denne.
    Søvang: Der er stor tilslutning til forlandsløsning i ambassadørgruppen. Ambassadørgruppen har på eget initiativ i løbet af sommeren 2021 udarbejdet et input til videreudvikling af en forlandsløsning (bilag 5). Dette input skal bl.a. ses som et ønske om at minimere anlægsudgifterne, og administrationen vil undersøge dette, når, der skal arbejdes videre med det samlede projekt.

    Søvang til Kongelunden: Der har været utilfredshed blandt grundejerne til Arkitema/Cowi´s forslag til konkurrence, blandt andet fordi et landskabsdige er tegnet tæt på boligerne. På den baggrund skitserer udviklingsplanen et bredere mulighedsrum, hvor forvaltningen forventer, at den endelige løsningen skal findes i dilemmaet mellem natur og beskyttelse.

    LOVE/REGLER:

    Før realisering af et eventuelt projekt skal der gennemføres omfattende myndighedsprocesser fx i forhold til naturbeskyttelseslov, miljøvurderingslov, planlov og kystbeskyttelseslov

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Vedtagelsen af indstillingen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

    Løsninger og forslag til finansiering i planen er skitseret på et overordnet niveau. De økonomiske beregninger er lavet uden evt. indtjening på jord, evt. indhentning af tilskud (stat/fonde), og uden at løsningsforlagenes er økonomisk optimeret.

    I budget 2021 er der afsat 500.000 kr. årligt i årene 2022-2024 til projektudvikling. Til budgetforhandlingerne 2022 er der foreslået, at der afsættes yderligere 1.000.000 årligt til projektudvikling, og at der afsættes 10. mio. kr. til opsparing til den kommunale medfinansiering af kystbeskyttelsesprojektet årligt.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Administrationen vil afklare omfang af en miljøvurdering, og dette vil afgøre, hvornår kystbeskyttelsesprojektet kan komme i høring, og i hvilken form.

    I forbindelse med den senere projektudvikling skal der som minimum ske høringer af de berørte grundejere, blandt andet gennem kapitel 1a proces i kystbeskyttelsesloven og gennem en lokalplanproces.

    Ud over de lovmæssige høringer, vil administrationen søge at inddrage grundejerne på forkant af den endelige politiske beslutning om placering af anlæg. Administrationen lægger i første omgang op til en offentlig orientering og debat omkring projektets mulige finansieringsprincipper i vinter/foråret 2022, som del af baggrunden for politisk beslutning om finansieringsmodel.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Samlet kystbeskyttelse er en prioriteret indsats jf. planstrategi 2019, forslag til kommuneplan 2021 og risikostyringsplan 2021.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs- og Planudvalget den 5. oktober 2021.

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

    Bilag

  • 8
    Dialog om 30-årig aftale om leje af havneplads for servicering af vindmølleparker (lukket)
    Sagsid.: 21/3273
  • 9
    Implementering af sensorer i affaldsbeholdere
    Sagsid.: 21/1068

    RESUMÉ:

    På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning om undersøgelse af brug af sensorer i affaldsbeholderne for at minimere kørsel ved tømning, er der i samarbejde med Amager Ressourcecenter blevet udarbejdet et notat, der beskriver forholdene.

    Notatet vedlægges hermed.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller,

    1. at det fremlagte notat vedrørende implementeringen af sensorer i affaldsbeholderne tages til efterretning.
    1. at potentialet for sensorer i glasbeholdere og andre større beholdere undersøges i en forsøgsordning.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 05-10-2021

    Ad 1 og 2 anbefales over for ØU/KB.

    Annette Nyvang (T) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunalbestyrelse besluttede på mødet d. 29 juni 2021, at det skal undersøges, hvorvidt sensorer kan implementeres i affaldsbeholderne for at spare kørslen og antal afhentninger.

    Administrationen har på baggrund af ovenstående udarbejdet et notat i samarbejde med Amager Ressourcecenter, der beskriver de forskellige forhold for implementeringen af sensorer i affaldsbeholderne.

    Notatet indiker, at:

    1. der vurderes ikke at være et gavnlig potentile i forhold til besparelse af kørsel og afhentninger, med implementering af sensorer i affaldsbeholdere med almindelig ugetømning.
    2. der er potentiale i at undersøge brugen af sensorer i kommunens glaskuber og større affaldsbeholdere f.eks. omkring Dragør Gamle By.

    LOVE/REGLER:

    -         Affaldsbekendtgørelsen.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Affaldsområdet er et ”Hvil-i-sig-selv” område, div. At indtægter og udgifter modsvare hinanden. Forvaltningen udarbejder et revideret budget for 2022, som forelægges BEPU/ØU/KB i oktober, med henblik på at takster kan opkræves på skattebilletten for 2022 (November).

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs- og Planudvalget den 5. oktober 2021.

