Skip navigationen

Referat

Torsdag den 04. september 2014 kl. 17:00

Mødested: Havnestuen
Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Medlemmer: Asger Larsen (I), Jens Passarge (Løsgænger), Kenneth Gøtterup (C), Morten Dreyer (O), Ole H. Hansen (A), Peter Læssøe (T), Svend Mathiasen (Løsgænger)
Afbud fra:
Bemærkninger: Godkendelse af dagsorden: Godkendt.
  • 1
    Godkendelse af fælles kommunale målsætninger på psykiatriområdet
    Sagsid.: 14/2099

    ANBEFALING:

    Forvaltningen indstiller, at

    1.

    Rammepapiret, ”Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet”, godkendes.

    2.

    forvaltningen efterfølgende fremlægger en plan for, hvordan indsatserne i rammepapiret implementeres i Dragør Kommune.

    SAGSFREMSTILLING:

    KKR Hovedstaden har sendt et rammepapir med fælles kommunale målsætninger på psykiatriområdet til godkendelse i alle kommuner i Region Hovedstaden.

    Baggrund

    Rammepapiret er udarbejdet på opfordring fra KKR Hovedstaden i forlængelse af rammepapiret for det somatiske område, som de 29 kommuner i hovedstadsregionen godkendte i foråret 2013 (godkendt i Dragør Kommune i Kommunalbestyrelsen den 30. maj 2013). Begge rammepapirer er en del af den regionale opfølgning på KL´s udspil ”det nære sundhedsvæsen”.

    Kommunerne i Region Hovedstaden har valgt en ret ’proaktiv’ implementeringsstrategi af det nære sundhedsvæsen, idet man som det første af de fem kommunekontaktråd valgte en strategi, hvor kommunerne forpligter hinanden på fælles mål. Senere er denne strategi blevet understøttet af linjen i den kommende sundhedsaftale 2015 – 2018, hvor kommunerne indgår én fælles aftale med regionen, som er forpligtende for alle kommuner. Der er således både paralleller og overlap mellem rammepapirerne fra KKR og den kommende sundhedsaftale.

    Formål

    Rammepapiret på psykiatriområdet har til formål at give en fælles forståelse af, hvordan kommunerne arbejder med indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Rammepapiret handler primært om, hvad kommunerne i hovedstadsregionen vil gøre i kommunalt regi. Men papiret skal også ses i sammenhæng med den kommende sundhedsaftale og praksisplan, som sætter rammerne for samarbejdet mellem hospital, kommuner og almen praksis.

    Samtidig er rammepapiret forpligtende på den måde, at kommunerne skal gennemføre indsatserne, som er beskrevet i papiret.

    Indhold

    Papiret beskriver 15 indsatser, som er forpligtende for alle kommuner (”skal”-indsatser) og 9 indsatser, som kan løftes af en enkelt kommune eller grupper af kommuner i samarbejde, for dermed at skabe viden i forhold til den fremadrettede udvikling (”kan”-indsatser). Indsatserne er inddelt i fire målsætningsområder: Forebyggelse og sundhedsfremme, forebyggelse af (gen)indlæggelser, borgerens forløb samt dokumentation og metodeudvikling.

    Opfølgning

    KKR følger op på rammepapirerne på det somatiske og psykiatriske område. Opfølgningen sker via spørgeskemaer til kommunerne, der sammenskrives og afrapporteres til KKR. KL følger desuden op på implementeringen af ”Det nære sundhedsvæsen” generelt og bruger resultaterne herfra i dialogen med regeringen om status for udmøntningen af Det nære sundhedsvæsen.

    LOVE/REGLER:

    Målsætningerne udspringer af implementeringen af Det nære sundhedsvæsen, og skal desuden ses som et kommunalt supplement til Sundhedsaftalerne, der udmønter Sundhedsloven.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    I økonomiaftalen 2013 fik kommunerne et varigt økonomisk løft over bloktilskuddet til udvikling af det nære sundhedsvæsen. Dragør Kommunes andel er på 2.064.000 kr. årligt, som blev afsat ved budgetlægningen 2014-2017.

    Indsatserne gennemføres indenfor denne ramme.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 4. september 2014.

    Økonomiudvalget den 11. september 2014.

    Kommunalbestyrelsen den 18. september 2014.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 04-09-2014

    Ad 1. + 2

    Anbefales over for ØU og KB.

    Peter Læssøe (T) foreslog, at udvalget får en status på det nære sundhedsvæsen, hvilket udvalget tilsluttede sig.

