Skip navigationen

Referat

Torsdag den 07. maj 2015 kl. 17:00

Mødested: Havnestuen
Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Medlemmer: Asger Larsen (I), Jens Passarge (Løsgænger), Kenneth Gøtterup (C), Morten Dreyer (O), Ole H. Hansen (A), Peter Læssøe (T), Svend Mathiasen (Løsgænger)
Afbud fra:
Bemærkninger: Godkendt.
Kenneth Gøtterup forlod mødet kl. 19:00. Deltog i punkt 1 og meddelelsespunkt 9.
  • 1
    Budgetlægningen 2016-19 - SSU
    Sagsid.: 15/927

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler, at orientering om muligheder og udfordringer på Social- og Sundhedsudvalgets område drøftes og tages til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    Der har været afholdt budgetseminar den 27. marts, hvor muligheder og udfordringer for det samlede kommunale område blev præsenteret, drøftet og hvor Kommunalbestyrelsen afgav en række konkrete bestillinger til den videre budgetproces. Der har efterfølgende den 14. april 2015 været afholdt et dialogmøde mellem Kommunalbestyrelsen og repræsentanter fra foreninger og bestyrelser i kommunen, hvor muligheder, udfordringer og forslag blev drøftet.

    Forvaltningen vil på mødet give en mundtlig orientering om muligheder og udfordringer med fokus på SSU området.

    På SSU-mødet i juni præsenteres forslag til driftsudvidelser og besparelser/effektiviseringer med henblik på at skabe et økonomisk råderum.

    Der vedlægges referat fra dialogmødet i SSU regi til evt. videre drøftelse.

    LOVE/REGLER:

    Tids- og procedureplan for budgetlægningen 2016-19.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Intet pt.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Der er yderligere høringsproces i perioden 17. august til og med 3. september 2015, samt borgerrettet høringsmøde den 25. august 2015.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-05-2015

    Punktet blev drøftet.

    Udvalget ønsker at ”Ældrekoordinator” og ”Drift af el-scootere” indgår i

    den videre budgetproces.

    Bilag

  • 2
    Handicaprådets årsberetning 2014
    Sagsid.: 14/3694

    SAGSFREMSTILLING:

    Fortsat sagsbehandling fra mødet den 9. april.

    Ifølge Handicaprådets forretningsorden udarbejder rådet en årsberetning for det foregående år. Årsberetningen offentliggøres og sendes til Kommunalbestyrelsen.

    LOVE/REGLER:

    I medfør af Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Lov nr. 574 af 24. juni 2005) § 37 a har Kommunalbestyrelsen i Dragør Kommune nedsat et handicapråd.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen konsekvenser.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 9. april 2015.

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 09-04-2015

    Udvalget kan ikke tage årsberetningen til efterretning.

    Sagen hæves til behandlingspunkt på næste møde.

    Asger Larsen (I) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-05-2015

    Udvalget vedtog, at tilbagesende sagen til Handicaprådet med henblik på at få Handicaprådets årsberetning fremsendt.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Bilag

  • 3
    Dialogmøde - Godkendelse af dagsorden for Tandplejen
    Sagsid.: 15/920

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender dagsordenen for dialogmøde med tandplejen.

    SAGSFREMSTILLING:

    Social- og Sundhedsudvalget vedtog på mødet i februar 2015, at der holdes dialogmøde med Sundhed og Omsorg, herunder tandplejen den 4. juni 2015 kl. 17.00-18.15. Omsorgscenter Enggården er her undtaget, da de har særskilt dialogmøde.

    Forvaltningen foreslår, at der den 4. juni 2015 alene afholdes dialogmøde med Tandplejen kl. 17.00-17.45 og at dialogmøde med den øvrige del af Sundhed og Omsorg afholdes til efteråret. Forslaget skal ses i lyset af udviklingen i Hjemmeplejen og de tiltag, der ønskes sat i værk, jf. punkt 4 i dagsordenen.

    Såfremt dette kan imødekommes, skal SSU alene beslutte, hvilke emner der eventuelt skal drøftes med Tandplejen.

    Forslag til dagsorden den 4. juni 2015:

    1.

    Dialog

    2.

    Status på den kommunale tandpleje og perspektiver på fremtidens tandpleje

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-05-2015

    Godkendt.

    Kenneth Gøtterup var ikke til stede.