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

    Bilag

  • 10
    Lugtgener v. 14 dags tømning på madaffald
    Sagsid.: 21/1068

    RESUMÉ:

    På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning om undersøgelse af evt. lugtgener ved 14 dagstømning på madfraktioner, er der i samarbejde med Amager Ressourcecenter blevet udarbejdet et notat, der beskriver forholdene.

    Notatet vedlægges hermed.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller,

    1. at det fremlagte notat vedr. lugtgener ved 14 dags tømning på madfraktionen i almene haveboliger tages til efterretning.
    1. at tømningsfrekvensen på indsamlingen af madaffald, ved en fælles affaldsordning, er ugentlig.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 05-10-2021

    Ad 1 og 2 anbefales over for ØU/KB.

    Annette Nyvang (T) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet d. 29 juni 2021, at det skal undersøges, hvorvidt en 14 dags tømning på madfraktionen giver anledning til lugtgener.

    Administrationen har på baggrund af ovenstående udarbejdet et notat i samarbejde med Amager Ressourcecenter, der beskriver forholdene for indsamlingen af madaffald med en 14 dags tømning ved almindelig haveboliger og de evt. lugtgener, der er forbundet hermed.

    Notat indikerer:

    -         at en tømningsfrekvens på madaffald på 14 dage for almindelige haveboliger er tilstrækkelig.

    -         at der kan være behov for ugentlig tømning af madaffald ved en fælles affaldsordning bl.a. i etageejendomme.

    LOVE/REGLER:

    -         Affaldsbekendtgørelsen.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Affaldsområdet er et ”Hvil-i-sig-selv” område. Det vil sige, at indtægter og udgifter modsvarer hinanden. Administrationen udarbejder et revideret budget for 2022, som forelægges BEPU/ØU/KB i oktober med henblik på, at takster kan opkræves for 2022 (November).

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs- og Planudvalget den 5. oktober 2021.

    Økonomiudvalget den 14 oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

    Bilag

  • 11
    Overslag over takster, budget og økonomiske konsekvenser, for den nye affaldsordning
    Sagsid.: 21/1068

    RESUMÉ:

    Kommunalbestyrelsen godkender årligt takster for renovation ifm. vedtagelsen af kommunens budget og takster. Renovationsordningen i Dragør Kommune er under omlægning pga. nyt lovgivning om kildesortering af affald i 10 fraktioner. Herudover har Kommunalbestyrelsen besluttet, at de økonomiske konsekvenser for den nye affaldsordning skal foreligges, inden effektuering af den videre proces. De økonomiske konsekvenser for omlægningen er på 4,5 mio. kr. årligt.

    Det har i år ikke været muligt at behandle budget og takster, som er en del af kommunens samlede budget for 2022.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller,

    1. at forslag til budget og takster for 2022 godkendes.
    1. at de fremlagte økonomiske konsekvenser for den nye affaldsordning tages til efterretning.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 05-10-2021

    Ad 1 og 2 anbefales over for ØU/KB.

    Annette Nyvang (T) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Der er kommet ny lovgivning på affaldsområdet, som betyder, at der skal indsamles 10 affaldsfraktioner ved hver husstand.

    På baggrund af denne er der blevet udarbejdet et revideret driftsbudget for renovationen inkl. nye takster, og de økonomiske konsekvenser ved ændringen er opgjort.

    Budgettet er revideret med hensyn til:

    -         Affaldsbeholderne leases af Amager Ressourcecenter (ARC) og afskrives over 5 år.

    -         Informationskampagner, ekstra moduler til IT-Styring af beholder mv.

    -         Leje af nye beholdere for dagrenovation og emballageaffald, bioaffaldsbeholder til køkken, bioposer, beholder til farligt affald.

    -         Etageboliger: Beholdere til madaffald, bioaffaldsbeholdere til køkken, bioposer og miljøskab til farligt affald. 660L beholdere til emballageaffald indkøbes efter behov eller restaffaldsbeholdere konverteres.

    -         Erhverv: uændret.

    -         Implementeringsomkostninger i 2022.

    Omlægningen af renovationen betyder en stigning på driftsbudgettet på cirka 4,3 mio. kr. årligt. Herudover er der 2022 implementeringsomkostninger på yderligere 2,4 mio. kr. som afholdes i 2022.

    Det reviderede budget er vedlagt i bilag 1, og forslag til nye takster er vedlagt bilag 2.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Affaldsområdet er et ”Hvil-i-sig-selv” område det vil sige, at indtægter og udgifter modsvare hinanden.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs- og Planudvalget den 5. oktober 2021.

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

    Bilag

  • 12
    Orienteringssag - Energiudnyttelse af affald fra oversvømmelsesramte områder
    Sagsid.: 21/4559

    RESUMÉ:

    Sommerens katastrofe med massive regnskyl og oversvømmelser i Tyskland og flere nabolande har skabt store mængder affald, som skal håndteres. Affaldet kan ikke genanvendes, og ARCs anlæg giver mulighed for en effektiv energiudnyttelse af affaldet. ARC har igangsat modtagelse af affaldet, der vurderes undtaget fra ejeraftalens importbegrænsninger.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at orientering om ARCs energiudnyttelse af affald fra oversvømmelsesramte områder tages til efterretning.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 05-10-2021

    Til efterretning.

