Skip navigationen

Referat

Torsdag den 17. januar 2019 kl. 17:00

Mødested: Havnestuen
Udvalg: Skoleudvalget
Medlemmer: Lisbeth Dam Larsen (A), Kim Dupont (V), Helle Barth (V), Anne Funk (O), Annette Nyvang (T), Ann Harnek (T)
Afbud fra: Martin Wood Pedersen (C)
Bemærkninger: Godkendelse af dagsorden:
Punkt 3 optages som behandlingspunkt.
Godkendt
Kenneth Gøtterup (C) var indkaldt som stedfortræder for Martin Wood Pedersen (C).
Kenneth Gøtterup (C) forlod mødet under punkt 3.
  • 1
    Tema: Datainformeret ledelse
    Sagsid.: 18/5192

    RESUMÉ:

    Udvalget får her en status på temaet datainformeret ledelse, og hvordan der arbejdes med dette på skolerne.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 17-01-2019

    Til efterretning.

    Kenneth Gøtterup (C) var indkaldt som stedfortræder for Martin Wood Pedersen (C).

    SAGSFREMSTILLING:

    Administrationen og skolerne har de sidste par år arbejdet med at udvikle et koncept for at arbejde og følge op på data på skoleområdet. Datainformeret ledelse har til formål at kunne understøtte og udvikle skolernes arbejde ved at bruge data på systematisk vis. Som et led i dette er der arbejdet hen imod halvårlige kvalitetssamtaler, hvor vi systematisk arbejder med de data, vi henter til kvalitetsrapporten fra Undervisningsministeriet. Disse sammenholdes endvidere med de skolepolitiske mål. De tre skoleledere vil på mødet give udvalget en præsentation af arbejdet med datainformeret ledelse på skolerne i Dragør Kommune. Derudover bliver der givet en status på kompetencedækning og arbejdet med årgangsteams.

    Skolelederne er inviteret til en drøftelse med Skoleudvalget om, hvordan de nationale test bruges til at evaluere undervisningen – både med fokus på at anerkende gode resultater, og med fokus på anbefalinger til at forbedre eleverne – samt hvordan skolernes arbejde med nationale test formidles til udvalget.

    Udvalget vil også få en præsentation af trivselsværktøjet ”Klassetrivsel”, som skolerne arbejder med, med det formål at arbejde endnu mere systematik med elevernes trivsel.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 17. januar 2019.

  • 2
    Tilbagemelding på kvalitetsrapport 16/17
    Sagsid.: 17/3593

    RESUMÉ:

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. marts 2018, at få en tilbagemelding på hensigtsmæssige tiltag på baggrund af kvalitetsrapporterne. Skolelederne vil deltage på mødet og give en status på dette.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at sagen tages til efterretning.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 17-01-2019

    Til efterretning.

    Kenneth Gøtterup (C) var indkaldt som stedfortræder for Martin Wood Pedersen (C).

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. marts 2018 i forbindelse med godkendelse af kvalitetsrapporten 16/17, at skolelederne skulle give en tilbagemelding på:

    ·

    Hvordan de arbejder med at øge trivslen inden for ”støtte og inspiration”

    ·

    Muligheden for at løfte også de allerdygtigste elever

    ·

    Øvrige hensigtsmæssige tiltag på baggrund af kvalitetsrapporterne

    ·

    At trivslen øges på de årgange, hvor vi ligger efter landsgennemsnittet på generel trivsel

    ·

    At skolelederne beskriver deres handlemuligheder i forhold til at hæve danskniveauet i de nationale test

    Skolelederne vil deltage på mødet og give en tilbagemelding på overstående.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 17. januar 2019.

  • 3
    Meddelelse - Kvalitetsrapport light for Dragør Skolevæsen 17/18
    Sagsid.: 18/5193

    RESUMÉ:

    Udvalget præsenteres for kvalitetsrapport light 17/18.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 17-01-2019

    Punktet blev optaget som behandlingspunkt.

    AOVT foreslår:

    I lyset af, at der på landsplan er påvist stærke forbindelser mellem social/faglig trivsel og gode resultater i de nationale test, foreslår AOVT, at udvalget får en redegørelse, om hvorvidt samme mønster gør sig gældende i Dragør – og hvad der kendetegner de klasser, der har god social og faglig trivsel med henblik på vidensdeling.

    At udvalget får en skriftlig redegørelse på de tiltag, der er taget for at styrke trivslen i Dragørs skoler.

    At udvalget får kompetencedækningsplanerne på årshjulet i april.

    Godkendt.

