Skip navigationen

Referat

Mandag den 30. november 2015 kl. 18:00

Mødested: Havnestuen
Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Medlemmer: Asger Larsen (I), Jens Passarge (V), Kenneth Gøtterup (C), Morten Dreyer (O), Ole H. Hansen (A), Peter Læssøe (T), Svend Mathiasen (L)
Afbud fra:
Bemærkninger: Godkendelse af dagsorden: Godkendt.
  • 1
    Dialogmøde med Enggården
    Sagsid.: 15/2294

    SAGSFREMSTILLING:

    Mødet indledes med dialogmøde med Enggården, ved centerleder Mai P. Kirkegaard kl. 18:00.

    Dagsorden:

    1. Præsentation af centerleder Mai P. Kirkegaard.

    2. Status på Enggården, herunder

    a. Arbejdet med kvalitetsudvikling

    b. Hverdagens aktivitetsniveau for borgerne

    c. Madservice

    d. De fysiske rammer efter ombygning

    e. Dialog med brugerne

    f. Bruger og personaleundersøgelse

    3. Eventuelt

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 30. november 2015.

  • 2
    Råderumsskema vedr. daghjemsophold for beboere på Enggården
    Sagsid.: 15/2523

    ANBEFALING:

    Administrationen indstiller

    1.

    at

    Social- og Sundhedsudvalget godkender, at 5 daghjemspladser, forbeholdt beboere på Enggården, nedlægges (svarende til en årlig reduktion på ca. 187.500 kr.  

    2.

    at

    Social- og Sundhedsudvalget godkender, at 187.500 kr. anvendes til en styrket ergoterapeutisk indsats målrettet de svageste beboere på Enggården.

    SAGSFREMSTILLING:

    På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 5. november 2015, blev det besluttet, at forvaltningen

    1. beskriver konsekvenserne af, at fjerne muligheden for daghjemsophold, for beboere på Enggården beskrives
    2. beskriver alternativ anvendelse af midlerne inden for området

    Konsekvens
    Der er i november 2015, som følge af øget fokus fra personalets side, på at beboerne bliver støttet i at fastholde og opbygge netværk, nu et dagligt fremmøde på mellem 10 og 17 beboere.

    Da R-skemaet blev lavet i foråret, var fremmødet på ca. 7 beboere fra Enggården gennem en længere periode.

    Det er forvaltningens opfattelse, at daghjemmet er den bedste ramme og mest effektive ramme til at skabe aktivitet og sociale fællesskaber for beboerne på Enggården. En særlig styrke ved daghjemmet er, at det sociale netværk der etableres mellem borgere udenfor Enggården og beboere på Enggården. Det sikrer et godt indflytningsforløb, når borgere, der allerede benytter sig af daghjemstilbud, flytter til Enggården. Og samtidig bevarer de mere ressourcestærke beboere på Enggården kontakten til netværket udenfor Enggården.

    Som en konsekvens af Enggårdens øgede brug af daghjemspladserne, foreslås alene 5 pladser nedlagt.

    Det betyder en budgetreduktion på 187.500 kr. årligt, i årene 2016, 2017, 2018 og 2019.

    Enggårdens brug af daghjemmet

    Hovedparten af de beboere på Enggården, der bruger daghjemmet, er borgere, der før indflytningen på Enggården, også var tilmeldt daghjemmet.

    I overgangsfasen fra at komme fra eget hjem og indflytningen på Enggården, er det personalets oplevelse, at disse borgere har stor glæde af at fastholde rutinen med at komme på dagshjemmet.

    Enggårdens beboere har stor gavn af, at komme på daghjemmet, da de der kan møde bekendte ude fra byen og holde fast i og følge med i hverdagen i Dragør, og holde kontaktakten vedlige med gamle venner og bekendte.

    Enggårdens beboere ser frem til, at de skal på daghjemmet for at bryde hverdagen og få andre input, og anden stimulation fra bedre fungerende ældre.

    Der er et bredere tilbud af aktiviteter i daghjemmet, og beboerne benytter sig meget af f.eks. banko og underholdning, der giver Enggårdens beboere indhold i hverdagen.

    Også de pårørende er meget glade for daghjemmets tilbud til beboerne og er meget opmærksomme på om deres pårørende også kommer i daghjemmet på de dage de er tilmeldt.

    Alternative muligheder – et supplement til daghjemmet

    Ergoterapeuterne på Enggårdens afdelinger aktiverer de beboere, der er for dårlige til at deltage i daghjemmets tilbud.

    Forvaltningen foreslår, at den årlige besparelse på 187.500 kr., i årene 2016-2019, anvendes til at styrke den ergoterapeutiske indsats for de svageste beboere på Enggården.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Reduktion såvel som evt. beslutning om øget serviceniveau sker inden for rammen af Enggårdens samlede budget.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 30. november 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 30-11-2015

    Ændringsforslag fra C:

    Punkt 1 godkendes og de resterende midler anvendes til styrkelse af de daglige aktiviteter for beboerne. Forvaltningen fremlægger sag om, hvordan midlerne anvendes.

    For stemte:

    4 (A+C+L+O)

    Imod stemte:

    Undlod at stemme:

    3 (I+V+T)

    Godkendt.

  • 3
    Bagatelgrænse for sagsbehandling ved små hjælpemidler
    Sagsid.: 15/2250

    ANBEFALING:

    Administrationen indstiller,

    1.

    at

    Social- og Sundhedsudvalget godkender, at administrationen, i forbindelse med en ny kontraktforhandling med leverandør af hjælpemidler i 2016, indarbejder muligheden for at Dragør Kommune kan indføre ordning om udlevering af små hjælpegenstande uden sagsbehandling i henhold til kommunalfuldmagten.