    Annette Nyvang (T) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Til efterretning.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    ARC er blevet anmodet om at bistå med håndtering af affald fra de oversvømmelsesramte områder i Tyskland, Belgien og Luxembourg efter sommerens massive nedbør.

    Affaldet i den foreliggende situation vurderes at være undtaget de generelle importbegrænsninger i henhold til ejeraftalen (bilag 1). Det skyldes, at affaldet er opstået i en nødsituation og ikke er egnet til genanvendelse på grund af kontaminering med bakterier og affaldets sammensætning, hvilket er uddybet i vedlagte notat.

    ARC har efter godkendelse i bestyrelsen iværksat modtagelse af affaldet, som erstatter energiudnyttelse af biomasseaffald og ikke påvirker behandlingen af ejerkommunernes affald.

    Løsningen er hensigtsmæssig ud fra et globalt CO2-perspektiv, blandt andet fordi affaldet håndteres på ARCs energieffektive anlæg, og varmen udnyttes i hovedstadens varmesystem.

    Administrationens vurdering

    ARCs energiudnyttelse af affaldet fra de oversvømmelsesramte områder vurderes givet omstændighederne at kunne støttes, da ejeraftalen ikke har taget højde for sådanne helt ekstraordinære situationer.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for kommunen. Modtagelsen bidrager positivt til ARCs økonomi, idet omfanget afhænger af de mængder, som ender med at blive modtaget.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs- og Planudvalget den 5. oktober 2021.

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Bilag

  • 13
    Forslag til paradigme til ejerkommunerne
    Sagsid.: 21/2778

    RESUMÉ:

    Revisionen af beredskabspolitikken for Hovedstadens Beredskabs ejerkommuner blev godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab i forbindelse med mødet den 23. juni 2021, ligesom bestyrelsen anbefaler, at beredskabspolitikken godkendes af de enkelte ejerkommuner.

    I forlængelse heraf forelægges beredskabspolitikken til godkendelse i henholdsvis Borgerrepræsentationen og kommunalbestyrelserne i ejerkredsen.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at kommunalbestyrelsen godkender udkastet til revideret Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskabs ejerkommuner

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Hovedstadens Beredskab har en ambition om at understøtte ejerkommunerne i at sikre befolkningen og virksomhederne tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer. Det betyder, at kommunerne skal have en robusthed, der sikrer, at drifts- og serviceniveauerne kan opretholdes, eller hurtigst muligt reetableres, uanset hvilke hændelser der indtræffer.

    Beredskabspolitikken danner rammen for beredskabsarbejdet i Hovedstadens Beredskabs ejerkommuner. Ambitionen for beredskabspolitikken er at øge robustheden, opretholde trygheden, mindske sårbarhederne, og sikre en udvikling af kommunernes samlede beredskab.

    Beredskabspolitikken fastlægger de overordnede rammer for den planlægnings- og krisestyringsmæssige organisering i forhold til fortsat drift efter en hændelse, herunder også Hovedstadens Beredskabs roller i forhold til ejerkommunernes krisestyring.

    Beredskabspolitikken er rammen for arbejdet med revision af kommunernes planer for fortsat drift, der pågår for tiden.

    Hovedstadens Beredskab har udarbejdet et forslag til revideret beredskabspolitik for ejerkommunerne, der bringer planen ajour med den faktiske praksis.

    Revisionen af beredskabspolitikken bidrager således med til at sikre, at der er overensstemmelse imellem rammen og planerne.

    I forbindelse med erfaringsopsamlingen fra håndteringen af COVID-19 situationen lægges der op til implementering af læringspunkter, der har haft særlig betydning for krisestyringen under den konkrete hændelse.

    Det er dog også vigtigt at fastholde, at COVID-19 situationen adskiller sig fra de fleste andre sandsynlige hændelser, beredskabspolitikken og planerne skal rettes imod. COVID-19 situationen er bl.a. meget langvarig, relativt langsomt udviklende, meget driftsorienteret og med helt særlige restriktioner i forhold til at kunne mødes fysisk.

    Det er derfor Hovedstadens Beredskab vurdering, at erfaringerne med fordel kan indarbejdes i beredskabspolitikken, men at der samtidigt skal fastholdes en fleksibilitet, der muliggør et valg baseret på den konkrete hændelse, dens karakteristika og koordinationsmæssige udfordringer.

    Erfaringerne fra COVID-19 situationen peger blandt andet på, at det har haft en positiv effekt, at kommunerne har haft mulighed for at arbejde hjemme i kommunerne. I den nuværende beredskabspolitik indgår det i organiseringen, at der etableres en fælles tværgående og koordinerende stab hos Hovedstadens Beredskab, hvortil kommunerne afgiver medarbejdere.

