Skip navigationen

Referat

Torsdag den 5. marts 2020 kl. 17:00

Mødested: Havnestuen
Udvalg: Skoleudvalget
Medlemmer: Lisbeth Dam Larsen (A), Kim Dupont (V), Helle Barth (V), Anne Funk (O), Annette Nyvang (T), Ann Harnek (T), Martin Wood Pedersen (C)
Afbud fra:
Bemærkninger: Godkendelse af dagsorden: Godkendt.
  • 1
    Skoleudvalg - driftsoverførsler fra 2019 til 2020
    Sagsid.: 18/4983

    RESUMÉ:

    Sagen vedrører overførsler af driftsmidler på Skoleudvalgets område.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller,

    1.

    at

    Skoleudvalget tager til efterretning, at der på Skoleudvalget’s område i henhold til reglerne om overførsel af +/- 2 pct. overfø-res merforbrug på 252.067 kr., som finansieres af den i 2020 afsatte pulje til overførsler.

    2.

    at

    Skoleudvalget tager til efterretning, at der på Skoleudvalget’s område i henhold til reglerne om overførsel af +/- 2 pct. overfø-res mindreforbrug på i alt 1.559.563 kr., som finansieres af den i 2020 afsatte pulje til overførsler.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 05-03-2020

    Ændringsforslag fra A:

    Sagen oversendes uden anbefaling til ØU/KB og til drøftelse på budgetseminaret.

    For stemte:

    6 (A+C+O+T+Helle Barth (V))

    Imod stemte:

    Undlod at stemme:

    1 (Kim Dupont (V))

    Anbefales overfor ØU/KB.

    SAGSFREMSTILLING:

    Ifølge kommunalbestyrelsens regler for overførsler kan +/- 2 pct. af driftsbudgettet overføres til året efter. Formålet er, at de enkelte institutioner kan udnytte deres budgetter effektivt og hensigtsmæssigt, så der undgås unødigt forbrug sidst på året og der kan spares op til større aktiviteter.

    For driftsoverførelsen fra 2019 til 2020 er der endvidere tillagt et yderligere hensyn i forhold til konstaterede mindreforbrug og kommunens kassebeholdning. Med undtagelse af mindreforbrug, der er relateret til statslige puljer, indstilles at alle øvrige mindreforbrug over 2 pct. ikke overføres, jf. bilag 1.

    I henhold til princippet om overførelse af +/- 2 pct. anbefales på Skoleudvalgets’s område overførsel af merforbrug på i alt 252.067 kr. på driftsbudgettet, samt overførsel af mindreforbrug på i alt 1.559.563 kr. jf. bilag 1.

    LOVE/REGLER:

    I henhold til Dragør Kommunes regler for enheder omfattet af regelsættet er overførselsregelgrundlaget følgende:

    · Der kan overføres +/- 2 pct.

    Dog minimum 5.000 kr. og efter kommunalbestyrelsens godkendelse.

    · Mere end +/- 2 pct.

    Der kan ansøges om overførsel af midler ud over de 2 pct. med angivelse af formål.

    For driftsoverførelsen fra 2019 til 2020 er der endvidere tillagt et yderligere hensyn i forhold til konstaterede mindreforbrug og kommunens kassebeholdning. Med undtagelse af mindreforbrug, der er relateret til statslige puljer, indstilles at alle øvrige mindreforbrug over 2 pct. ikke overføres.

    I sagen er det forudsat, at Kommunalbestyrelsen d. 27.2.2020 godkender, at regelsættet for overførselsgrundlaget ændres til +/-2 pct., jf. revideret økonomiske politik.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Kommunalbestyrelsen har i budget 2020 afsat en pulje på i alt 5,2 mio. kr. til håndtering af overførsler fra 2019 til 2020.

    Konsekvensen af driftsoverførslerne på Skoleudvalgets’s område er, at der fra 2019 til 2020 overføres merforbrug på i alt 252.067 kr. samt mindreforbrug på i alt 1.559.563 kr.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget, den 5. marts 2020.

    Økonomiudvalget den 12. marts 2020.

    Kommunalbestyrelsen den. 26. marts 2020.