    2.

    at

    Social- og Sundhedsudvalget forelægges sagen til beslutning, når Tårnby Kommunes evaluering af ordningen foreligger i foråret 2016.

    SAGSFREMSTILLING:

    På mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 29. september 2015 blev forslag fra Liste O om ”Bagatelgrænse for sagsbehandling af små hjælpemidler” drøftet. Det blev besluttet, at forvaltningen fremkommer med en sag om den formelle beskrivelse af, hvordan Tårnbys procedure er samt viden om, hvad den nedre grænse bør være.

    Desuden blev der på udvalgsmødet den 5. november 2015 efterspurgt en oversigt over de ti mest benyttede genbrugshjælpemidler.

    Sagsfremstillingen indeholder:

    • En beskrivelse af Tårnby Kommunes procedure.
    • En vurdering af, om det er muligt at angive en økonomisk grænse for, hvornår sagsbehandling og bevilling af hjælpemidler balancerer med omkostningerne ved, kvit og frit at udlevere de pågældende omtalte genstande.
    • En vurdering af de økonomiske konsekvenser af, at Tårnby Kommunes ordning indføres for borgere i Dragør Kommune.
    • En oversigt over, hvilke genbrugshjælpemidler, der hyppigst benyttes af borgere i Dragør Kommune.

    Proceduren i Tårnby Kommune

    Tårnby Kommune har besluttet følgende model:

    Badebænke, rollatorer/gangbukke, toiletforhøjere og albuestokke udleveres uden forudgående visitation

    • Målgruppen er borgere med en genoptræningsplan samt borgere, der deltager i eller er i målgruppen for hverdagsrehabilitering. Målgruppen vil i overvejende grad bestå af ældre borgere. Borgere, der ikke er i målgruppen, men har et behov for en eller flere af ovennævnte tilbud, vurderes individuelt.
    • Sundhedscenteret i Tårnby Kommune varetager indkøb, lagerhold og udleveringen af ovennævnte genstande
    • Ordningen evalueres efter en periode på 1 år

    Den økonomiske omkostning ved at indføre ordningen er beregnet til 557.000 kr. Beregningen omfatter bl.a. en forventet stigning på 30 procent i efterspørgslen efter de omfattede genstande.

    Proceduren i Tårnby Kommune baserer sig på en faglig gennemgang og vurdering af, hvilke typer af hjælpemidler, der kan udleveres uden at indhente dokumentation og foretage en konkret, individuel vurdering af behov. Det er således ikke hjælpemidlets pris, der har været afgørende for beslutningen, men derimod hvilken type genstand der er tale om.

    Ifølge Serviceloven er det ikke muligt, at visitere hjælpemidler uden foregående sagsbehandling. Kommunalfuldmagten derimod, giver mulighed for, at udlevere ovennævnte genstande, som en sundhedsfremmende foranstaltning, eller som et ældrepolitisk tiltag.

    Det blev vurderet, at være i strid med kommunalfuldmagten, at anvende et ønske om, at nedbringe sagsbehandlingstiden på hjælpemidler, som argument for en udlevering af disse genstande. Se bilag 1 og 2.

    Det skal bemærkes, at genstande udleveret efter denne ordning ikke giver adgang til f.eks. handicapkørsel, hvor et af kriterierne er brug af visiterede ganghjælpemidler.

    Dragør Kommune

    Dragør Kommune har indgået en forpligtende delaftale på hjælpemiddelområdet med Tårnby Kommune. Denne delaftale omfatter ikke den konkrete ordning med udlevering uden forudgående visitation, af de ovenfor beskrevne genstande.

    Tårnby Kommune varetager myndighedsopgaven for Dragør Kommune på hjælpemiddelområdet, og træffer afgørelse på ansøgninger. Zealand Care varetager depotdriften og udleveringen af hjælpemidler for Dragør Kommune. Kontrakten med Zealand Care indebærer, at Dragør Kommune lejer hjælpemidler af Zealand Care.

    I top ti oversigten over genbrugshjælpemidler, der er udlejet hyppigst i perioden 18. november 2014 – 18. november 2015, ligger rollatorer på en førsteplads, badebænk på en syvendeplads og toiletforhøjer på en niendeplads (se bilag 3 for en samlet oversigt). En samlet anskaffelsessum for disse hjælpemidler, beregnet ud fra en kostpris oplyst af Zealand Care, er ca. 491.000 kr.

    Forudsætningerne for at kunne beregne de økonomiske konsekvenser af, at Dragør Kommune tilslutter sig Tårnby Kommunes ordning, er:

    • en vurdering af, om Tårnby Kommunes indkøb og udlevering af de omtalte genstande, vil være i strid med kontrakten mellem Dragør Kommune og Zealand Care.
    • en vurdering af, om det er muligt, og til hvilken pris, Dragør Kommune kan købe sig fri af en eventuel juridisk binding i kontrakten. Kontrakten med Zealand Care udløber med udgangen af 2016.
    • et overblik over, hvor mange borgere fra Dragør Kommune, der i dag får bevilget hjælpemidler (af typen, omfattet af ordningen), og hvor mange af disse, der i givet fald ville kunne udleveres efter en ny ordning.
    • en dialog med Tårnby Kommune om eventuelle ekstra administrationsomkostninger, forbundet med at Dragør Kommune tilslutter sig ordningen.