    Værdien af den mere decentrale organisering har vist sig i form af en positiv indvirkning på det aktuelle behov for minimering af smittespredning, transportomkostninger og muligheden for at være tættere på egen organisation og krisestyring.

    Derudover har etableringen af - og arbejdet i ”den koordinerende stab” bestående af repræsentanter fra Hovedstadens Beredskabssamordning, samt relevante repræsentanter fra forvaltningsområderne, bidraget positivt med mulighed for sparring, synergi og inspiration til løsninger på tværs af kommunegrænser under en hændelse med omfattende begrænsninger af mulighederne for gennemførelse af fysiske møder.

    Hertil kommer, at anvendelsen af de muligheder for at gennemføre virtuelle møder, der er udviklet betydeligt igennem det seneste år, har vist, at mange møde- og koordinationsaktiviteter kan gennemføres effektivt og med tilfredsstillende resultater.

    Med den foreslåede ændring indarbejdes den ønskede fleksibilitet, der ikke fremgår eksplicit af den nuværende beredskabspolitik. Hovedstadens Beredskab lægger til grund, at der i forbindelse med kommende hændelser sker en konkret overvejelse om, hvilken af de mulige organiseringsformer, der vælges ved krisehåndteringen.

    Der er derfor indarbejdet følgende forslag til substantiel ændring af Beredskabspolitik 2021:

    Det er muligt for kommunerne at varetage krisestyring og koordination fra egen forvaltning, hvis der er ønske eller behov herfor og at det er i sammenhæng med kommunens øvrige krisestyring.

    Ved hændelser der rammer flere kommuner, vil der hos Hovedstadens Beredskab kunne etableres en koordinerende stab, der erfaringsudveksler og opsamler problemer og udfordringer for kommunerne og etablerer kommunalt samspil om løsninger.

    Ændringsforslaget imødekommer flere ejerkommuners ønske om åbning af mulighederne for en mere decentral organisering, der kan være et supplement til den nuværende centrale koordinerende stab. Valget af organisering kan derfor træffes i den konkrete situation.

    Ændringsforslaget har været drøftet i Hovedstadens Beredskabssamordning (HOBS) forud for COVID-19 forløbet og afprøvet med positive erfaringer under COVID-19 forløbet.

    Herudover er der foretaget mindre redaktionelle justeringer. Justeringerne tydeliggør, at det er rammevilkårene for tryghed, som Hovedstadens Beredskabs i særlig grad har til formål at understøtte. Samtidigt lægges der tydeligere vægt på koordinering og vidensdeling i interessefællesskabet på tværs af ejerkommunerne.

    Forslag til Beredskabspolitik 2021 fremgår af bilag 1a. De indarbejdede ændringer fremgår eksplicit af bilag 1b. Det indstilles at, kommunalbestyrelsen/Borgerrepræsentationen godkender forslag til Beredskabspolitik 2021.

    Hovedstadens Beredskab vil arbejde videre med konkretisering af erfaringerne fra håndteringen af COVID-19 situationen og i en dialog med repræsentanterne i Hovedstadens Beredskabssammenslutning vurdere, hvorvidt der er grundlag for yderligere justeringer af beredskabspolitikken. Sådanne ændringer kunne eksempelvis være i forhold til at tydeliggøre ansvarsområder samt at indarbejde erfaringerne med inddragelse af borgerne, som en aktiv og nødvendig medspiller i krisehåndteringen.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

    Bilag

  • 14
    Frigivelse Genopretning af Kommandørboligen 2021
    Sagsid.: 21/3643

    RESUMÉ:

    Der skal tages beslutning, om anlægsbevilling på i alt 744.000 kr. til genopretning af Kommandørboligen skal frigives eller om anlægsbevillingen skal overføres til 2022.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at anlægsbevillingen for 2021 på i alt 744.000 kr. overføres til 2022.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 05-10-2021

    Anbefales over for ØU/KB.

    Annette Nyvang (T) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunalbestyrelsen har i anlægsbudget 2021 afsat 744.000 kr. til genopretning af Kommandørboligen.

    Genopretning er en løbende proces for udskiftning/fornyelse af bygningsdele, som økonomisk ikke kan rummes inden for det normale budget til vedligeholdelse.

    I 2020 blev der ikke igangsat nye genopretningsopgaver på Kommandørboligen. Kommunalbestyrelsen besluttede i april 2020 at udskyde store dele af anlægsbudgettet grundet kommunens økonomi.

    I 2021 har administrationen fået gennemgået ejendommens vand, varme og afløbsinstallationer. Det vurderes, at installationerne generelt er gamle og har opbrugt deres levetid. Derudover er varmeforsyningen fra fyrrummet på nuværende tidspunkt udført som interims, idet den eksisterende varmeforsyning er utæt og ikke mulig at reparere. Arbejdet med udskiftning af installationerne vurderes at koste 2 mio. kr. Administrationen anbefaler på baggrund af dette, at anlægsbevillingen for 2021 overføres til 2022, så installationerne kan udskiftes i 2022.