    Bilag

  • 2
    Kvalitetsrapporter tilbage fra høring
    Sagsid.: 19/4691

    RESUMÉ:

    Udvalget skal tage stilling til om kvalitetsrapporterne for Dragør Skolevæsen 2018/2019 skal godkendes, efter de har været i høring hos

    skolebestyrelserne.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller,

    1.

    at

    skolebestyrelsernes høringssvar tages til efterretning.

    2.

    at

    udvalget godkender kvalitetsrapporterne for Dragør Skolevæsen.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 05-03-2020

    Ad 1 + 2

    Anbefales overfor ØU/KB.

    En enigt udvalg ønsker at tale med skolelederne om en læsestrategi og kvalitetsrapporter m.v. på næste SU-møde.

    SAGSFREMSTILLING:

    Kvalitetsrapporterne er et af Kommunalbestyrelsens styringsredskaber i forhold til de kommunale undervisningstilbud i Dragør Kommune. Rapporterne giver en status på, hvordan skolerne klarer sig i forhold til kommunale og nationale mål.

    Skoleudvalget besluttede den 16. januar at sende kvalitetsrapporterne i høring hos skolebestyrelserne. Høringsperioden har været fra den 16. januar 2019 til 17. februar 2020. Der er modtaget høringssvar fra skolebestyrelserne af Dragør Skole og Nordstrandskolen. Der blev ikke modtaget noget høringssvar af skolebestyrelsen fra Store Magleby Skole. Udtalelser af skolebestyrelserne er tilføjet til sidst i vedlagte kvalitetsrapporter.

    Kvalitetsrapporten har tidligere været anvendt som en konkret resultatopfølgning på de fastsatte mål i forhold til faglige resultater og trivsel. Der er i den offentlige debat om udvikling af skoleområdet, og også her i Dragør, en stigende nysgerrighed på at anvende kvalitetsrapporten som andet og mere end dette. Det skyldes, at kvalitetsrapportens fokus på målbare resultater kan opleves som et fokus, der kun rammer en del af folkeskolens opgave, og kun målsætter en del af de aktiviteter og udviklinger, der foregår hver dag i skolerne.

    Som samlet skolevæsen er Afdelingen for Børn, Skole og Kultur og skoleledelserne derfor meget optaget af, hvordan kvalitetsrapporten kan komme til at fungere som et mere strategisk ledelses- og dialogværktøj til både det politiske og faglige arbejde med henblik på at sætte retning for udviklingen af kvaliteten af kommunens skoler. Vedlagte kvalitetsrapporter er derfor blevet til og skrevet i et samarbejde mellem skoleledelserne og Børn, Skole og Kulturafdelingen.

    Kvalitetsrapporterne følger op på de nationale og skolepolitiske mål, og skal samtidig danne grundlag for en videre lokal dialog om kvalitetsudviklingen af den enkelte skole.

    Alle tal i rapporterne kommer fra Styrelsen for It og Læring, Undervisningsministeriet og er obligatoriske i en kvalitetsrapport.

    Kvalitetsrapporten for 2019 består som i de forrige år af 4 publikationer:

    • En hovedrapport vedrørende elever i Dragør Kommune samlet
    • En lokal kvalitetsrapport for Dragør Skole
    • En lokal kvalitetsrapport for Store Magleby Skole
    • En lokal kvalitetsrapport for Nordstrandskolen

    Til kvalitetsrapporterne for hver af skolerne vedlægges yderligere et fortroligt bilag med opfølgning på de nationale tests for den enkelte skole.

    Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporterne af Kommunalbestyrelsen er den 31. marts.

    LOVE/REGLER:

    Folkeskoleloven § 40a.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Tilbage fra høring i skolebestyrelserne.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 5. marts 2020.

    Økonomiudvalget den 12. marts 2020.

    Kommunalbestyrelsen den 26. marts 2020.

    Bilag

  • 3
    Procesplan for udarbejdelse af ny skolepolitik
    Sagsid.: 15/1423

    RESUMÉ:

    Der fremlægges procesplan for udarbejdelse af ny skolepolitik til drøftelse og godkendelse.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller at udvalget godkender udkastet til procesplan.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 05-03-2020

    Godkendt.

