Skip navigationen

Referat

Torsdag den 2. december 2021 kl. 17:00

Mødested: Havnestuen
Udvalg: Skoleudvalget
Medlemmer: Lisbeth Dam Larsen (A), Kim Dupont (V), Per Faldborg Olesen (V), Annette Nyvang (T), Ann Harnek (T), Martin Wood Pedersen (C)
Afbud fra: Anne Funk (O)
Bemærkninger: Godkendelse af dagsorden: Godkendt.
  • 1
    Orienteringssag - Undersøgelse af lærernes digitale vaner og erfaring med onlineundervisning
    Sagsid.: 21/3627

    RESUMÉ:

    Skoleudvalget orienteres om resultater af en undersøgelse blandt kommunens lærere, der omhandler lærernes digitale vaner og erfaring med onlineundervisning.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at sagen tages til efterretning.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 02-12-2021

    Til efterretning.

    Anne Funk (O) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    Som følge af nedlukningen af samfundet i 2020 og 2021 har hjemme- og onlineundervisning fyldt meget, og det giver anledning til nye læringer og erkendelser. Dragør Kommune ønsker at samle disse på tværs af skoler og faggrupper til fælles videndeling.


    Forvaltningen har på baggrund af Skoleudvalgets opfordring sendt et spørgeskema ud til alle lærere i kommunen i oktober-november 2021. Spørgeskemaet er dels opbygget ligesom Børne- og Undervisningsministeriets landsdækkende undersøgelse ’Lærernes digitale hverdag’, hvor 520 lærere på tværs af landet besvarede undersøgelsen, således at besvarelser fra den nationale undersøgelse kan sammenholdes med den lokale undersøgelse. Spørgeskemaet indeholder dels også to supplerende spørgsmål. De supplerende spørgsmål er udarbejdet i samarbejde den fælleskommunale PLC-koordinator og omhandler holdning til anvendelsen af Aula samt giver mulighed for, at lærerne kan anbefale online værktøjer/digitale serives, programmer eller lignende, som de bruger i deres undervisning til fælles inspiration for andre lærerkolleger på tværs af skolerne.

    Skoleudvalget blev præsenteret for den nationale undersøgelse om lærernes digitale hverdag den 7. juni 2021.

    Resultater af undersøgelsen

    Den lokale brugerundersøgelse blandt kommunens folkeskolelærere er besvaret fuldt ud af 52 folkeskolelærer. Besvarelserne er af et bredt udsnit af en blanding af lærere med forskellige års anciennitet. Lærerene fra Dragør Kommune som indgår i den lokale besvarelse underviser dog primært i dansk (68 %) flest timer af ugen.

    Vedhæftet som bilag er både den lokale besvarelse og den nationale besvarelse. Nedenfor fremgår en kort opsummering af udvalgte besvarelser til sammenligning.

    Hvor meget bruger lærerne forskellige digitale ressourcer?

    Den lokale besvarelse afviger ikke i store træk fra den nationale besvarelse, hvor stort alle lærere svarer (97 %), at de bruger Aula flere gange dagligt. Det samme kan siges om læringsplatformen (lokalt MinUddannelse), hvor 72 % enten svarer flere gange dagligt eller ca. en gang dagligt af lærerne i Dragør, et tal der på landsniveau er 63 %.

    Hvor Dragørs lokale besvarelse afviger er ved spørgsmål om, hvor ofte der anvendes It-samarbejdsværktøjer. Her angiver den nationale besvarelse 63 % enten flere gange dagligt eller ca. en gang dagligt, mens den lokale besvarelse var 58 %.

    Den største afvigelse i besvarelserne om, hvilke digitale ressourcer lærerne anvender, kom ved spørgsmålet om ’gratis digitale læremidler’, hvor 24 % af lærerne fra Dragør siger flere gange daglig anvendelse, mens der på landsplan kun er 12 %, der angiver flere gange daglig anvendelse. Det vidner derfor om, at flere lærere i Dragør bruger gratis digitale værktøjer, og at viden om denne brug evt. kan benyttes af andre, men det kan også tolkes sådan, at skolerne mangler brugbare digitale ressourcer.