    Alternativt kan foreslås, at anlægsbevillingen frigives og følgende arbejder udføres:

    -         Renovering af facader, zinkinddækninger mm. 350.000 kr.

    -         Udskiftning samt malerbehandling af vinduer 250.000 kr.

    -         Uforudsete udgifter 144.000 kr.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs-, og Planudvalget den 5. oktober 2021.

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

  • 15
    Genopretning af bygninger 2021 - Elisenborg
    Sagsid.: 20/4709

    RESUMÉ:

    Der skal tages stilling til omprioritering af aktiviteter, som udføres i år på puljen genopretning af bygninger.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at dele af anlægsbevillingen bruges til skimmelsanering af Elisenborg.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 05-10-2021

    Administrationens indstilling:

    Anbefales overfor ØU/KB.

    Tillægsforslag fra A+O+T+V:

    AOTV foreslår, at der i forbindelse med skimmelsaneringen af Elisenborg om muligt gennemføres fase 1 om etablering af udearealer omkring klub Elisenborg, som beskrevet i A-skema nr. 2 i budgetmappen. Merudgiften på cirka 250.000 kr. finansieres via et tilsvarende mindre forbrug i 2021 forbundet med LED-belysningsprojektet. 

    For stemte   5 (A+O+T+V)

    Imod   1 (C)

    Undlod at stemme 0

    Anbefales over for ØU/KB.

    Annette Nyvang (T) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Anbefaling fra BEPU (administrationens indstilling):

    Anbefales over for KB.

    Anbefaling fra BEPU (tillægsforslag fra A+O+T+V):

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunalbestyrelsen har i anlægsbudget afsat 5.139.000 kr. til genopretning af bygninger.

    På By-, Erhvervs-, og Planudvalgets møde den 12. januar 2021 blev administrationens forslag til prioritering af aktiviteter godkendt.

    På Klub Elisenborg er der efterfølgende blevet konstateret skimmelsvamp i store dele af bygningen. Skimmelsvampen sidder både i yderforsatsvægge samt i gulvkonstruktioner.

    Administrationen har fået udarbejdet et oversalg på skimmelsanering af bygningen.

    Det forventes, at arbejderne vil koste 1,5 mio. kr. og tage ca. 3 måneder.

    I 2021 er der prioriteret indvendige arbejde for i alt 1.320.000 mio. kr. samt afsat 529.000 kr. til uforudsete udgifter.

    Budgettet afsat til indvendige arbejder dækker over udskiftning af gulve, lofter samt malerbehandling i institutioner og på skoler.

    Administrationen foreslår, at der laves en omprioritering af midlerne til genopretning af bygninger 2021 således at midlerne afsat til indvendig vedligeholdelse samt uforudsete udgifter omprioriteres til skimmelsaneringen på Elisenborg.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Omprioriteringen sker inden for besluttede anlægsbudget og er frigivet i november 2020.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs-, og Planudvalget den 5. oktober 2021.

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

  • 16
    Movia - Udbud af busdrift A21 Indretning
    Sagsid.: 21/1860

    RESUMÉ:

    I forbindelse med udbud af busdrift har Movia oplyst, at ønsker til indretning af busser kan være en del af et udbud. Aktuelt pågår arbejdet med udbud A21, som omfatter buslinje 35 i Dragør Kommune.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at Dragør Kommune oplyser Movia om, at der i forbindelse med det kommende udbud af busdrift (A21) vedrørende buslinje 35 ønskes afsat mere plads til cykler/barnevogne i busserne.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 05-10-2021

    Sagen oversendes til ØU uden anbefaling.

    Annette Nyvang (T) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Administrationens indstilling anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    I forbindelse med udbud af busdrift A21 har Movia oplyst, at ønsker til størrelse/indretning af busser kan være en del af et udbud. Der er endelig frist for fremsendelse af ønsker den 30. oktober 2021.

    Administrationen havde ved den tidligere behandling af udbud A21 i By-, Erhvervs- og Planudvalget den opfattelse, at den slags ønsker henhørte under den årlige busbestilling.

    Movia har nu oplyst, at der ud fra de indkomne ønsker arbejdes videre med 12 meter busser/el-busser på linje 35. Men spørgsmålet om indretning af busserne kan stadig være til diskussion i detailfasen. Dog gør Movia opmærksom på, at det kræver enighed med de øvrige kommuner, som buslinje 35 kører igennem.

    LOVE/REGLER:

    Lov om trafikselskaber samt Udbudsreglerne.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Movia oplyser, at et eventuelt ønske om indførelse af længere busser på ruten end 12 meter busserne i dag må forventes at medføre dyrere kontrakt, end hvad en 12 meter bus vil bevirke.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Movia har kontaktet administrationen efter møde i Movias Repræsentantskab, hvor spørgsmålet om mere plads til cykler/barnevogne var blevet bragt op.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    By-, Erhvervs- og Planudvalget den 5. oktober 2021.