    SAGSFREMSTILLING:

    Dragør Kommunes skolepolitik skal fornys i 2020, og Skoleudvalget har på den baggrund anmodet administrationen om at lave et udkast til en procesplan, der kan føre frem til vedtagelsen af en ny skolepolitik.

    Et udkast til en sådan proces er vedlagt denne sag som bilag.

    Administrationen gør opmærksom på, at det ikke er et lovkrav, at der i en kommune er en decideret skolepolitik. Man kan også have f.eks. en 0-18-års politik, eller en Børne- og ungepolitik, der også fastsætter visioner og mål for skoleområdet.

    Dragør kommune har både en Skolepolitik, en inklusionspolitik, en 0-6-års politik og en Børne- og ungepolitik.

    Det kunne på den grund overvejes, om der fremover skal være en større præcision og enkelthed i de politiske visioner og mål for det samlede børne- og ungeområde, hvilket ville kunne opnås ved vedtagelsen af en samlet 0-18-års politik. Dette støttes af beslutningen om også administrativt at knytte områderne tættere på hinanden ved ansættelsen i 2019 af en chef for både dagtilbuds- og skoleområdet.

    Såfremt udvalget skulle ønske at påbegynde politiske drøftelser af styringsrammen på Børne- og ungeområdet, vil dette selvfølgelig have konsekvenser for den fremlagte procesplan.

    LOVE/REGLER:

    Folkeskolelovens § 2.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Procesplanen bygger på omfattende dialog og høring af relevante parter.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Skolepolitikken.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 5. marts 2020.

    Bilag

  • 4
    Tilbagemelding på afprøvning af demokratiudvalgets anbefalinger
    Sagsid.: 19/4113

    RESUMÉ:

    Alle fagudvalg skulle i oktober 2019 udvælge projekter for afprøvning af Demokratiudvalgets anbefalinger til lokaldemokrati og borgerinddragelse. Administrationen giver en tilbagemelding på erfaringer med udvikling og afprøvning af metoder til borgerinddragelse for Skoleudvalgets to udvalgte projekter.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget tager sagen til efterretning.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 05-03-2020

    Til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    Økonomiudvalget besluttede i august 2019, at alle fagudvalg skulle udvælge et projekt, hvor de gerne ville afprøve eller udvikle de metoder og anbefalinger til borgerinddragelse og lokaldemokrati, som demokratiudvalget har udarbejdet. Skoleudvalget udvalgte den 10. oktober 2019 følgende to projekter til afprøvning af demokratiudvalgets anbefalinger:

    1) Pilotprojekt om skolernes indeklima

    2) Udvikling af nye samarbejdsformer med forældre i forbindelse med implementering af nyt skoleintra (Aula)

    Nedenfor præsenteres afprøvede metoder og erfaringer fra de to projekter.

    Pilotprojekt om skolernes indeklima

    Som led i pilotprojektet om skolernes indeklima, ønskede administrationen at udvikle og afprøve metoder til at inddrage børn og elever både i udviklings- og beslutningsprocesser.

    Som del af projektet, er der blandt andet blevet arbejdet med at undersøge, hvilke indretninger børnene selv oplever som understøttende for deres læring og trivsel i forskellige læringssituationer. Dette er sket ved at afholde workshops med børnene, hvor de besøgte forskellige stationer i små grupper. Ved nogle af stationerne lærte børnene om, hvordan lyd, lys og luft påvirker indeklimaet, og ved de øvrige stationer handlede det om de tre forskellige læringssituationer: formidling, projektflade og fordybelse.

    For at få børnene i spil, og få indblik i deres overvejelser, blev der ved stationerne om læringssituationer brugt billeder, som kunne sætte børnenes tanker i gang. Der blev lagt en masse billeder med forskellige indretninger frem, som dannede omdrejningspunkt for diskussionerne med børnene. Det blev drøftet, hvordan forskellige indretninger ville fungere, hvis man for eksempel skulle fordybe sig. Børnene udpegede både billeder med indretninger, som de gerne ville sidde i, hvis de skulle fordybe sig, og fortalte også om, hvilke indretninger, de tænkte, ikke ville fungere godt for dem til fordybelse. Ved afslutningen af besøget ved hver station om læringssituationer, udvalgte hvert barn et billede af den indretning, de selv ville foretrække til den pågældende læringssituation. Disse blev hængt op på plancher, så man kunne se, hvad hvert barn havde udvalgt, og om der tegnede sig et ensartet billede på tværs af børnene i klassen. Erfaringen med workshoppen var, at det fungerede godt at inddele børnene i mindre grupper, og anvende rekvisitter, der kunne sætte gang i børnenes tanker. Dette gjorde det muligt at få alle børnene i tale, og det gav et bedre indblik i børnenes egne perspektiver. Fremfor at børnene måske blot prøvede at fortælle, hvad de troede, vi som voksne gerne ville høre, tog diskussionerne i højere grad udgangspunkt i børnenes egne indskydelser. 