    Anbefales over for ØU + KB.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 11-09-2014

    Anbefales over KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 18-09-2014

    Godkendt.

    Bilag

  • 2
    Ansøgning til Pulje til løft af ældreområdet 2015
    Sagsid.: 14/2113

    ANBEFALING:

    Forvaltningen indstiller, at ansøgningen til Pulje til løft af ældreområdet 2015 godkendes.

    SAGSFREMSTILLING:

    Baggrund

    Der er i aftale om Finanslov 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. De afsatte midler udmøntes til kommunerne for et år ad gangen. Udmøntningen af midlerne sker i 2014 og 2015 på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Midlerne fordeles ud fra kommunernes størrelse, og Dragør Kommunes andel af puljen i 2015 er på 3.089.000 kr.

    Formål og målgruppe

    Formålet med midlerne er at løfte ældreplejen, hvor der er størst behov i den enkelte kommune. Det kan eksempelvis være inden for en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats, en bedre praktisk hjælp og personlig pleje og bedre forhold for de svageste ældre. Puljens målgruppe er ældre borgere, som har behov for hjælp. Det gælder både sårbare og udsatte ældre, der har et stort plejebehov og ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv.

    Dragør Kommunes ansøgning

    Udkast til Dragør Kommunes ansøgning er vedlagt som bilag. Midlerne i 2015 foreslås primært anvendt på at fortsætte de varige ansættelser af medarbejdere i hjemmeplejen og på Enggården. Derved fastholdes opnormeringen begge steder. I hjemmeplejen er der ansat to ergoterapeuter og en sygeplejerske. På Enggården er der ansat fire ergoterapeuter, én på hver af afdelingerne med varige boliger samt en sosu-hjælper i aftenvagt hver anden uge i den skærmede enhed. Stillingen som aftenvagt foreslås desuden udvidet, så alle uger er dækket.

    Herudover foreslås besparelsen i hjemmeplejen på tid i morgenbesøget til ældre med omfattende plejebehov fortsat rullet tilbage. Tilskuddet til indkøb af et træningsredskab årligt samt service på træningsredskaber i Aktivitetshuset foreslås bibeholdt.

    Overførsel af midler fra 2014 til 2015

    Forvaltningen er i øjeblikket i dialog med ministeriet om, hvorvidt ubrugte midler fra 2014 kan overføres til 2015. Indtil videre er meldingen, at op til 10 procent af midlerne til en given indsats kan overføres til det efterfølgende år. Midler derudover kan overføres, hvis kommunen præciserer det eksakte beløb samt hvad midlerne anvendes til, og dette formål godkendes af ministeriet.

    LOVE/REGLER:

    Aftale om Finanslov 2014.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Dragør Kommune modtager 3.089.000 kr. i 2015.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Udkast til ansøgning har været i høring i Ældrerådet. Rådets høringssvar er vedlagt som bilag.

    Ældrerådet foreslår, at midlerne i 2015 anvendes til øget tilskud til motion og træning i aktivitetshuset, fritagelse for brugerbetaling i den øvrige del af aktivitetshuset, oftere rengøring og hovedrengøring hos borgere som modtager praktisk hjælp, genindførelse af tilskud til deltagelse i kurser og aktiviteter i dag- og aftenskoler mv. Endvidere foreslår Ældrerådet at uforbrugte midler i 2014 anvendes i indeværende år på ovennævnte aktiviteter.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 4. september 2014.

    Økonomiudvalget den 11. september 2014.

    Kommunalbestyrelsen den 18. september 2014.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 04-09-2014

    Udvalget anbefaler forvaltningens indstilling over for ØU og KB.

    Herudover anbefaler udvalget over for ØU og KB at forvaltningen udmønter en pulje til initiativer i forbindelse med sårbare ældre.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 11-09-2014

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 18-09-2014

    Godkendt.

    Bilag

  • 3
    Enggårdens økonomi
    Sagsid.: 14/2221

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler, at redegørelsen tages til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde den 14. august 2014 bedt om at få en detaljeret gennemgang af Enggårdens økonomi.

    Forvaltningen har i vedlagte notat valgt at fokusere på følgende emner:

    1. Budgettet for 2014
    2. Politiske beslutninger i de seneste 3 budgetlægninger.
    3. Taksterne 2012-14 og takstforslag til budget 2015-18.

    Ad. 1. Budgettet.