    SAGSFREMSTILLING:

    Jf. Folkeskolelovens § 40 a udarbejdes kvalitetsrapporten hvert andet år, dvs. kvalitetsrapporten skal vedtages af Kommunalbestyrelsen i lige år. Kvalitetsrapporten blev sidst vedtaget i 2018, dvs. næste gang bliver 2020.

    Administrationen har dog valgt at lave en light udgave i år, som kun fokuserer på det samlede skolevæsen, således at Skoleudvalget også får en status på skolernes præstationer i ulige år. Administrationen vil derfor udarbejde light udgaven hvert andet år.

    Helhedsvurdering

    Overordnet set kan vi i Dragør være rigtig stolte af vores folkeskoler. De faglige resultater er gode og eleverne trives.

    Det samlede skolevæsen opnår et karaktergennemsnit på 7,8 i de bundne prøvefag i 9. klasse, hvor landsgennemsnittet ligger på 7,0.

    Andelen af unge, der forlader folkeskolen med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik er 95,9 %. Det kan således udledes, at størstedelen af Dragørs unge har de fornødne faglige forudsætninger for at blive optaget på en ungdomsuddannelse.

    Elevernes trivsel måles på fire parametre med en score, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Eleverne i Dragør har vurderet de tre parametre ’social trivsel’, ’faglig trivsel’ og ’ro og orden’ med henholdsvis 3,8 og 4,1, hvor det sidste parameter ’støtte og inspiration’ får 3,2. Samlet kan det dermed konkluderes, at eleverne trives, men der er noget at arbejde med i forhold til at øge trivslen inden for støtte og inspiration.

    Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetence’. Kompetencedækningen for det samlede skolevæsen for skoleåret 17/18 er 88,7 %.

    LOVE/REGLER:

    Folkeskoleloven § 40a

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Dragør Kommunes skolepolitik

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 17. januar 2019.

    Bilag

  • 4
    Opsamling fra Det Rådgivende Skoleorgan d. 29.11.18
    Sagsid.: 15/1901

    RESUMÉ:

    Udvalget drøfter opsamlingen fra Det Rådgivende Skoleorgan den 29.11.18 der blev afholdt på St. Magleby Skole. Temaet fra dette møde var evaluering af årets møder og en drøftelse af fremadrettede temaer.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller,

    1.

    at

    udvalget drøfter opsamlingen fra Det Rådgivende Skoleorgans møde den 09.08.18.

    2.

    at

    udvalget vælger temaer for møderne i Det Rådgivende Skole-organ i foråret 2019.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 17-01-2019

    Ad.1.

    Drøftet.

    Ad.2.

    Temaer for Det Rådgivende Skoleorgan møder i 2019:

    · Skolepolitiske mål

    · Social og faglig trivsel

    · Inklusion

    · Visioner for Dragørs 10. klasser inkl. Fokus på erhvervsuddannelser

    · Visioner og muligheder for Dragørs SFO’er.

    · Økonomi Ressourcemodel.

    · Evaluering af ledelsesstrukturen

    Godkendt.

    SAGSFREMSTILLING:

    Af Dragør Modellen, som er rammeaftalen for Det Rådgivende Skoleorgan, fremgår det, at de afviklede møder skulle evalueres på årets sidste møde, hvorfor dette bl.a. var temaet for mødet den 29.11.18. Derudover blev der givet en kort status på skole og SFO området, samt drøftet mulige fremadrettede temaer.

    Opsamlingen for mødet er vedhæftet denne sag som bilag.

    Møderækken i Det Rådgivende Skoleorgan i 2019 vil være på følgende datoer:

    · Tirsdag den 12. marts

    · Onsdag den 22. maj

    · Tirsdag den 24. september

    · Torsdag den 28. november

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 17. januar 2019.

    Bilag

  • 5
    SFO Tulipanen - Støjmåling
    Sagsid.: 18/5485

    RESUMÉ:

    På Skoleudvalgets møde den 8. november 2018 blev det besluttet, at der skal udføres en støjmåling i SFO Tulipanen.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at sagen tages til efterretning.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 17-01-2019

    Til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    På Skoleudvalgets møde den 8. november 2018 blev det besluttet, at der skal udføres en støjmåling i SFO Tulipanen.

    Administrationen har på baggrund af denne beslutning været i kontakt med et akustikfirma. Lydmiljøet eller akustikken i et rum beskrives vha. efterklangstiden. Teknisk set betegner efterklangtid den tid i sekunder, det tager lydniveauet at falde med 60dB, efter at lydkilden er stoppet.