    Efter at de udvalgte pilotklasser havde fået nye indretning, blev børnene også inddraget i evalueringen, for at få indblik i, hvordan de oplevede deres nye rum. Her blev der anvendt små øvelser, hvor børnene skulle forholde sig til forskellige udsagn om deres indretninger. Hver øvelse blev fulgt op af en fælles snak omkring, hvorfor børnene havde svaret som de gjorde. Endnu en gang var det erfaringen, at det fungerede godt at lave små øvelser med børnene i stedet for blot at spørge dem om, hvad de synes om indretningerne. Flere børn kom i spil i evalueringen, og der kom mange nuancer og fortællinger på bordet.

    Overordnet set har det været erfaringen i projektet, at det har været meget lærerigt og givtigt at inddrage børnene som aktive medspillere. Børnene har ikke altid haft de samme oplevelser og holdninger, som de voksne der omgiver dem, hvilket understreger, hvor vigtigt det er at inddrage børnene, og lade dem præsentere deres egne perspektiver. Vi kan som voksne ikke altid forudsige, hvordan børnene oplever de ting, vi sætter i værk omkring dem. 

    Udvikling af nye samarbejdsformer med forældre i forbindelse med implementering af nyt skoleintra (Aula)

    I 2019 blev den elektronisk samarbejdsplatform Aula lanceret på skolerne som erstatning for det gamle Skoleintra. Skolerne og bestyrelserne havde i den forbindelse udarbejdet såkaldte anvendelsesstrategier for Aula, dvs. anvisninger om hvordan man på skolen bruger Aula.

    I forbindelse med etableringen af Aula, og brugen af anvendelsesstrategierne, ønskede skolerne at afprøve nye metoder til at inddrage forældrene i samarbejdet, og på den måde sikre, at strategierne bliver brugt, og at de er relevante for alle forældre. Hver skoler inviterede på baggrund heraf interesserede forældre til workshop omkring opstarten med Aula i januar og februar 2020. Skolerne og administrationen havde i samarbejde udviklet en skabelon for afholdelse af workshoppen, som tog udgangspunkt i anvendelsesstrategierne.

    På alle tre skoler, var der desværre ingen forældre, der mødte op til workshoppen, hvilket der kan være flere årsager til. En årsag kan være, at der er en tilfredshed med AULA og kommunikationen generelt. Skolerne melder tilbage, at de normalt hører fra forældrene, hvis der er utilfredshed med kommunikationen, hvis det handler om ændringer i skemaer mm. Skolerne har endnu ikke fået nogle klager over AULA, ugeplaner eller skolens kommunikation generelt. Herudover kan det manglende fremøde skyldes, at emnet er i gråzonen for det, forældrene involverer sig i på skolen. Når der er tale om et forældremøde, er der altid et stort fremmøde. Administrationen og skolerne tager således til efterretning, at man kan overveje at samtænke andre arrangementer ind i en sådan form for workshop, så det er nemmere for forældrene at deltage. Skolerne afsøger således i øjeblikket andre muligheder og nye veje, hvorpå man kan inddrage forældrene omkring Aula. 

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 5. marts 2020.

  • 5
    Temaer til dialogmøde mellem Skoleudvalget og FEDK
    Sagsid.: 15/2564

    RESUMÉ:

    Tirsdag den 22. april 2020 afholdes der dialogmøde mellem Skoleudvalget og FEDK. Skoleudvalget skal udvælge temaer for mødet.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller,

    1. at udvalget godkender FEDK’s forslag til temaer.
    2. at udvalget udvælger ét tema, de ønsker at drøfte med FEDK.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 05-03-2020

    Ad 1

    Godkendt.