    Det vil være hensigtsmæssigt, at inddrage Tårnby Kommunes erfaringer, fra den evaluering, der udarbejdes 1 år efter ordningen er trådt i kraft. Evalueringen forventes bl.a. at kunne besvare, om ordningen har medført en øget efterspørgsel efter de omfattede genstande. Tårnby Kommune forventer at evalueringen ligger klar i foråret 2016.

    LOVE/REGLER:

    Serviceloven § 112, Styrelsesloven samt Kommunalfuldmagten.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ældrerådet og Handicaprådet.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 30. november 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 30-11-2015

    Ad.1

    Udvalget kunne ikke godkende indstillingen.

    Ad.2.

    Godkendt.

    Bilag

  • 4
    Inspiration til Dragør Kommunes sundhedspolitik
    Sagsid.: 15/2248

    ANBEFALING:

    Administrationen indstiller at, Social- og Sundhedsudvalget giver administrationen en foreløbig indikation af, i hvilken form og retning Dragør Kommunes sundhedspolitik skal udvikle sig.

    SAGSFREMSTILLING:

    I hvilken retning vil Dragør Kommune med sundhedspolitikken? Hvor skal sundhedspolitikken gøre en forskel for borgerne, i dagligdagen og i mødet mellem mennesker – for at borgerne kan leve et godt og trygt liv sammen og hver for sig?

    Som optakt og inspiration til det politiske arbejde med en ny Sundhedspolitik for Dragør Kommunes borgere, præsenteres her det nyligt udkomne sundhedspolitiske oplæg fra KL samt et par eksempler på kommunale sundhedspolitikker.

    Det sundhedspolitiske udspil fra KL er valgt, for at fremhæve KL´s perspektiv på retningen af sundhedsvæsenets udvikling.

    Eksempler på sundhedspolitikker fra andre kommuner er valgt for at præsentere en vifte af politikker, der varierer i graden af at være politiske og faglige handleplaner.

    Dragør Kommunes kommende planstrategi og politik for aktivt medborgerskab er to centrale grundsten, Sundhedspolitikken bygger ovenpå. Planstrategien lægger sporene for en samlet udvikling for hele Dragør Kommune og politikken for aktivt medborgerskab, handler bl.a. om at tage medansvar for egne og andres livsvilkår og at bidrage aktivt til et levende lokalsamfund.

    Sammen om sundhed – KL’s sundhedspolitiske udspil

    KL har i et nyt sundhedspolitisk udspil, fokus på det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen på en ny måde. Sundhedsvæsenet er set som én organisation, der skal fungere i sammenhæng og i et tæt samspil mellem de enkelte sektorer og aktører, med afsæt i borgerens behov.

    Udspillet beskriver bl.a. udfordringerne med nye sygdomsmønstre, ændringer i befolkningssammensætningen (bl.a. alder) og ændringer i sygehusvæsenet og behandlingsmønstre. Det er faktorer, der alle påvirker vilkårene for kommunerne. Derudover beskrives seks borgerforløb, som de ideelt set kunne ønskes at se ud, fem år ud i fremtiden. De barrierer, der i dag hindrer et optimalt borgerforløb, følger udspillet op med konkrete bud på løsninger.

    Udspillet rummer aspekter, der er meget relevante, også for Dragør Kommune, hvor udviklingen går i retning af flere ældre, der lever længere og flere borgere, der skal leve med flere kroniske sygdomme.

    Dragør Kommunes sundhedspolitik kunne inspireres af KL’s udspil i sit fokus på det ’fælles ansvar for at lykkes’, borger, pårørende, medmennesker, kommune, hospital og almen praksis. Ansvaret er den enkeltes og alles i et samarbejde.

    Eksempler på udvalgte sundhedspolitikker til inspiration

    Sundhedspolitikkerne er valgt for at give eksempler på sundhedspolitikker, der ikke er handlingsangivende men derimod retningsangivende og visionære. Hvad er det gode liv i vores kommune? Og hvad er særligt kendetegnende for styrkerne og mulighederne ved at leve livet i Dragør Kommune?

    Fælles for alle fire eksempler er, at der er formuleret en overordnet vision med en række målsætninger. Politikkerne er i varierende grad også

    handlingsangivende.

    Varde Kommunes sundhedspolitik – også kaldet visionspolitik – har formuleret en vision, der er kort og beskriver målsætninger indenfor seks områder.

    Esbjerg Kommunes Sundhedspolitik er et eksempel på en politik, der beskriver muligheden for at lykkes som et fælles ansvar, der påhviler alle, dvs. borgere, partnere, medarbejdere, virksomheder, forskning, uddannelsesinstitutioner, foreninger og lokalmiljøet i hele kommunen. Værdisøjlen i figuren på siden 6 i sundhedspolitikken er eksempler på indholdet i en sundhedspolitik.

    Odense Kommunes Sundhedspolitik adskiller sig fra de øvrige eksempler, dels ved at indeholde faktuelle informationer om borgernes sundhedstilstand inden for konkrete områder og dels ved at formulere målsætninger på kort, mellemlangt og lang sigt.

    Frederikshavn Kommune har udvalgt fem rammesætninger, der er kernen i sundhedspolitikken. Rammesætningen er bakket op af et borgerforløb ’fra vugge til grav’, for at illustrere at sundhedspolitikken er relevant i alle livets faser. Sundhedspolitikkens ’anden del’ består af faktuelle oplysninger om udfordringer og fakta om kommunen og borgerne i kommunen.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ældrerådet og Handicaprådet.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Planstrategi og politik for aktivt medborgerskab.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 30. november 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 30-11-2015

    Udvalget drøftede sagen.