  • 4
    Udvikling af hjemmeplejen
    Sagsid.: 15/905

    ANBEFALING:

    Forvaltningen indstiller

    1.

    at

    det godkendes, at forvaltningen arbejder videre med nedenstående anbefalinger, jf. pkt. 1 – 7 i sagsfremstillingen.

    2.

    at

    det godkendes, at forvaltningen udarbejder et forslag til plan for udvikling af hjemmeplejen og et forslag til finansiering af planen til udvalgsmøde i juni.

    SAGSFREMSTILLING:

    Hjemmeplejens kompetencer skal øges med hensyn til den kvalitet i opgaveløsningen, der kræves fagligt, planlægningsmæssigt og ledelsesmæssigt for at imødekomme borgernes pleje- og omsorgsbehov.

    Handlingen på kort sigt, hvilket vil sige de næste 1- 2 måneder, er at styrke planlægning og disponering, så de rette kompetencer kobles til de rette opgaver. Det vil være nødvendigt at sætte ind på flere områder.

    Forvaltningen anbefaler følgende:

    1.

    Kortlægning og screening af borgere

    Kvaliteten i opgaveløsningen hos borgerne kortlægges. Først kortlægges kvaliteten i plejen hos de ca. 80 borgere med den største plejetyngde, (mere end 6 timers hjælp om ugen) i løbet af den næste måned. Derefter kortlægges kvaliteten i plejen hos de ca. 100 borgere med den næste grad af plejetyngde (mellem 1,5 og 6 timers hjælp om ugen) over de følgende to måneder. Kvaliteten i plejen hos de resterende ca. 170 borgere (op til 1,5 times hjælp om ugen) kortlægges derefter over et halvt år.

    Screeningen foretages af rehabiliteringsafdelingen, sygeplejerskerne og visitationen.

    2.

    Faglig kvalitet – opgavens kobling til medarbejdernes kompetencer

    2.a

    Der er i hjemmeplejen en fordeling mellem sosu-hjælpere og sosu-assistenter på 80/20. Målet er at ændre denne fordeling til 50/50 over de næste to år. Derfor gennemfører lederne over 1- 2 måneder MUS-samtaler med alle sosu-hjælpere og afdækker, hvem der videreuddannes til sosu-assistenter. Herefter udarbejdes plan for, hvor mange medarbejdere, der skal på efteruddannelse og i hvilken takt.

    2.b

    Der iværksættes desuden en målrettet rekrutteringsindsats, der understøtter målet om en ændret fagfordeling.

    3.

    Styrke de sygeplejefaglige og rehabiliteringsfaglige ressourcer

    Indtil andelen af sosu-assistenter i hjemmeplejen er øget, styrkes de sygeplejefaglige og rehabiliteringsfaglige ressourcer, så sosu-hjælperne er under tilstrækkelig faglig supervision.

    4.

    Styrket ledelse

    Forandringstiltagene betyder, at ledelse henover døgnet skal styrkes for at gennemføre planen. Forvaltningen vil med baggrund i et udviklingsforløb i aftenvagten anbefale, at der i en periode også er direkte ledelse i aftenvagten.

    5.

    Styrket tilsyn

    Fra 2015 styrker Dragør Kommune desuden tilsynet med leverandørernes udførelse af opgaver efter § 83 i Serviceloven. Det sker ved, at et eksternt firma fremover fører tilsynet.

    6.

    Prioritering af ressourcer

    Der vil i det kommende år være en prioritering af ressourcerne i hjemmeplejen, fordi aldersgrænsen for forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år sættes op til 80 år, jf. regeringens aftale om at revidere ordningen om forebyggende hjemmebesøg.

    7.

    Mobil IT-løsning

    Den igangværende implementering af håndholdte enheder (mobil IT-løsning) til medarbejderne vil medføre en bedre planlægning af medarbejdernes tid og en hurtigere dokumentation.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Forvaltningen fremlægger på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 4. juni 2015 et forslag til finansiering af planen.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 4. juni 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-05-2015

    Ad 1. + Ad 2.

    Godkendt.

    Kenneth Gøtterup var ikke til stede.

  • 5
    Kommunalt tilsyn 2014 - hjemmeplejen og private leverandører
    Sagsid.: 15/832

    ANBEFALING:

    Forvaltningen indstiller, at tilsynsrapport 2014 for hjemmeplejen og private leverandører drøftes og sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, hvordan kommunen planlægger og udfører sin virksomhed på det sociale område og pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaverne løses både i hjemmeplejen og på plejehjem.