    Kravene til ”opholdsrum” i daginstitutioner” er beskrevet i Bygningsreglementet. Ifølge de nuværende krav må efterklangstiden ikke overstige 0,4 sekunder. Udførte målinger i SFO Tulipanens store rum viste en efterklangstid på 0,5 sekunder. Det store rum i Tulipanens SFO har som udgangspunkt et fornuftigt akustikdæmpende loft samt akustisk gode gavlvægge.

    Idet der er højt til loftet (5,2m) er der en del store vægarealer der reflekterer lyd, hvilket kan gøre rummets lydmiljø ubehageligt at opholde sig i. Særligt når der opholder sig mange børn i rummet samtidigt.

    Ved at montere lydabsorberende materiale på væggene, kan man fjerne lydrefleksioner og dermed gøre rummet mere behageligt at opholde sig i. Endvidere kan man forsøge at ændre børnenes adfærd ved at skabe mindre rum i rummet i form af mobile lydabsorberende skærmvægge. 

    Denne løsning vil ifølge akustikfirmaet markant reducere efterklangstiden, og der vil blive meget bedre akustiske forhold. Lignende udfordring og løsning er gennemført i forhallen på Rådhuset.

    Administrationen i samarbejde med SFO´en besluttet, at der leveres og monteres lydabsorberende opslagstavler på vægarealerne samt mobile skærmvægge.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Projektet finansieres over skolernes genopretningspulje.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 17. januar 2019.

  • 6
    Årshjul for kommende sager 2019
    Sagsid.: 17/3792

    RESUMÉ:

    Udvalget præsenteres for et årshjul over kendte politiske sager i 2019.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget tager sagen til efterretning.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 17-01-2019

    Til efterretning med de nævnte bemærkninger.

    SAGSFREMSTILLING:

    Administrationen har udarbejdet et årshjul over de på nuværende tidspunkt kendte sager. Årshjulet er vedlagt som bilag.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 17. januar 2019.

    Bilag

  • 7
    Forslag fra Venstre - 10. klasser på erhvervsskole
    Sagsid.: 18/5452

    INDSTILLING:

    Sagen fremsendes uden indstilling.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 17-01-2019

    Ændringsforslag fra AOV:

    AOV foreslår, at Skoleudvalget igangsætter drøftelser for Dragørs 10. klassers fremtid, idet Det rådgivende Skoleorgan bedes forholde sig til muligheder og visioner for vores 10. klasser, samt at forvaltningen redegør for de konkrete muligheder og konsekvenserne heraf inkl. placering af en 10. klasse på en erhvervsskole.

    Godkendt.

    SAGSFREMSTILLING:

    Kim Dupont (V) har i mail den 7. december 2018 bedt om at få følgende forslag på dagsorden.

    “Venstre foreslår, at forvaltningen undersøger konsekvenserne af, at Dragør Kommunes 10. klasser fremover placeres på en erhvervsskole”

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 17. januar 2019.

  • 8
    Forslag fra AOV - Klub Sølyst fortsætter sine aktiviteter i Søvang.
    Sagsid.: 18/5543

    INDSTILLING:

    Sagen fremsendes uden indstilling.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 17-01-2019

    Anbefales over for KB.

    SAGSFREMSTILLING:

    Lisbeth Dam Larsen (A) har i mail den 20. december 2018 bedt om at få følgende forslag på dagsorden.

    ”Hermed forslag fra AOV til Skoleudvalgets møde den 17. januar 2019:
    ”Flytning af Klub Sølyst indgår i budgetaftalen for 2019-2022. Efter en ny vurdering, herunder samtaler med en kreds af forældre i Søvang, foreslår AOV, at Klub Sølyst fortsætter sine aktiviteter i Søvang.”

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 17. januar 2019.

    Kommunalbestyrelsen 30. januar 2019.

  • 9
    Forslag fra Liste T - Udvalget drøfter påbud fra Arbejdstilsynet
    Sagsid.: 19/90

    INDSTILLING:

    Sagen fremsendes uden indstilling.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 17-01-2019

    Et enigt udvalg ønsker, at udvalget får en orientering i april på arbejdet med at imødekomme Arbejdstilsynets påbud.

    Godkendt.

    SAGSFREMSTILLING:

    Annette Nyvang (T) har i mail den 6. januar 2019 bedt om at få følgende forslag på dagsorden.

    ”Liste T foreslår, at udvalget drøfter det påbud, Arbejdstilsynet har givet Strandengens SFO.”

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 17. januar 2019.