    Administrationen udarbejder en disposition med udgangspunkt i Dragør Kommunes sundhedsprofil.

    Bilag

  • 5
    Tandklinikken på Dragør Skole Syd
    Sagsid.: 15/2502

    ANBEFALING:

    Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at tandklinikken på Dragør Skole Syd fremover benyttes til undersøgelse og forebyggende indsatser for børn og unge fra skoledistriktet, samt at børn og unge med behov for tandbehandling behandles på St. Magleby Skole.

    SAGSFREMSTILLING:

    Klinikken på Dragør Skole Syd er nedslidt, umoderne og er placeret i kælderen. Tandplejen har fået stigende udgifter til reparation af tandlægestolen og det er vanskeligt at skaffe reservedele.

    Konsekvensen er, at der har været situationer, hvor behandlinger ikke kunne gennemføres, fordi udstyret ikke virkede. Kvaliteten af behandlingen er påvirket og aflysninger fører til uhensigtsmæssige aflysninger af tandlægebesøg, til gene for såvel børn, forældre som personale.

    To alternative muligheder er skitseret nedenfor, for at imødekomme problemet:

    1. Tandbehandling varetages fortsat på Dragør Skole Syd

    Dette kræver indkøb af nyt udstyr til klinikken på Dragør Skole Syd og evt. indretning af et nyt kliniklokale.

    2.  Tandbehandling flyttes til St. Magleby Skolen

    Undersøgelser og forebyggende indsatser kan fortsat varetages på Dragør Skole Syd.

    Tandbehandling varetages fortsat på Dragør Skole Syd

    For at løse problemet i klinikken på Dragør Skole Syd, skal udstyret bringes op til nutidens standard. Derudover skal det undersøges, om det er muligt at flytte klinikken til et bedre egnet lokale på skolen.

    Omkostningerne til denne løsning skønnes at være 2-3 millioner kroner. Der er ikke taget stilling til, om Dragør Skole Syd har egnede lokaler til rådighed på skolen.

    Tandbehandling på St. Magleby Skolen

    En alternativ mulighed er at benytte klinikken på St. Magleby Skolen til tandbehandlinger. Undersøgelser og forebyggende indsatser kan stadig foregå på Dragør Skole Syd, da dette ikke kræver samme avancerede udstyr, som tandbehandlinger.

    Denne løsning kan anvendes midlertidigt, indtil klinikken på Dragør Skole Syd renoveres, men kan også fungere som en permanent løsning.

    Over en periode på ca. seks måneder er børn og unge, fra skoledistrikt Dragør Skole Syd, blevet behandlet på St. Magleby Skolen, mens tandlægestillingen har været ledig. Børn og voksne, der har været berørte, har været glade for at blive behandlet i moderne rammer med mulighed for større fleksibilitet i aftaler. Tandplejen har i perioden ikke modtaget klager.

    Administrationen foreslår derfor, at tandbehandling på Store Magleby Skolen udvides til også at omfatte børn og unge fra skoledistrikt Dragør Skole Syd. Tandklinikken på St. Magleby Skole har moderne udstyr og behandlingsmuligheder og har kapacitet til at behandle de ekstra børn og unge fra Dragør Skole Syd.

    Forvaltningen foreslår derfor, at klinikken på Dragør Skole Syd fremover alene bruges til undersøgelser og forebyggende indsatser. Børn og unge, med bopæl i skoledistriktet og som skal have tandbehandlinger, behandles på St. Magleby Skoles Tandklinik efter følgende plan:

    0-6 årige. Børn i aldersgruppen 0-6 årige indkaldes fortsat sammen med forældre til undersøgelse, men nu på St. Magleby Skoles Tandklinik, hvor også eventuelle behandlinger foretages.

    Fordelene er, at børnene behandles på en moderne klinik, der er åben hele ugen, og som dermed giver forældrene bedre muligheder for at planlægge tandlægebesøg i forhold til deres arbejde.

    Der vil være lidt længere transport, som for ganske få familier eventuelt kan blive et problem. Hvis det bliver tilfældet, vil problemet søges løst efter en individuel og konkret vurdering.

    Skolebørn. Undersøgelser, forbyggende behandlinger og tandbørstning kan fortsat foregå på Dragør Skole Syd for børnene på denne skole. Er der behov for behandlinger henvises skolebørnene til tandklinikken på St. Magleby Skole. Der er 470 børn på skolen, heraf vil 20-25 procent have brug for behandling.

    Skolebørn, der har behov for behandlinger, henvises således til klinikken på St. Magleby Skolen, hvor der er moderne udstyr og bl.a. også mulighed for lattergas. Det kan være samme tandlæge, som på Dragør Skole Syd, der behandler skolebørnene.

    Forældre til børn i de mindre klasser skal følge børnene til behandling på St. Magleby. Tandplejen oplever ikke, at forældrene synes det er et problem. Opstår der situationer, hvor familier, f.eks. med børn i de mindste klassetrin, kan opleve det problematisk, vil det blive løst efter en individuel og konkret vurdering.

    Unge i alderen 15-17 år. Der er mulighed for tandlægeaftaler om eftermiddagen på St. Magleby Skolen, som ofte passer de unge bedre. Kommer den unge fra aktiviteter eller uddannelse i én af omegnskommunerne er der et busstoppested lige udenfor klinikken. Der vil være lidt længere afstand fra de unges bopæl i Dragør by, men dette anses ikke at være et problem for denne aldersgruppe.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen personalemæssige konsekvenser.