    I november 2013 godkendte Kommunalbestyrelsen Dragør Kommunes tilsynspolitik, som danner grundlaget for tilsyn med leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje efter Servicelovens § 83.

    Tilsynet med hjemmeplejen og de private leverandører blev gennemført i 2014, og tilsynsrapporten har nu været drøftet med alle leverandører. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

    Handleplan for opfølgning

    Leverandørerne har taget rapporten til efterretning, og de er blevet bedt om at lave en handleplan for dokumentation.

    LOVE/REGLER:

    Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 15 og 16 og Lov om social service § 151.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Tilsynsrapporten sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015.

    Høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

    Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-05-2015

    Godkendt.

    Bilag

  • 6
    Aktivitetshusets organisatoriske placering i den kommunale sundhedsopgave
    Sagsid.: 14/896

    ANBEFALING:

    Forvaltningen indstiller, at det godkendes, at Aktivitetshuset fortsat er en kommunalt drevet aktivitet.

    SAGSFREMSTILLING:

    Aktivitetshusets tilbud og aktiviteter spiller en væsentlig rolle i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til ældrebefolkningen. Antallet af ældre i Dragør Kommune stiger, hvilket vil få en betydning for kommunens økonomi og gøre betydningen af at have et forebyggende sundhedstilbud til de ældre endnu vigtigere.

    Fordele ved at Aktivitetshuset er kommunalt organiseret:

    Kommunen har mulighed for løbende dialog, direkte indflydelse på og samarbejde med Aktivitetshuset om, hvordan den kommunale forebyggende sundhedsopgave i forhold til ældrebefolkningen løses, herunder hvordan forskellige målgrupper nås.

    Kommunen har fleksibel adgang til Aktivitetshusets lokaler, når behovet opstår.

    Ulemper ved at Aktivitetshuset ikke er kommunalt organiseret:

    Driftsoverenskomsten vil være Dragør Kommunes eneste styringsredskab i forhold til Aktivitetshuset og kan derfor komme til at låse og afskære fra udvikling af nye indsatser og nye samarbejder.

    Aktivitetshuset skal have en startkapital.

    Fleksibiliteten i benyttelsen af lokalerne i Wiedergården mindskes, idet Aktivitetshuset som selvejende institution vil have råderet over egne lokaler.

    Brobygning for borgere fra forløbsprogrammer og integration af sårbare borgere i huset kan blive sværere, når skillelinjen mellem kommunen og Aktivitetshuset trækkes op.

    Samlet set er det forvaltningens anbefaling, at Aktivitetshuset fortsat er et kommunalt drevet tilbud. Dette skal ses i sammenhæng med det stigende antal ældre, øget fokus på forebyggelsesindsatsen og sammenhæng i den kommunale sundhedsopgave.

    LOVE/REGLER:

    Aktivitetshuset drives efter § 79 i Serviceloven om iværksættelse af eller tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Aktivitetshuset som fortsat kommunalt drevet aktivitet vil have uændret økonomi.

    Af sag fremlagt for Social- og Sundhedsudvalget den 3. juni 2014 (Oplæg til videre undersøgelse af Aktivitetshusets muligheder for at drives som selvejende institution) fremgår følgende:

    ’Økonomien afhænger af, hvor mange funktioner Aktivitetshuset skal tilkøbe udefra. F. eks kan bogholderi, regnskab, revision, HR m.m. enten købes udefra eller fortsat varetages af Dragør Kommune. Hvis kommunen varetager disse funktioner, forventes overgangen til selvejende institution at være udgiftsneutral.

    Lederen kan ansættes af Bestyrelsen, der også har indflydelse på hvilken type og hvor mange medarbejdere, der ansættes.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-05-2015

    Forvaltningens anbefaling blev sat under afstemning.

    For stemte:

    4 (A+O+I+V)

    Imod stemte:

    2 (T+L)

    Undlod at stemme:

    Herefter hævede Peter Læssøe (T) sagen til KB, jf. Styrelseslovens §23.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-05-2015

    Forslag fra T:

    T-gruppen foreslår, at forvaltningen undersøger perspektiverne i, at Aktivitetshuset bliver en selvejende institution.