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

  • 17
    Udbud af administration af ældreboliger
    Sagsid.: 21/2420

    RESUMÉ:

    Aftalen på administration af ældreboliger udløber den 31. december 2021. Kommunen skal derfor indgå en ny kontrakt, som skal være klar den 1. januar 2022.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget godkender udbudsprocessen på udbud af administration af almene boliger.

    BESLUTNING: Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget den 04-10-2021

    Anbefales over for ØU/KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    Kenneth Gøtterup (C) var indkaldt som stedfortræder for Kathrine Tholstrup (C).

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Indkøb har udarbejdet udbudsmateriale, herunder kravspecifikationen som er vedlagt som bilag.

    Der er tale om i alt 117 almene pleje- og ældreboliger, alle beliggende på Enggården. Udbuddet omfatter levering af ejendomsadministration vedrørende almene pleje- og ældreboliger samt administration af servicearealer.

    Når værdien af en tjenesteydelseskontrakt, som i dette tilfælde, ligger under tærskelværdierne for udbud, kan kommunen anvende udbudslovens mere fleksible regler ved indgåelse af kontrakten.

    Det kommer blandt til udtryk ved et mindre omfattende udbudsmateriale, færre krav til annoncering og principielt kortere tilbudsfrist.

     

    Udbudsmaterialet er stort set identisk med sidste udbud, udover at der er tilføjet arbejdsklausuler og der er foretaget enkelte sproglige præciseringer.

    Kontrakten vil blive tildelt den tilbudsgiver, der afgiver det for Dragør Kommune økonomisk mest fordelagtige tilbud efter tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet.

    Kontrakten indgås for en periode på 4 år og kan ydereligere forlænges i 2 x 12 måneder.

    Tilbudsfristen udløber den 1. november 2021 og resultatet af konkurrenceudsættelsen vil blive fremlagt til orientering i november.

    LOVE/REGLER:

    Konkurrenceudsættelsen foretages efter udbudslovens § 193, stk. 1, nr. 3.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget den 4. oktober 2021.

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

    Bilag

  • 18
    Status og udvikling ang. Ydelsesteamet (lukket)
    Sagsid.: 21/5738
  • 19
    Månedsopfølgning efter august 2021
    Sagsid.: 21/3167

    RESUMÉ:

    Månedsopfølgning og status på forventet regnskab efter august 2021.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, atmånedsopfølgningen efter august tages til efterretning.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Administrationen har baseret på forbrugstal for august, skøn over udviklingen i aktivitet, med videre udarbejdet et forventet regnskab for 2021.

    De samlede forventninger til 2021 ses i Resultatopgørelsen i tabel 1 nedenfor. Af resultatopgørelsen fremgår de forventede indtægter og udgifter i 2021, fordelt på de enkelte sektorer, samt budget og forventet afvigelse.

    På driften forventer administrationen samlet set et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. for hele 2021. Merforbruget efter juli var på 0,6 mio.kr., udviklingen i mer-/mindreforbrug er angivet nedenfor (status efter juli måned til sidst i parentes):

    Mer- og mindreforbrugene fordeler sig som vist nedenfor:

    • et mindreforbrug på Teknik og miljøområdet (sektor 2) på 0,2 mio. kr. (0,0 mio.kr.)
    • balance på skoleområdet (sektor 3), (1,2 mio. kr.).
    • et mindreforbrug på kultur- og fritidsområdet (sektor 4) på 0,2 mio.kr. (0,0 mio. kr.).
    • et merforbrug på dagtilbudsområdet (sektor 5) på 1,7 mio. kr. (1,8 mio. kr.).
    • et mindreforbrug på beskæftigelses-, det specialiserede voksenområde og integrationsområdet (sektor 6) på i alt 5,4 mio.kr. (2,9 mio. kr.).
    • et merforbrug på Sundhed og Omsorg (sektor 7) på 2,3 mio. kr. (2,3 mio. kr.)
    • et mindreforbrug på forvaltningen (sektor 9) på 0,0 mio. kr. (-1,2 mio. kr.).

    De samlede væsentligste årsager til de angivne mer-/mindreforbrug er:

    Dagtilbudsområdet oplever flere børn på ventelisterne, hvilket primært skyldes flere fødte børn, og sekundært at sygdom blandt dagplejen har medført mangel på vuggestue pladser der. Dette medfører et forventet merforbrug.

    Merforbruget på kultur- og fritidsområdet skyldes manglende indtægter, primært i klubberne, i forbindelse med Coronanedlukning.