    Der er ingen økonomiske konsekvenser ved at følge indstillingen. Hvis det besluttes at fastholde tandbehandling på Dragør Skole Syd, skønnes omkostningerne at være 2-3 millioner kroner, som ikke kan afholdes inden for rammen.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 30. november 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 30-11-2015

    Godkendt.

  • 6
    Ældrerådets kommentarer til SSU dagsordenen den 5.11.2015
    Sagsid.: 15/2249

    ANBEFALING:

    Administrationen indstiller at, Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til Ældrerådets kommentarer.

    SAGSFREMSTILLING:

    Ældrerådet har fremsendt kommentarer til Social- og Sundhedsudvalgets dagsorden til mødet den 5. november 2015.

    Ældrerådets svar fremgår af bilag 1.

    Til udvalgets orientering vil dagsordensmaterialet til hvert udvalgsmøde fremover blive sendt til høring i Ældrerådet samme dag, som Social- og Sundhedsudvalget også modtager dagsordensmaterialet.

    Ældrerådets høringssvar:

    1. indgår mundtligt på det udvalgsmøde, Ældrerådet har afgivet høringssvar til, såfremt svaret er fremsendt senest samme dag, som det pågældende møde afholdes; i en passende form.
    1. fremstilles skriftligt på det næstkommende udvalgsmøde, såfremt svaret er fremsendt senere end den dag, som det pågældende (kommenterede) møde er afholdt.

    Forvaltningen angiver en dato for svarfrist, for hvert af de to alternativer, hver gang en ny dagsorden sendes til høring i Ældrerådet.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 30. november 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 30-11-2015

    Social- og Sundhedsudvalget vedtog, at eventuelle høringsvar sendes fra forvaltningen til udvalget på mail dagen før møderne.

    Bilag

  • 7
    Leisa Neel Walløe Johansens Mindelegat
    Sagsid.: 13/2351

    ANBEFALING:

    Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget beslutter, hvilke ansøgninger der skal imødekommes.

    SAGSFREMSTILLING:

    Udvalget administrerer legatmidler fra Leisa Neel Walløe Johansens Mindelegat. Dette års ansøgningsfrist blev annonceret i Dragør Nyt med ansøgningsfrist den 26. oktober 2015. Der er indkommet 13 ansøgninger (se bilag). Der er 61.600 kr. til uddeling i 2015.

    Det fremgår af fundatsen, at legatets formål er at yde støtte til en kreds af ældre eller invalide borgere i Dragør Kommune.

    Desuden er det besluttet på Driftsudvalgsmøde den 22. januar 1998, at der skal ske en koordinering i behandlingen af ansøgninger til ovennævnte fond og ”Peter P. Bøge Andersens og Hustru Ingers Fond til fordel for ældreaktiviteter og ældreomsorg i Dragør Kommune”.

    De midler, der blev uddelt på fondsbestyrelsesmøde for ”Peter P. Bøge Andersens og Hustru Ingers Fond” den 16. november 2015, fremgår af bilag med listen over indkomne ansøgninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Der er 61.600 kr. til uddeling i 2015.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 30. november 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 30-11-2015

    Udvalget minus Asger Larsen (I) vedtog, at Omsorgscenter Enggården tildeles tørretumbler til demensafsnittet, og at det resterende beløb på 46.600 kr. tildeles Aktivitetshuset på Wiedergården, som selv fordeler i forhold til de ansøgte aktiviteter.

    Asger Larsen (I) stemte imod.

    Bilag

  • 8
    3. Budgetopfølgning 2015, SSU
    Sagsid.: 15/1606

    ANBEFALING:

    Forvaltningen anbefaler, at der i forbindelse med 3. budgetopfølgning gives en tillægsbevilling på -821.809 kr., som tilgår i kassebeholdningen.

    SAGSFREMSTILLING:

    Ved opfølgning på kommunens budgetter vurderes det, om det afsatte budget på området overholdes i forhold til det forventede forbrug på området.

    I forbindelse med 3. budgetopfølgning er SSU’s område gennemgået. Der forventes på nuværende grundlag, at SSU’s område i 2015 samlet set vil have et mindreforbrug på 821.809 kr.

    Budgetafvigelserne på områdets sektorer fremgår af tabellen nedenfor.

    Forventet budgetafvigelse i alt

    Merforbrug +
    Mindreforbrug -

    Sektor 6

    Social, spec. voksen område og pension

    Det har ikke været muligt at indhente den effektiviseringsbesparelse, der blev lagt ind på førtidspension.

    +736.115

    Sektor 7

    Ældre og handicappede

    De Det indskrevne beløb på

     -1 -1.557.924 kr. er i princippet en budgetomplacering til Økonomiudvalgets område afdrag på et lån til finansiering af ældreboliger, som ved en fejl lå på Sektor 7.

    -1.557.924

    Afvigelse i alt

    -821.809

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Konsekvensen af godkendelse af 3. budgetopfølgning på SSU’s område er, at der gives en tillægsbevilling på -821.809 kr., som tilgår i kassebeholdningen.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 30. november 2015.

    Økonomiudvalget den 10. december 2015.

    Kommunalbestyrelsen den 17. december 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 30-11-2015

    Social- og Sundhedsudvalget, minus Peter Læssøe (T), anbefaler

    1.

    at

    der i forbindelse med 3. budgetopfølgning gives en tillægsbevilling på 736.115 kr. som finansieres af kassebeholdningen

    2.

    at

    der foretages bevillingsomplaceringer fra SSU’s område til ØU’s område på 1.557.924 kr.