    For stemte:

    6 (C+L+T)

    Imod stemte:

    9 (A+I+O+V)

    Undlod at stemme:

    Faldet.

    Afstemning om SSU´s beslutning:

    For stemte:

    9 (A+I+O+V)

    Imod stemte:

    4 (L+T)

    Undlod at stemme:

    2 (C)

    Godkendt.

    Bilag

  • 7
    Kvalitetsstandarder 2015, praktisk hjælp, personlig pleje og madservice
    Sagsid.: 14/3509

    ANBEFALING:

    Forvaltningen indstiller, at kvalitetsstandarder for praktisk hjælp, personlig pleje og madservice drøftes og godkendes med tilføjelse af henvisning til klageadgang og for madservice en tilføjelse af henvisning til ”anbefalinger for den danske institutionskost”.

    SAGSFREMSTILLING:

    Kvalitetsstandarder 2015 for praktisk hjælp, personlig pleje og madservice efter Servicelovens § 83 har været i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

    Ældrerådet har afgivet et høringssvar, der er vedlagt som bilag sammen med forvaltningens kommentarer til høringssvaret.

    På baggrund høringssvaret bliver følgende tilføjet i kvalitetsstandarderne:

    Henvisning til klageadgang.

    I kvalitetsstandarden for madservice henvises til, at maden overholder retningslinjerne i ’Anbefalinger for den danske institutionskost’ udgivet af Fødevarestyrelsen.

    Tidligere sagsfremstilling:

    Kommunerne skal én gang årligt udarbejde kvalitetsstandarder for praktisk hjælp, personlig pleje og madservice samt fleksibel hjemmehjælp efter Lov om Social Service § 83.

    I Dragør Kommune er kvalitetsstandarderne senest godkendt i 2011. Serviceniveauet har været uændret i den mellemliggende periode.

    Kvalitetsstandarderne er i den mellemliggende periode blevet forelagt til politisk godkendelse den 4. december 2014. Her besluttede Social- og Sundhedsudvalget at udskyde godkendelsen til marts 2015, så ændringen i Servicelovens § 83 fra 1. januar 2015 indarbejdes i de nye kvalitetsstandarder.

    Ændringer i § 83 – Personlig hjælp, omsorg og pleje.

    I Servicelovens § 83 er der tilføjet en § 83 a vedrørende rehabiliteringsforløb. Den siger indledende ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1”.

    Konkret betyder det, at en borger skal tilbydes et forløb med fokus på hverdagsrehabiliterende hjælp, inden den varige hjælp efter § 83 tildeles. Formålet er at højne borgerens funktionsniveau til at kunne mestre mest mulig selv, før den varige hjælp tilbydes. Det er afgørende, at et rehabiliteringsforløb baserer sig på en konstruktiv dialog med udgangspunkt i borgerens samlede situation. Hvis den samlede vurdering af borgerens behov og situation under rehabiliteringsforløbet er, at borgeren ikke magter at gennemføre rehabiliteringsforløbet, skal kommunen vurdere borgerens behov for hjælp efter § 83.

    I Dragør Kommunes kvalitetsstandarder for 2015 er de principielle konsekvenser i ændringerne i tildelingen af hjælp beskrevet. I 2015 vil forvaltningen pilotafprøve, hvordan ændringerne implementeres i praksis til gavn for borgerne i Dragør Kommune. På baggrund af disse erfaringer afgøres det, om ændringerne skal beskrives mere konkret i kvalitetsstandarderne for 2016.

    Øvrige ændringer

    Foruden ændringerne i kvalitetsstandarderne på grund af indførelsen af § 83 a, er følgende nyt i kvalitetsstandarderne for 2015 sammenholdt med de gamle kvalitetsstandarder fra 2011:

    Madservice leveres nu efter § 83 i Serviceloven og skal derfor beskrives i kvalitetsstandarden, hvilket ikke var tilfældet i 2011.

    Formen er ændret lidt, således at ydelserne er beskrevet mere skematisk med henblik på bedre overblik.

    I afsnittet ’Samspillet med borgeren’ pointeres det, at hjælpen som udgangspunkt leveres med et rehabiliterende sigte (hverdagsrehabilitering) uanset borgerens funktionsniveau.

    Der er indsat et afsnit, som forklarer borgerens ret til erstatningshjælp.