  • 10
    Meddelelse - Udmøntning af budget 2019 på Klub Dragør
    Sagsid.: 18/4982

    RESUMÉ:

    Meddelelse vedrørende den igangsatte proces i forbindelse med udmøntning af budget 2019 vedr. lukning af Klub Sølyst.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 17-01-2019

    Sagen er udsat idet den afventer Kommunalbestyrelsens beslutning vedrørende sag. 8 – Klub Sølyst fortsætter sine aktiviteter i Søvang.

    SAGSFREMSTILLING:

    I budget 2019 er det blevet besluttet, at Sølyst nedlægges som klubmatrikel.

    Klub Dragør er i gang med at udmønte den politiske beslutning om at lukke Sølyst som Klub. Der er i processen lagt vægt på at inddrage og involvere de medarbejdere, klubbørn og forældre, der bliver påvirket af denne beslutning.

    Præmisser:

    1) Fordeling af børn på Klub Sølyst klasseopdelt nedenfor:

    Klassetrin: 4.-7. klasse.

    Antal indmeldte børn: 70

    Antal fremmødte børn pr. dag: 20-30

    Antal medarbejdere: 3

    Indmeldte børn fordelt på klassetrin:

    4. klasser

    4A: 13 medlemmer

    4C: 25 medlemmer

    I alt 4. klasser: 38 medlemmer

    5. klasser

    5A: 2 medlemmer

    5B: 1 medlem

    5C: 11 medlemmer

    I alt 5. klasser: 14 medlemmer

    6. klasser

    6A: 1 medlem

    6B: 8 medlemmer

    I alt 6. klasser: 9 medlemmer

    7. klasser

    7B: 3 medlemmer

    7C: 6 medlemmer

    I alt 7. klasser: 9 medlemmer

    Udmøntning

    Datoen for lukningen af Sølyst er d. 01. marts 2019. Den sidste åbningsdag på Sølyst være onsdag d. 28. februar.

    Inden den endelige lukning af Sølyst vil der blive arrangeret nogle besøgsdage på Krudthuset for de klubbørn, som i dag går på Klub Sølyst.

    I forbindelse med klubbørnene fra Klub Sølysts besøgsdage i Krudthuset vil der, i en måned, være cykelfølgeordning. Dog vil der de første 14 dage være både følgeordning på cykel og i bus (Offentlig transport). Vi formoder, at behovet for en busfølgeordning fra skole og til Krudthuset ikke vil være særligt stort, og vi vil derfor bede forældrene om at ringe dagen før for at fortælle om de har et behov for busfølgeordning, den følgende dag. Dette for at undgå, at der spildes ressourcer på, at en medarbejder kører på skolen uden at der er et behov for dette.

    Der vil blive arbejdet for at skabe en sammensmeltningen af kulturer og traditioner fra begge huse og de vil løbende blive implementeret i den nye fælles Klub i Krudthuset.

    Denne proces med at sammensmelte de to kulture vil blive foldet ud og bearbejdet på et planlagt fælles personaleseminar lørdag d. 19. januar 2019, hvor der laves årsplan for 2019.

    Transport

    I perioden for besøgsdage på Krudthuset vil de klubbørn, der går på Klub Sølyst blive hentet på skolen og fulgt til Krudthuset, og efter endt klubdag vil de blive fulgt tilbage til Sølyst. Denne følgeordning betyder, at der vil være en medarbejder, der cykler med klubbørnene tilbage Sølyst på besøgsdagene, fra Klub Krudthuset, med ankomst kl. 17.30.

    De første to uger med besøgsdagene vil der være en medarbejder, der hjælper de klubbørn, der skal have bussen (Movia) til Søvang, ved at tage bus 350 til bus 33 for derefter, at se at klubbørnene kommer godt ombord på bus 33 mod Søvang. Hvis børnene, efter endt skoledag, på St. Magleby skole har behov for at blive fulgt til Krudthuset i 350 S, skal deres forældre ringe til Klub Sølyst dagen før, og give besked herom. 

    Befordring

    Klubbørn, der går 4. - 7. klasse har ikke samme ret til befordring, som forældre og børn har kendt det fra 0- 3 klasse.

    Elever, der går i 0.-3. klasse, har ret til at blive befordret mellem hjem og skole, hvis afstanden mellem hjemmet og skolen er på 2,5 km eller derover.

    I overgangsfasen fra SFO til klub, efter oprykning den 1. maj, er de børn, der stadig går i 3. klasse, fortsat berettiget til befordring til fritidstilbud på grund af afstanden mellem deres hjem og skolen, jf. ovenstående. Når det nye skoleår begynder, og eleverne rykker op i 4. klasse, skal afstanden mellem hjem og skole være på 6 km til og med 6. klasse, og 7 km til og med 7. klasse, før der tilbydes befordring.