    Der er på beskæftigelses-, det specialiserede voksenområde og integrationsområdet sket en samlet stigning i mindreforbruget på i alt 2,5 mio. kr., hvilket primært kan henføres til beskæftigelsesområdet, hvor fremgangen i økonomien, betyder fald i forventede udgifter til overførsler. På integrationsområdet forventes et mindreforbrug på 0,4 mio.kr., mens der på det specialiserede voksenområde og pensioner forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Budgettet på det samlede område (jf. beslutning på KB den 27. maj) er øget med 10 mio. kr., heraf 7 mio. kr. til at dække store merforbrug til seniorpension og førtidspension. Forøgelsen af budgetterne skyldtes en generel tendens med stigende tilgang til ordningerne, samt overgang til nye ordninger, som har højere kommunal medfinansiering. 

    På ældreområdet forventes et merforbrug på 2,3 mio. kr. som skyldes forventede mindreindtægter på salg af pladser på Enggården (der er ikke tomme pladser).

    Resultatet på den ordinære drift forventes (driftsbalancen) herefter at være et overskud på 42,0 mio. kr. Det er 11,8 mio. kr. mindre end oprindeligt budget, og 4,7 mio. kr. mere end korrigeret budget. Det er en lille forbedring svarende til 0,7 mio. kr. i forhold til månedsopgørelsen efter april. 

    Administrationen forventer et merforbrug for finansforskydninger på 12,8 mio. kr. hvilket skyldes likviditetsmæssig tidsforskydning vedrørende foreløbig restafregning af statsrefusioner for 2020 (knap 12 mio. kr.), samt betaling til indefrosne feriemidler (godt en mio. kr.).

    Dette medfører samlet et forventet kasseforbrug på 28,1 mio. kr., som er knap 34 mio. kr. mere end den ved budgetvedtagelsen forventede kasseopbygning på 5,4 mio. kr. Dette er på baggrund af det samlede forventede regnskab som fremgår af resultatoversigten, herunder et forbrug på 35,2 mio. kr. til anlæg. På trods af ovenstående forventes kommunens gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen at være på 82,7 mio. kr. ved årets udgang.

    Corona Relaterede udgifter

    Der er fra KL indgået anmodning om at kommunerne skal opgøre deres forventede mer- og mindre-forbrug for første kvartal i 2021 i april måned. Opgørelsen anvendes til KL’s forhandlinger med regeringen om eventuel kompensation for de Coronarelaterede udgifter. I 2020 var de samlede merudgifter foreløbigt opgjort til 9,1 mio. kr. indenfor servicerammen. Det er 5,7 mio. kr. mere end den kompensation Dragør kommune indtil videre har fået.

    I forbindelse med månedsopfølgningen efter august måned er der foreløbig skønnet Coronaudgifter for i alt 7,9 mio. kr. for hele 2021.

    Tabel 1. Månedsopfølgning efter august 2021 –forventet regnskab og budget

    * Lån optaget i 2021 vedrørende udgifter i 2020, jf. ØU 170321. Lån vedrørende 2021 optages i 2022.

    Den opdaterede status er i vedlagte bilag 1 suppleret med de overordnede afvigelsesforklaringer, samt en likviditetskurve for 2021 baseret på det forventede regnskab.

    Forelæggelsen af status på månedsopfølgning og forventet regnskab er aftalt som en del af ny procedure for økonomisk opfølgning, jf. meddelelse på ØU d. 20. februar 2020 (ØU 20/664)

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

    Bilag

  • 20
    Alkoholbevilling - Gabriel Jensens Tratørsted
    Sagsid.: 21/3581

    RESUMÉ:

    Gabriel Jensens Traktørsted ApS søger om alkoholbevilling til Gabriel Jensens Traktørsted.

    Sagen forelægges Økonomiudvalget, da der er tale om alkoholbevilling til et nyt udskænkningssted, jf. tidligere delegation af 20. maj 2013.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller,

    1. at ansøgning fra Gabriel Jensens Traktørsted ApS om alkoholbevilling til Gabriel Jensens Traktørsted, Batterivej 15, 2791 Dragør, imødekommes,
       
    2. at bevillingen gives for 8 år,
       
    3. at Nicolai Pii godkendes som bestyrer.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Ad 1-3

    Godkendt.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Gabriel Jensens Traktørsted ApS søger om alkoholbevilling til Gabriel Jensens Traktørsted, Batterivej 15, 2791 Dragør.

    Traktørstedet er et udendørs serveringsstedmed 40 siddepladser og har åbent fra kl. 12.00 til 21.00.

    Restaurationslovens relevante betingelser ses opfyldt, hvorfor politiet ikke udtaler sig imod en første bevilling på 8 år, jf. lovens § 12, stk. 3, grundet selskabets lave driftskapital.

    Politiet udtaler at bestyreren kan godkendes.

    Det bemærkes at godkendelse af alkoholbevilling; herunder varigheden af bevillingen ikke har indflydelse på den indgåede lejekontrakt, da den er begrænset til 3 år i overensstemmelse med Fredningsnævnets kendelse.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

  • 21
    Mødekalender 2022
    Sagsid.: 21/3061

    RESUMÉ:

    Administrationen præsenterer et forslag til mødekalender 2022.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at mødekalender 2022 godkendes.