    Der er indsat et afsnit, som forklarer borgerens mulighed for at klage over levering af hjælpen.

    Det er blevet præciseret, at rengøring efter husdyr kun foretages i begrænset omfang.

    LOVE/REGLER:

    I Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp og træning

    efter servicelovens §§ 83 og 86 præciseres følgende:

    ”§ 1. Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt udarbejde en

    kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. samt kommunal

    genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 83 og 86.”

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Serviceniveauet er uændret, og sagen har derfor ingen økonomiske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ældrerådet har afgivet høringssvar.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015.

    Økonomiudvalget den 21. maj 2015.

    Kommunalbestyrelsen den 27. maj 2015.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015.

    Økonomiudvalget den 21. maj 2015.

    Kommunalbestyrelsen den 27. maj 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-05-2015

    Forvaltningens anbefaling blev sat under afstemning.

    For stemte:

    5 (A+O+I+V+L)

    Imod stemte:

    Undlod at stemme:

    1 (T)

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 21-05-2015

    For stemte 6 (A+C+L+O+V)

    Undlod at stemme 1 (T)

    Anbefales over for KB

    Ole H. Hansen (A) var indkaldt som stedfortræder for Birgitte Brix Bendtsen (C)

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 27-05-2015

    For stemte:

    12 (A+C+I+O+V)

    Imod stemte:

    3 (T)

    Undlod at stemme:

    Godkendt.

    Protokol fra T:

    T-gruppen kan bl.a. ikke leve med, at visse borgere kun tilbydes rengøring hver 3. uge. T-gruppen arbejder for forbedrede vilkår generelt på ældreområdet og finder ikke, at den foreslåede kvalitetsstandard lever op til dette. T-gruppen ønsker endvidere, at kvalitetsstandarden skal indeholde konkrete retningslinjer for gennemførelse af de lovbestemte rehabiliteringsforløb.

    Bilag

  • 8
    Årshjul for sundhed og omsorg
    Sagsid.: 15/4

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler, at årshjulet for sundhed og omsorg godkendes.

    SAGSFREMSTILLING:

    På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 4. december 2015 blev det besluttet, at udvalget forelægges et årshjul med en oversigt over sundheds- og omsorgsområdet. Årshjulet er revideret april 2015.

    Årshjulet er vedlagt som bilag.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-05-2015

    Godkendt.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Bilag

  • 9
    Meddelelse - Oversigt over afsøgte muligheder for midlertidig boligplacering af flygtninge
    Sagsid.: 15/906

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler, at oversigten over afsøgte muligheder for midlertidig boligplacering af flygtninge tages til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    På mødet i Økonomiudvalget den 16. april 2015 blev der ønsket, at udvalget forelægges en oversigt over undersøgte midlertidige boligplaceringsmuligheder. 

    Oversigten er vedlagt som bilag.

    LOVE/REGLER:

    Integrationsloven

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015.

    Økonomiudvalget den 21. maj 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-05-2015

    Udvalget ønsker en løbende status på flygtningeområdet, herunder aktiviteter i forhold til boligplacering.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 21-05-2015

    Til efterretning

    Ole H. Hansen (A) var indkaldt som stedfortræder for Birgitte Brix Bendtsen (C)

    Bilag

  • 10
    Meddelelse - Fødevarestyrelsens kontrolbesøg på Enggården
    Sagsid.: 15/843

    SAGSFREMSTILLING:

    Fødevarestyrelsen har aflagt kontrolbesøg på Omsorgscenter Enggården. To af afdelingskøkkenerne fik ved besøget et administrativt bødeforlæg for overtrædelse af fødevarelovgivningen, fordi reglerne om egenkontrol ikke var overholdt.

    Egenkontrol er en kontrol, som alle der tilbereder, serverer eller sælger fødevarer er underlagt for at forebygge sygdom på grund af dårlig hygiejne eller fordærvede fødevarer. Der skal som led i egenkontrollen dokumenteres rengøring i køkkenet, lige som der skal udføres regelmæssige temperaturmålinger af køleskab og fryser samt ved genopvarmning af mad.

    Egenkontrollen bliver dokumenteret elektronisk i systemet ’E-smiley’ for alle tolv afdelingskøkkener på Enggården.

    De kritiske forhold som gav anmærkninger og bøder var, at det ikke var muligt at fremvise dokumentation for egenkontrol og risikoanalyse.