    Det samlede nettobudget for Omsorgscenter Enggården er på 53.580.916 kr., og omhandler indenfor Enggårdens rammer budgetter til Enggården, Madservice og Daghjem/aflastning/rehabilitering.

    I bilaget vises de enkelte afdelingers samlede budgetter, samt oplysning om, hvad budgetterne indeholder.

    Ad. 2. Politiske beslutninger.

    Der er i bilaget foretaget en opremsning af politiske beslutninger, der gennem de seneste 3 budgetlægninger er foretaget, hvor især 2012-15 beslutningerne lagde det økonomiske fundament til udvidelsen på 50 boliger.

    Ad. 3. Taksterne.

    I bilaget kan udviklingen af taksterne ses i perioden 2012 – 14, samt budgetoplægget for 2015-18, som er en prisregulering efter KL’s fremskrivningsprocenter.

    Forvaltningen vil på mødet supplere med yderligere oplysninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 4. september 2014

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 04-09-2014

    På foranledning af Peter Læssøe (T) udleverede forvaltningen bilag vedr. bruttotal 2014 for Enggården og realiserede nettotal 2013 for Enggården.

    Redegørelsen taget til efterretning.

    Bilag

  • 4
    2. budgetopfølgning 2014 på SSU's område
    Sagsid.: 14/647

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler;

    at der i forbindelse med 2. budgetopfølgning gives en tillægsbevilling på -1.462.991 kr., som tilgår i kassebeholdningen.

    SAGSFREMSTILLING:

    Ved opfølgning på kommunens budgetter vurderes det, om det afsatte budget på området overholdes i forhold til det forventede forbrug på området.

    I forbindelse med 2. budgetopfølgning er SSU’s område gennemgået. Dog vil sektor 8 først blive gennemgået ved 3. budgetopfølgning. Der forventes på nuværende grundlag, at SSU’s område i 2014 samlet set vil have et mindre forbrug på -1.462.991 kr.

    Budgetafvigelserne på områdets sektorer fremgår af tabellen nedenfor

    Forventet budgetafvigelse i alt

    Merforbrug +
    Mindreforbrug -

    Sektor 6

    Social, spec. voksen område og pension

    Mindreforbruget skyldes justeringer på misbrugsområdet. Dette skyldes et skøn på mindreforbrug af voksne i dagbehandling.

    -218.000

    Sektor 7

    Ældre og handicappede

    Mindreforbruget skyldes en række justeringer. På indtægtssiden skyldes det forventet øget indtægt på servicepakken samt mellemkommunale betalinger.

    På udgiftssiden forventes der merudgifter på plejervederlag samt støtte-kontaktpersoner.

    -1.244.991

    Afvigelse i alt

    -1.462.991

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Konsekvensen af godkendelse af 2. budgetopfølgning på SSU’s område er, at der gives en tillægsbevilling på -1.462.991 kr., som tilgår i kassebeholdningen.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Børne, Social og Sundhedsudvalg den. 4. september 2014.

    Økonomi- og Planudvalg den 11. september 2014.

    Kommunalbestyrelsen den 18. september 2014.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 04-09-2014

    Udvalget anbefaler over for ØU og KB, at beløbet forbliver i forvaltningen, og kan i givet fald indgå i efterårets budgetopfølgning.

    For stemte:

    6 (A, C, L, O, V, Asger Larsen (løsgænger)

    Imod stemte:

    1 (T)

    Undlod at stemme:

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 23-10-2014

    Borgmesteren stillede forslag om, at forvaltningens anbefaling følges:

    For stemte:

    6 (A+C+L+O+V)

    Imod stemte:

    1 (T)

    Anbefales over for KB

    Ole K. Svendsen (A) var indkaldt som stedfortræder for Allan Holst (A)

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 30-10-2014

    For stemte:

    11 (A+C+L+O+V)

    Imod stemte:

    3 (T)

    Undlod at stemme:

    1 (Asger Larsen (løsgænger))

    Godkendt.

    Protokol fra T:

    T-gruppen finder, at kommunens budgetopfølgning er utilstrækkelig og ikke konsekvent nok. Det belyses eksempelvis ved, at de tekniske korrektioner under budget 2015 er relativt meget større end de samlede konsekvenser af budgetopfølgningen.

    Nicolaj Riber (A) var indkaldt som stedfortræder for Ole Hansen (A).

    Bilag

  • 5
    Eventuelt
    Sagsid.:

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 04-09-2014

    Ingen bemærkninger.