    Ad 2

    Udvalget udvælger temaet mobning.

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunalbestyrelsen besluttede d. 28. april 2016 en ny dialogmødestruktur på 0-18 års området. I den forbindelse blev det vedtaget, at der skal være et årligt møde med det fælles elevråd (FEDK). I 2020 afholdes dialogmødet den 22. april fra kl. 17-19.

    På dialogmødet drøfter Skoleudvalget og FEDK en række temaer. FEDK har følgende forslag til temaer, de ønsker at drøfte med Skoleudvalget:

    1. Grønnere skoler
    2. Ligeværdige skoler

    Med temaet om grønnere skoler, ønsker FEDK at drøfte, hvordan skolerne i Dragør Kommune kan blive mere klima- og miljøvenlige. Under temaet om ligeværdige skoler, vil FEDK drøfte områder, hvor de mener, at skolerne burde have mere ligeværdige vilkår.

    Ud over de to fremsatte temaer fra FEDK, skal Skoleudvalget også udvælge et tema, som de ønsker at drøfte. Når temaerne er udvalgt, vil FEDK arbejde videre med dem frem mod dialogmødet.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 5. marts 2020.

  • 6
    Meddelelse - Årshjul for SU
    Sagsid.: 17/3792

    RESUMÉ:

    Skoleudvalget præsenteres for en opdateret udgave af årshjulet for BFKU på baggrund af de tilføjelser, udvalget havde på seneste møde.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 05-03-2020

    Til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    Udvalget præsenteres for årshjul over kendte politiske sager i 2020, der nu er opdateret ud fra de tilbagemeldinger og tilføjelser, som udvalget havde på seneste møde den 6. februar 2020.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 5. marts 2020.

    Bilag

  • 7
    Forslag fra C - diskussion af udvalgsdeltagelse i Det rådgivende Skoleorgan
    Sagsid.: 20/195

    INDSTILLING:

    Sagen fremsendes uden indstilling, som et medlemsforslag stillet i medfør af initiativretten.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 05-03-2020

    Forslag fra Kim Dupont (V):

    Hele Skoleudvalget har mulighed for at deltage i Det Rådgivende Skoleorgan med taleret.

    For stemte:

    1 (V)

    Imod stemte:

    6 (A+C+O+T+V) (Helle Barth)

    Undlod at stemme:

    Faldet.

    Forslag fra C:

    Hele skoleudvalget har mulighed for at deltage i Det Rådgivende Skoleorgan som observatører, men kun de to valgte medlemmer har taleret.

    For stemte:

    6 (A+C+O+T+Helle Barth (V))

    Imod stemte:

    Undlod at stemme:

    1 (Kim Dupont (V))

    Godkendt.

    Tillægsforslag fra Kim Dupont (V):

    Forslaget fra C sendes i høring:

    For stemte:

    1 (Kim Dupont (V))

    Imod stemte:

    3 (C+O+Helle Barth (V))

    Undlod at stemme:

     3 (A+T)

    Faldet.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 06-02-2020

    Punktet udskydes til mødet i marts.

    Katrine Tholstrup (C) var indkaldt som stedfortræder for Martin Wood Pedersen (C).

    Peter Læssøe (T) var indkaldt som stedfortræder for Ann Harnek (T).

    SAGSFREMSTILLING:

    Martin Wood Petersen (C) har i mail den 16. januar 2020 bedt om at få følgende forslag på dagsorden:

    ”C gruppen foreslår, at Skoleudvalget diskuterer repræsentationen fra udvalget på møderne i Det rådgivende Skoleorgan.”

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 5. marts 2020.

  • 8
    Eventuelt
    Sagsid.:

    SU den 5. marts 2020

    Ann Harnek (T) spurgte til status på nyt Uni-login.

    Anne Funk (O) spurgte til KL’s nøgletal fra i år på skoleområdet på hjemmesiden.

    Administrationen orienterede om skoleindskrivning og konference om inkluderende læringsfællesskaber.

    Kim Dupont (V) spurgte til Diget og Dalen.

    Udvalget drøftede BFKU’s besøg på Hvidborg.