    Der er udformet handleplaner med følgende tiltag:

    Alle 12 afdelinger har fået brugere af E-smiley programmet.

    Produktionskøkkenet får en alarm hver fredag, hvis en afdeling ikke har udført sin egenkontrol.

    Der er udarbejdet en specifik rengørings- og temperaturmålingsplan, som beskriver, hvor ofte personalet skal rengøre og tage målinger af temperaturer.

    Der er udarbejdet afkrydsningsskema som støtte i dokumentationen af rengøring og temperaturmåling.


    Som bilag er vedlagt Fødevarestyrelsens kontrolrapporter, et af to enslydende henvendelser fra Fødevarestyrelsen samt Enggårdens handleplan.

    LOVE/REGLER:

    Hygiejneforordningen art. 5, stk. 1 og 2 samt Bekendtgørelse nr. 530 af 22. maj 2014 om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om fødevarehygiejne.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Der er udstedt en administrativ bøde på 10.000 kr. for hvert af de to afdelingskøkkener. Udgiften afholdes indenfor Enggårdens driftsbudget.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-05-2015

    Til efterretning.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Bilag

  • 11
    Skift til eksternt uanmeldt tilsyn med leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje
    Sagsid.: 13/2022

    SAGSFREMSTILLING:

    For at styrke det uanmeldte tilsyn med leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje efter Servicelovens § 83, det vil sige kommunale og private leverandører af hjemmepleje samt Omsorgscenter Enggården, bliver det uanmeldte kommunale tilsyn fremover varetaget af rådgivningsfirmaet BDO. Tilsynet med Enggården bliver dels på borgerniveau, dels på helheden med hensyn til hverdagslivet for borgerne på omsorgscentret.

    Tilsynet med Omsorgscenter Enggården er en kombination af to tilsynskoncepter: det individorienterede og det helhedsorienterede tilsyn. Det individorienterede tilsyn kontrollerer dokumentation og sammenhæng mellem afgørelse og praksis, mens det helhedsorienterede tilsyn i højere grad har fokus på beboernes hverdagsliv, trivsel og tryghed.

    I bilag vedlægges BDO´s beskrivelse af, hvordan tilsyn med henholdsvis omsorgscenter og leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje til hjemmeboende borgere bliver udført.

    LOVE/REGLER:

    Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 15 og 16 og Lov om social service § 151.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Udgiften afholdes inden for rammen.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-05-2015

    Udvalget ønsker at få økonomien belyst og sagen vender tilbage til juni mødet som behandlingspunkt.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Bilag

  • 12
    Meddelelse - Brandsikkerhed
    Sagsid.: 15/886

    SAGSFREMSTILLING:

    Klima, Energi- og Bygningsministeren har henvendt sig til landets kommuner angående brandsikkerheden på plejehjem og i ældreboliger.

    Dragør Kommune er dækket ind med automatisk brandalarm (ABA) på Omsorgscenteret Enggården. Anlægsfirmaet tjekker anlægget en gang årligt. Personalet bliver jævnligt undervist i elementær brandbekæmpelse. Enggården har afholdt brandøvelse i 2015.

    Dragør Kommune har følgende samarbejdsaftaler:

    Dansk Brandsikrings Institut, DBI, som en gang om året, udfører tjek af:

    Alle røgdetektorer.

    Alle brandøre.

    Alt brandmateriel.

    Servicekontrakt der omhandler:

    Årligt eftersyn.

    Udskiftning af røgdetektorer, efter gennemgang ved DBI.

    Eftersyn af røgdetektorer, efter en alarm på ABA anlægget.

    Problemløsning ved en eller flere ”Kolde alarmer”.

    Samarbejde med beredskabschefen om årlig:

    Gennemgang af hele Enggården.

    Brandøvelse.

    Afprøvning og registrering af brandmateriel.

    Køb af brandmateriel.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-05-2015

    Til efterretning.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Bilag

  • 13
    Eventuelt
    Sagsid.:

    SSU den 7. maj 2015

    Forvaltningen orienterede om stillingsopslag som centerleder for hjemmeplejen efter opsigelse. Stillingsopslag fremsendes til orientering for udvalget.

    Forvaltningen orienterede om el-scootere til Enggården og driften af disse.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Mødet slut kl. 20:15.