    • Færre i Dragør Kommune bruger digitale ressourcer i undervisningen

    I Dragørs undersøgelse svarer 30 % af lærerne at 0-10 % bruger digitale ressourcer i undervisningen, fx computer eller digitale programmer. I den nationale undersøgelse var dette tal på 9 %. Det kan derfor indikere, at eleverne fra Dragør i mindre grad end på landsplan anvender digitale remedier i deres undervisning. (s. 2 i den lokale og s. 14 i den nationale).

    • Lærerne i Dragør ønsker mere brug af digitale ressourcer

    Af de lærere, som lokalt besvarede undersøgelsen, svarer 16 %, at de gerne ville bruge digitale ressourcer meget mere, 35 % lidt mere og 43 % det samme, og kun 7 % siger mindre. Sammenlignes dette med nationale tal svarede 6 % meget mere, 19 % lidt mere, 62 % det samme og 14 mindre %. Der er derfor en væsentlig forskel.

    • De digitale ressourcer spiller generelt godt sammen

    49 % af folkeskolelærerne i Dragør er enten enige eller overvejende enige i, at de digitale ressourcer generelt spiller godt sammen. Samtidig svarer 18 %, at de enten er uenige eller overvejende uenige. Ved spørgsmål om sammenhæng mellem de digitale ressourcer svarer lokale folkeskolelærere (s. 4) nogenlunde i overensstemmelse med den landsdækkende besvarelse.

    • Lærerne i Dragør oplever at brugen af digitale ressourcer betyder, at deres undervisning bliver bedre

    33 % er enige, 37 % overvejende enige og 24 % hverken enig eller uenig i at brugen af digitale ressourcer betyder, at deres undervisning bliver bedre. Hovedparten af lærerene svarer desuden, at brugen af de digitale ressourcer letter deres arbejde, fordi arbejdsprocesserne bliver nemmere.

    • Lærerne finder oftest digitale læremidler gennem erfaringsudveksling med kolleger

    Både lokalt og på landsplan svarer lærerene, at de oftest finder digitale læremidler til undervisningen gennem erfaringsudveksling med kolleger, herudover ved søgning på google, faglige netværk på Facebook og øvrige faglige sider eller netværk (s. 6).

    • Det vigtigste ved valg af digitale læremidler er, at det skaber varieret undervisning og motiverer eleverne

    Både nationalt og lokalt vælger lærerne, at de to primære årsager til at vælge digitale læremidler er, at det hhv. motiverer elever og medvirker til en varieret undervisning.

    • 38 % af lærerne mener at udvalget af læremidler til undervisningen er for lille

    I den nationale undersøgelse svarer 40 % at udvalget er for lille. Hovedparten mener både i den lokale og nationale, at udvalget er tilpas.

    • Dragørs lærere er overvejende tilfredse (71 %) med den indflydelse, de har på, hvilke læremidler der indkøbes

    Det er væsentligt flere end de 53 % som svarede tilsvarende, at de var ’overvejende tilfredse i den nationale spørgeskema, dog mente 23 % i den nationale, at de var ’tilfredse’, hvilket kun 8 % gjorde i Dragør Kommune.

    • I perioden med nødundervisning har 48 % opdaget nogle pædagogiske gevinster ved digitale ressourcer

    Hvor henholdsvis 21 % erklærer sig enig, og 27 % overvejende enig. Ved besvarelsen af den nationale undersøgelse svarede kun 8 % enig og 25 % overvejende enig.

    Desuden har lærerene fra Dragør givet deres holdning til kende om, hvordan Aula fungerer på folkeskolerne. Lærerene deler desuden i nogle tilfælde forslag til deres øvrige lærerkolleger om online værktøjer og digitale læremidler til inspiration. Begge disse kvalitative input vil der blive fulgt op på i relevante mødefora på skoleområdet, ligesom besvarelserne af denne undersøgelse vil præsenteres for lærerstanden som helhed.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Skolepolitikken 20201-2025

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 2. december 2021.

    Bilag

  • 2
    Orienteringssag - Aftale om Fremtidens Evaluerings og bedømmelsessystem
    Sagsid.: 21/8714

    RESUMÉ:

    Skoleudvalget orienteres om aftalen om fremtidens evaluerings og bedømmelsessystem

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 02-12-2021

    Til efterretning.