    Peter Læssøe (T) undlod at stemme.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 10-12-2015

    For stemte 6 (A+C+L+O+V)

    Undlod at stemme 1 (T)

    Anbefales over for KB

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 17-12-2015

    Godkendt.

    Bilag

  • 9
    Udmøntning af budget 2016 - 2019
    Sagsid.: 14/3581

    ANBEFALING:

    Administrationen indstiller, at udmøntningen af budget 2016 – 2019 godkendes indenfor eget udvalgsområde.

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunalbestyrelsen vedtog den 8. oktober 2015 budget 2016 – 2019. Med udgangspunkt i afstemningsbilaget til budgetvedtagelsen har administrationen udarbejdet plan for udmøntningen af budgettet. De enkelte fagudvalg skal godkende udmøntningsplanen inden for eget udvalgsområde. Formålet med udmøntningsplanen er dels at skabe tydelighed om hvordan budgettet udmøntes og dels at kunne udmelde budgetter for 2016 hurtigst muligt, forventelig i december 2015, så de enkelte institutioner/afdelinger i god tid kan indrette aktiviteterne herefter.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ikke noget at bemærke.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Som de foregående år udarbejder administrationen en budgetavis, der formidler budget 2016 – 2019 til borgerne.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 30. november 2015.

    By-, Erhvervs- og Planudvalget den 1. december 2015.

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 2. december 2015.

    Økonomiudvalget den 10. december 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 30-11-2015

    Anbefales over for ØU.

    BESLUTNING: By-, Erhvervs- og Planudvalget den 01-12-2015

    For stemte:

    6 (A+C+O+T+V)

    Imod stemte:

    Undlod at stemme:

    1 (I)

    Anbefales over for ØU.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 02-12-2015

    For stemte:

    4 (A+O+V)

    Imod stemte:

    Undlod at stemme:

    2 (T)

    Anbefales over for ØU/KB.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Afbud fra Ole Svendsen(A), Ole Hansen(A) indkaldt som suppleant.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 10-12-2015

    Godkendt

    Bilag

  • 10
    Velfærdsteknologi - principper
    Sagsid.: 15/2327

    ANBEFALING:

    Administrationen indstiller,

    1.

    at

    Social- og Sundhedsudvalget godkender, at forvaltningen udarbejder et udkast til principper for indførelse af ny velfærdsteknologi til borgerene i Dragør Kommune til politisk beslutning.

    2.

    at

    Social- og Sundhedsudvalget godkender, at forvaltningen udarbejder et oplæg til en inspirationstur under overskriften ’Velfærdsteknologi’ i 2016.

    SAGSFREMSTILLING:

    Social- og Sundhedsudvalget tilkendegav på mødet den 4. juni 2015, et ønske om at undersøge Dragør Kommunes muligheder inden for det Velfærdsteknologiske område.

    Velfærdsteknologi i Dragør Kommune

    Den velfærdsteknologiske spillebane er kridtet op her, for at give inspiration til principielle overvejelser om, hvad der skal danne rammen for indførelse af velfærdsteknologi i Dragør Kommune.

    Der er ingen grænser for de teknologiske muligheder – det er en politisk beslutning, hvor grænserne skal gå og hvad der skal definere disse grænser.

    Alle landets kommuner står overfor tre væsentlige udfordringer i fremtiden, som velfærdsteknologien forventes at kunne bidrage til at løse:

    1. Efterspørgslen efter social- og sundhedsydelser forventes at stige, da der bliver flere ældre
    2. Efterspørgslen efter individuelt tilpassede ydelser og højere kvalitet i ydelserne forventes at stige
    3. Arbejdsstyrken reduceres i antal, det bliver sværere at skaffe arbejdskraft i fremtiden

    Velfærdsteknologi er målrettet borgeren, som et kompenserende hjælpemiddel eller personalet, som et arbejdsredskab. Løsningerne forventes for borgeren bl.a. at medføre øget livskvalitet, mere selvhjulpen hed, tryghed, handlefrihed og længere tid i eget hjem, velfærdsydelser af høj kvalitet, og for personalet et bedre og mere effektivt arbejdsmiljø. Det er dog vigtigt at huske på den menneskelige kontakt, der kan blive erstattet og derfor muligvis skal suppleres med aktiviteter, der har til formål at forebygge ensomhed og fremme samvær og netværk.

    Ibrugtagningen af en velfærdsteknologi er forbundet med en række etiske dilemmaer og overvejelser om hensyn:

    -

    borgere er forskellige og ikke alle vil foretrække en personlig kontakt erstattet af en teknisk løsning

    -

    udvalgte løsninger vil forudsætte, at der gennem døgnets 24-timer indhentes information om borgeren, f.eks. GPS til demente. Vil løsninger, der forudsætter daglig overvågning blive oplevet som en ekstra sikkerhed og omsorg eller krænkelse og kontrol? Og hvem har ansvaret for at reagere på den indkomne information?

    -

    har borgeren mulighed for at vælge og dermed også vælge den velfærdsteknologiske løsning fra?

    -

    er der egenbetaling forbundet med velfærdsteknologi?

    Der er en bred vifte af velfærdsteknologiske løsninger at vælge imellem og udvælgelsen skal ske klogt og i et samarbejde mellem borger, pårørende og medarbejder.