    Kommunikation

    Der vil blive afholdt regelmæssige fællesamlinger og der nedsættes et børneråd med børn fra begge huse.

    Forældrene inddrages og holdes løbende orienteret via forældremøder og opslag på børneintra og facebook.

    Tidsplan og aktivitet

    D. 1. marts 2019 er Sølyst lukket og alle Klubbørn og medarbejdere fra Klub Sølyst vil begynde på Krudthuset.  

    Dato

    Aktivitet

    Involverede

    Ansvarlige

    Bemærkninger

    Tirsdag d. 11. december 2018

    Forældremøde på Sølyst

    Sølyst

    Sølyst og Krudthuset

    Indledende forældremøde

    Fra d. 29. januar 2019

    Besøgsdag med samskabende aktiviteter i krudthuset 

    Medlemmer i Sølyst

    4.-7. klasse

    Sølyst og Krudthuset

    Fælles aktiviteter starter

    Januar og februar 2019

    Følgeordning på cykel fra Krudthuset til Sølyst

    Sølyst og Krudthuset

    Sølyst og Krudthuset

    *De første to uge med besøgsdage vil en medarbejder også følge dem til bussen og vejlede

    Ultimo februar  2019

    Forældremøde  Sølyst på Krudthuset

    Sølyst og Krudthuset

    Sølyst og Krudthuset

    1. opsamlende forældremøde


    LOVE/REGLER:

    Folkeskolelovens § 26 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=196651

    Folkeskolelovens § 26 stk. 8: ”Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen”: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163932

    Af folkeskolelovens § 26 fremgår det, hvilke bustilbud kommunen er forpligtet til at tilbyde.

    Opsummeret er kommunen forpligtet til at tilbyde buskørsel efter følgene kriterier:

    0.-3. klasse 2,5 km mellem hjem og skole

    4.-6. klasse 6 km mellem hjem og skole

    7.-9. klasse 7 km mellem hjem og skole 

    10. klasse 9 km mellem hjem og skole

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 17. januar 2019.

    Bilag

  • 11
    Meddelelse - Udmøntning af budget 2019 vedr. SFOérne
    Sagsid.: 18/5134

    RESUMÉ:

    Meddelelse vedrørende den igangsatte proces i forbindelse med udmøntningen af budget 2019 vedr. omstrukturering på SFO området.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 17-01-2019

    Til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    I budget 2019 blev det besluttet, at der skal gennemføres følgende ændringer:

    Der etableres en samlet SFO for Store Magleby Skole i lokalerne for Tulipanen og Kirkevejens SFO. Dette indebærer, at Sølyst SFO og Hovedgadens SFO lukkes.

    Der etableres en samlet SFO for Nordstrandskolen i eksisterende lokaler. Det indebærer, at Jægervejens SFO lukkes.

    Der etableres en samlet SFO for Dragør Skole i lokalerne for Strandengens SFO og Blushøj SFO. Det indebærer, at Jægervejens SFO lukkes.

    Udmøntningen

    De tre skoler er i gang med at tilrettelægge processer i forbindelse med udmøntningen af budget 2019.

    De tre skoler har tre forskellige opgaver i forhold til strukturændringerne af deres SFO.

    Fælles for de tre er, at der bliver lagt vægt på at inddrage og involvere de personalegrupper, der bliver påvirket, samt at få tilrettelagt den rigtige kommunikation og dialog med forældre og børn, der bliver involverede i den fremtidige struktur.

    Vedlagt denne sag er der tre bilag, som beskriver de tre skolers udmøntningsplaner.

    Der vil senere komme en sag på Skoleudvalget vedr. forslag til nye navne til de nye SFO´er.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Derudover fremgår det også af budgetaftalen, at der i 2019 tilføres 2.100.000 kr. til ombygningsudgifter i forbindelse med ny SFO- og dagtilbudsstruktur.

    Udvalget får en sag om konkret udmøntning af de 2,1 mio. kr. på et af de kommende møder i SU.  

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 17. januar 2019.

    Bilag

  • 12
    Eventuelt
    Sagsid.:

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 17-01-2019

    Kim Dupont (V) spurgte til budgettet i forhold til skole og SFO.

    Kim Dupont (V) spurgte til refusion i forbindelse med sygdom.

    Kim Dupont (V) spurgte til midler til Ny Løn.

    Annette Nyvang (T) spurgte til indeklimaprojekt med Realdania.

    Annette Nyvang (T) spurgte til besparelserne på Nordstrandskolen.