    Anne Funk (O) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    Folkeskoleforligskredsen (S, V, DF, SF, RV, KF og LA) indgik den 29. oktober 2021 en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Aftalen er indgået efter en tæt dialog med folkeskolens parter i ”Sammen om Skolen”. Initiativerne i aftalen træder gradvis i kraft fra skoleåret 2022/2023 til 2026/2027.

    Formålet med aftalen er, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem kan anvendes 1) pædagogisk, 2) til at forældrene kan følge med i deres børns grundlæggende færdigheder og 3) til at samfundet kan følge med i, om folkeskolens elever udvikler forventelige læse- og matematikfærdigheder. Der er desuden indgået en delaftale om at igangsætte et flerårigt forsøgs- og udviklingsprogram om forskellige karakter- og bedømmelsesformer.

    Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal nyudvikles og afholdes første gang i skoleåret 2026/2027. Fra senest november 2022 gennemføres lineært modificerede nationale test i læsning og matematik. Det er aftalt, at ”Sammen om Skolen” skal komme med forslag til konkretisering af en række af aftalens initiativer.

    Aftalen om fremtidens evaluerings og bedømmelsesstruktur omfatter:

    • De nuværende nationale test erstattes med Folkeskolens Nationale Færdighedstest.
    • Testene bliver gjort pædagogisk anvendelige og gennemskuelige for elever og forældre.
    • Det adaptive princip erstattes af et lineært princip.
    • Testene lægges i begyndelsen af skoleåret.
    • Der testes ikke længere i fire fag, men alene i læsning og matematiske færdigheder, idet disse er fundamentale for læringen i alle andre fag.
    • Elevplaner og kvalitetsrapporter afskaffes.
    • Uddannelsesparathedsvurderingen ændres. Begrebet "ikke-uddannelsesparat" afskaffes.
    • Der indføres tidlig og systematisk opsporing af elever med risiko for ordblindhed.
    • Der indføres tidlig og systematisk opsporing af højt begavede elever.
    • Opfølgning i forhold til skoler som ikke har tilfredsstillende kvalitet

    De nye test der indføres i Folkeskolens nationale færdighedstest er 10 obligatoriske test for alle elever, for hvilke der gælder:

    • Lineært testsystem (alle elever får samme opgavesæt)
    • Resultat kan aflæses direkte af lærere
    • Forældre skal efter deres barns gennemførelse af test kunne se opgavespørgsmålene i testene og deres barns svar, hvis de ønsker det.
    • Test skal ske tidligt på skoleåret, som grundlag for planlægning af undervisningen 
    • Resultater kan følges lokalt, kommunalt og nationalt
    • Dansk (læsning): 2., 3., 4., 6. og 8. klasse
    • Matematik: 2., 3. 4., 6. og 8. klass

    11 frivillige test

    • Engelsk (4. og 7. klasse)
    • Natur/teknologi (6. klasse)
    • Dansk som andetsprog (5. og 7. klasse)
    • Tysk (2. fremmedsprog, 7. klasse)
    • Fransk (2. fremmedsprog, 7. klasse)
    • Fysik/kemi (8 klasse)
    • Biologi (8. klasse)
    • Geografi (8. klasse)
    • Historie (8. klasse)

    Der skal udvikles kvalitetsmærkning (certificering) af test, som udbydes til skoler og kommuner fra andre offentlige og private leverandører. Så vidt muligt certificeres test i færdigheder, viden og kompetencer i historie, samfundsfag og praktiske/musiske fag

    1 obligatorisk screeningstest for læsevanskeligheder

    • Klassebaseret screeningstest for læsevanskeligheder: alle elever i 1. klasse

    1 test for risiko for ordblindhed

    • Krav om risikotest for ordblindhed senest i 1. klasse for elever med tegn på læsevanskeligheder

    1 sprogvurdering

    • Der udvikles et forbedret nationalt sprogvurderingsredskab 

    Styrket fokus på højt begavede elever gennem tidlig opsporing og nye redskaber

    • Sammenhængende indsatser for opsporing
    • Helhedsvurdering af indledende tegn på særlig dygtighed hos elev 
    • Screening via tjekliste
    • Tilbud om intelligenstest