    Velfærdsteknologien skal finde sin plads i krydsfeltet mellem hjælpemidler, dagligdagsrehabilitering, træning, personlig pleje og hjælp og i en samtidig i respekt for borgerens behov, ønsker og ret til privatliv. Derudover træffes beslutningen om ibrugtagning af en ny teknologi i en kommunaløkonomisk virkelighed, hvor rammerne er snævre.

    En overvejelse kunne være, at afsættes en pulje til forsøg med afprøvning og brug af udvalgt Velfærdsteknologi, for at sætte fokus på området.

    Odense Kommune - inspiration

    Odense Kommune har igennem mange år arbejdet med området. Hver gang en ny teknologi overvejes indført, sikres følgende målsætninger og formål overholdt:

    -

    Overordnede målsætninger

    om bedre kvalitet og bedre udnyttelse af ressourcerne

    -

    Konkrete formål

    om bedre brugeroplevet livskvalitet, plads til relationer og nærvær, reduktion i borgerens afhængighed af hjælp samt sikre attraktive arbejdspladser.

    Målsætninger og formål er bakket op af et værdigrundlag, der bidrager til at sætte de politisk og administrativt anerkendte rammer for svarene på følgende fire udfordringer: 1) Er der fokus på teknologi frem for behov? 2) Hvem sætter grænsen for udviklingen af velfærdsteknologi? 3) Hvad – og hvilke teknologier – skal prioriteres 4) Er der frit valg og selvbestemmelse for borgerne?

    Velfærdsteknologi versus hjælpemidler

    Velfærdsteknologi er redskaber, der har snitflader til hjælpemiddelområdet, det kan have karakter af at være et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller fungere som et arbejdsredskab for det kommunale sundhedsfaglige personale.

    Velfærdsteknologi, hjælpemidler og forbrugsgoder

    Velfærdsteknologi på det sociale område er teknologiske redskaber, der kan understøtte borgere i deres dagligdag eller i forbindelse med sociale velfærdsydelser og indsatser, de modtager. Formålet med at anvende velfærdteknologi, er dermed bredere end formålet med et hjælpemiddel eller forbrugsgode.

    Et hjælpemiddel er et produkt, der er fremstillet for at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Et forbrugsgode er fremstillet til almindelig brug hos befolkningen og forhandles bredt. Det er det konkrete produkts almindelige udbredelse, der afgør, om det er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. Formålet med såvel hjælpemidlet og forbrugsgodet er, at kompensere for funktionsnedsættelse og give borgere bedre muligheder for rehabilitering, aktivitet og samfundsdeltagelse.

    Hjælp efter servicelovens §§ 112 og 113 kan ydes, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet:

    1.

    i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

    2.

    i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

    3.

    er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 30. november 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 30-11-2015

    Ad. 1+2

    Godkendt.

    Bilag

  • 11
    Meddelelse - Velfærdsteknologi - økonomiaftalens fokusindsatser
    Sagsid.: 15/2327

    SAGSFREMSTILLING:

    Social- og Sundhedsudvalget blev på mødet den 4. juni 2015 præsenteret for et temaoplæg om velfærdsteknologi. Dette er en opfølgning på mødet, med en status på Økonomiaftalens fokus og en vurdering af potentialet i Dragør Kommune.

    Strategi for digital velfærd

    Regeringen, KL og Danske Regioner står bag den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd (2013-2020). Strategien skal sætte fart på brugen af teknologi og digitalisering på de store velfærdsområder.

    Strategien indeholder syv overordnede fokusområder, af disse vedrører tre sundheds- og omsorgsområdet:

    1. Udbredelse af telemedicin i hele landet

    2. Effektivt samarbejde på sundhedsområdet

    3. Velfærdsteknologi i pleje og omsorg

    Hvert af fokusområderne indeholder en række mere konkrete initiativer. Denne sag vedrører alene ’Velfærdsteknologi i pleje og omsorg’.

    Velfærdsteknologi i pleje og omsorg

    Fire initiativer er af særlig interesse:

    1. Hjælp til løft

    2. Vasketoiletter

    3. Bedre brug af hjælpemidler

    4. Spiserobotter i botilbud

    Kommunernes ibrugtagning af velfærdsteknologi inden for disse fire områder forventes, jf. Økonomiaftalen for 2014, at kunne realisere en samlet effektivisering på 500 mio. kr. i løbet af tre år.

    Status i Dragør Kommune

    Status på ’Velfærdsteknologi i pleje og omsorg’ i Dragør Kommune:

    Hjælp til løft. Dragør Kommune har på Enggården installeret skinner i 96 af 117 boliger, og har 32 motorer/loftlifte til rådighed, hvoraf 26 aktuelt er i anvendelse. I hjemmeplejen er der opsat loftlifte i to private hjem.

    Vasketoiletter og toiletsædeløftere. Der er ikke vasketoiletter og toiletsædeløftere i brug i Dragør kommune.

    Bedre brug af hjælpemidler skal ses i sammenhæng med Servicelovens § 83a, hvor tidlig brug af hjælpemidler kan indgå i hverdagsrehabiliteringen og som et middel til at udskyde borgerens behov for og afhængighed af personlig hjælp og pleje. KL skønner, at det hovedsageligt er borgere der modtager personlig pleje og praktisk hjælp i mindre end 3 timer hver 14. dag, der er i målgruppen.

    Spiserobotter i botilbud. Dragør Kommune har ingen botilbud.