    BESLUTNING: Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget den 04-10-2021

    Anbefales over for ØU/KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    Kenneth Gøtterup (C) var indkaldt som stedfortræder for Kathrine Tholstrup (C).

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 05-10-2021

    Anbefales over for ØU/KB.

    Annette Nyvang (T) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 06-10-2021

    Anbefales over for ØU/KB med følgende bemærkninger:

    -         Der er lagt ØU Skt. Hansaften.

    -         17. december er en dårlig dag som julefrokost, da mange andre arrangementer måtte ligge der.

    -         Den elektroniske ønskes opdateret hurtigst muligt, inkl. mødested.

    Katrine Tholstrup (C) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 07-10-2021

    Anbefales over for ØU/KB med de samme kommentarer som fremkommet i BFKU.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Mødet Skt. Hans aften flyttes.

    Anbefales over for KB.

    Lisbeth Dam Larsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    SAGSFREMSTILLING:

    Der er udarbejdet forslag til mødekalender 2022. Indholdet er nedenfor.

    Kommunalbestyrelsen

    Der er indlagt 11 møder, som holdes torsdage kl. 19.00.

    Mødet den 29. september 2022 vil primært indeholde budgettets 2. behandling.

    Hvis der er sager, som skal behandles for lukkede døre, så holdes det lukkede møde efter det

    åbne møde.

    Temamøder

    Der er indlagt 9 temamøder. Møderne holdes inden kommunalbestyrelsesmøderne og varer

    som udgangspunkt fra kl. 17.00 – 18.00.

    Økonomiudvalg

    Der er indlagt 11 møder, som holdes torsdage kl. 17.00.

    Mødet den 23. februar 2022 er en onsdag.

    Mødet den 19. april 2022 er en tirsdag.

    Mødet den 22. september 2022 vil primært indeholde 2. behandling af budgettet.

    Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget:

    Der er indlagt 11 møder. Møderne holdes mandage kl. 17.00.

    By-, Erhvervs- og Planudvalget

    Der er indlagt 11 møder. Møderne holdes tirsdage kl. 17.00.

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget

    Der er indlagt 11 møder. Møderne holdes onsdage kl. 17.00.

    Skoleudvalget

    Der er indlagt 11 møder. Møderne holdes torsdage kl. 17.00

    Mødet den 12. januar 2022 er en onsdag.

    KB-seminar

    For den nye kommunalbestyrelse holdes der et 2-dagsseminar den 3. januar 2022 til den 4. januar 2022.

    Miniseminar:

    I 2022 er der indlagt 3 miniseminarer. Den 1. marts 2022, den 17. maj 2022 og den 8. november 2022.

    Budgetseminar

    Der holdes to budgetseminarer. Den 22. marts 2022 og den 31. august 2022 til 1. september 2022.

    Infomøde om budget

    Der er indlagt 2 borgermøder om budget. Den 15. marts 2022 og den 17. august 2022.

    Kommunalpolitisk Forum (KØF)

    KL holder Kommunaløkonomisk Forum torsdag den 13. og fredag den 14. januar 2022.

    KL Børn og Unge Topmøde

    KL holder Børn- og Unge Topmøde torsdag den 27. og fredag den 28. januar 2022.

    Kattegatkursus

    Komponent (Kommunernes Udviklingscenter) holder kursus for alle nye kommunalbestyrelsesmedlemmer fra den 24. februar 2022 til den 26. februar 2022.

    Kommunalpolitisk Topmøde

    KL holder Kommunalpolitisk Topmøde torsdag den 17. marts og fredag den 18. marts 2022.

    Teknik og Miljø ’22

    KL holder Teknik og Miljø konference onsdag den 20. april 2022 og torsdag den 21. april 2022.

    Social- og Sundhedspolitisk Forum

    KL holder Social- og Sundhedspolitisk Forum tirsdag den 24. maj 2022 og onsdag den 25. maj 2022.

    Folkemøde på Bornholm

    Der holdes Folkemøde på Bornholm fra torsdag den 16. juni 2022 til søndag den 19. juni 2022.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget den 4. oktober 2021.

    By-, Erhvervs- og Planudvalget den 5. oktober 2021.

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 6. oktober 2021.

    Skoleudvalget den 7. oktober 2021.

    Økonomiudvalget den 14. oktober 2021.

    Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2021.

    Bilag

  • 22
    Meddelelse
    Sagsid.:
  • 23
    Eventuelt
    Sagsid.:

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 14-10-2021

    Borgmesteren informerede om bestyrelsesmøde i Hovedstadens Beredskab.

    Kommunaldirektøren informerede om status på den ledige direktørstilling.

    Nicolaj Bertel Riber (A) spurgte til episode i Gåserepublikken.

    Morten Dreyer (O) spurgte til tv-overvågning på havnen, status på Østmolen og det gamle rådhus.