    Børne- og Undervisningsministeriet sætter desuden en undersøgelse i gang af de skoler, der klarer sig bedst og de bagvedliggende årsager. Undersøgelsens resultater skal bidrage til inspiration for andre skoler

    Skoleudviklingssamtale

    Kvalitetsrapporter er kritiseret for at være for bureaukratiske. De afskaffes derfor og erstattes af en årlig skoleudviklingssamtale, som skal styrke den fælles forståelse af skolens udfordringer og indsatsområder samt frigive ressourcer på skolerne til at arbejde med egne indsatsområder. Skoleudviklingssamtalen tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne af test i dansk (læsning) og matematik samt anden relevant viden om skolevæsenet. Sammen om skolen inviteres til at give forslag til den konkrete udmøntning.

    • Styrket og tidlig opfølgning over for skoler med udfordringer
    • Opfølgningen over for kommuner og skoler, der ikke løfter deres elever nok, skal styrkes. Kommunalbestyrelserne skal følge op på flere skoler end i dag, og der skal tidligt fokus på de skoler, der ikke løfter eleverne som forventet. Sammen om skolen inviteres til at give forslag til konkretisering af de nærmere rammer konkretiseres ud fra nedenstående pejlemærker:
    • Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder en udviklingsliste til kommunalbestyrelserne over skoler med bekymrende kvalitet, som forventes at omfatte op til 10 procent af skolerne, inklusiv skoler i tilsyn. Kommunalbestyrelserne får besked om, at de skal forbedre skolernes resultater, og kommunalbestyrelsen udarbejder en udviklingsplan for, hvordan det skal ske på den enkelte skole.
    • Skolerne udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive indikatorer, der peger på, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten. Det kan eksempelvis være skolernes løfteevne, bekymrende mistrivsel og elevfravær. 
    • Kommunalbestyrelserne forventes at anvende udviklingsplaner i deres opfølgende skoleudviklingssamtale med skoler på udviklingslisten.
    • Hvis der er meget bekymrende resultater og vedvarende dårlig kvalitet, udtages skolerne som hidtil direkte til tilsyn. Skoler, der over flere år fremgår på udviklingslisten, vil desuden ud fra en konkret vurdering af kvaliteten kunne udtages til tilsyn. Skoler i kvalitetstilsyn tilbydes rådgivning og understøttelse fra Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulenter til at løfte kvaliteten.
    • For skoler med vedvarende dårlig kvalitet, hvor der ikke sker forbedringer, kan børne- og undervisningsministeren som i dag pålægge kommunalbestyrelserne mere vidtgående tiltag. Det kan eksempelvis være at udarbejde en handlingsplan inklusiv eventuelt pålæg af konkrete tiltag og i sidste ende lukke skolen.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 2. december 2021.

    Bilag

  • 3
    Årshjul over kendte politiske sager 2022
    Sagsid.: 17/3792

    RESUMÉ:

    Skoleudvalget præsenteres for årshjulet for kendte politiske sager i 2022.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efteretning.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 02-12-2021

    Til efterretning med bemærkningerne:

    Årshjul sagen skal flettes med den til BFKU og tilføjes fra skoleområdet:

    Januar: temadrøftelser i Det rådgivende Skoleorgan

    Februar: rapport fra Ungecenteret

    Opfølgning på Klub Dragør i foråret mht. arbejdet med udsatte børn

    Anne Funk (O) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    Skoleudvalget præsenteres for årshjulet over kendte politiske sager i Skoleudvalget i 2022. Årshjulet er vedhæftet som bilag.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget 2. december 2021.

    Bilag

  • 4
    Eventuelt
    Sagsid.:

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 02-12-2021

    Ann Harnek (T) mindede om udarbejdelse af sag om retningslinjer for håndtering af børn-mod-børn ref. beslutning fra SU 24.11.2019.

    Kim Dupont (V) spurgte ind til implementeringen af den nye skolepolitik.

    Anne Funk (O) var ikke til stede.