    Potentialet i Dragør Kommune

    Potentialet i ’Velfærdsteknologi i pleje og omsorg’ i Dragør Kommune:

    Hjælp til løft. Der er et potentiale for at udbrede anvendelsen af loftlifte i Dragør Kommune, dels på Enggården, dels i hjemmeplejen. Særligt afdeling D, hvor ingen af boligerne har loftsskinner. Opsætning af skinner skal dog ses i sammenhæng med behovet for en eventuel forudgående renovering.

    Et forsigtigt skøn i hjemmeplejen lyder på, at der potentielt kunne anvendes yderligere otte loftlifte.

    Mange forflytninger med loftslift kan foretages af én medarbejder sammen med borgeren. Der kan være særlige forhold, der betinger, at to medarbejdere samarbejder med borgeren om forflytningen.

    Brugen af loftlifte bidrager til en øget kvalitet og tryghed i forflytningssituationen for borgeren, arbejdskraftbesparelse og et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, da det letter den fysiske belastning ved forflytning.

    Vasketoiletter og toiletsædeløftere. Anvendes ikke aktuelt i Dragør. For at fremme interessen og relevant brug af vasketoiletter er det en mulighed, at installere vasketoiletter, hvor borgere færdes.

    Demonstrationsmodeller af udvalgte velfærdsteknologiske hjælpemidler kunne f.eks. opstilles på dagshjemmet på Enggården, i aktivitetshuset, i borgerservice på rådhuset.

    Bedre brug af hjælpemidler. Aktuelt er der 226 borgere visiteret til 1½ times hjælp eller derunder pr. uge. I forhold til lovgivningen om, at borgerens potentiale skal afdækkes, inden visitation af personlig og praktisk hjælp, vil bedre brug af hjælpemidler naturligt indgå. Lovgivningen skal være fuldt implementeret med udgangen af 2016.

    Potentialet kan ikke for nærværende opgøres i sparrede timer eller økonomi.

    Statusmåling 2016 er igangsat

    Kommunernes Landsforening har igangsat tredje statusmåling på området, hvortil Dragør Kommune bidrager med oplysninger denne gang.

    Statusmålingen indeholder ud over en optælling af indkøbte velfærdsteknologiske redskaber inden for de fire områder, bl.a. også en vurdering af, hvor mange borgere der er i målgruppen for bedre brug af hjælpemidler. Når statusmålingen er afsluttet i februar måned, og KL udsender en sammenfatning, vil udvalget få forelagt resultatet.

    Bilag 1 er et sammendrag af KL’s statusmåling i juni 2015.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 30. november 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 30-11-2015

    Taget til efterretning.

    Bilag

  • 12
    Meddelelse - Status vedr. plejeboliger på Enggården og plejeboliggaranti
    Sagsid.: 15/2525

    SAGSFREMSTILLING:

    Dragør Kommune har 99 plejeboliger, 18 midlertidige døgnopholdspladser samt 30 dagopholdspladser. Desuden har beboerne på Enggården, på nuværende tidspunkt, mulighed for at deltage i aktiviteterne i daghjemmet på yderligere 20 dagpladser, som supplerende tilbud til de aktiviteter og muligheder for samvær, der er i de nære fællesarealer, hvor beboeren bor.

    Borgere, der er godkendt til en plejebolig, skal af kommunen tilbydes en bolig indenfor to måneder efter optagelse på en venteliste. Hvis Dragør Kommune ikke kan tilbyde en bolig i Dragør Kommune indenfor plejebolig garantien, skal kommunen tilbyde borgeren en bolig i en anden kommune.

    Der er aktuelt venteliste til plejeboliger og til midlertidige døgnopholdspladser i Dragør Kommune. Presset på at opfylde plejeboliggarantien på Enggården er steget de seneste 6 måneder. Ventelisten har sæsonudsving, og det er ikke muligt præcist at forudsige behovet for plejeboliger i fremtiden. Administrationen følger udviklingen i ventelisterne, herunder også om kommunen kan overholde plejeboliggarantien indenfor kommunens egen plejeboligkapacitet eller opfylder garantien ved at tilbyde plejeboliger i en andre kommuner.

    De midlertidige dag- og døgnpladser tilbydes som aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. En midlertidig plads kan tilbydes til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

    Pladserne benyttes også for at forebygge unødige indlæggelser og genindlæggelser.

    En midlertidig plads tilbydes efter en konkret og individuel vurdering af behov.

    Den demografiske udvikling i Dragør Kommune, betyder at dette pres formentlig vil øges. Dragør Kommune behandler en borgers ansøgning om plejebolig ud fra en konkret og individuel vurdering. Muligheden for, om ansøgeren kan forblive i nuværende bolig undersøges og afprøves, inden afgørelsen på borgerens ansøgning om plejebolig træffes.

    LOVE/REGLER:

    Serviceloven og Almenboligloven.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 30. november 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 30-11-2015

    Taget til efterretning.

  • 13
    Meddelelse - Løbende status på flygtningeområdet 30. nov.
    Sagsid.: 15/1054

    SAGSFREMSTILLING:

    På mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015 blev det besluttet, at udvalget forelægges en løbende status på flygtningeområdet, herunder aktiviteter i forhold til boligplacering.

    Status er vedlagt som bilag.

    LOVE/REGLER:

    Integrationsloven.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ikke noget at bemærke.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 30. november 2015.

    Økonomiudvalget den 10. december 2015.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 30-11-2015

    Taget til efterretning.

    BESLUTNING: Økonomiudvalget den 10-12-2015

    Til efterretning

    Bilag

  • 14
    Eventuelt
    Sagsid.:

    SSU den 30. november 2015.

    Intet.