Skip navigationen

Dragør Ungdomsråd

Dragør Ungdomsråd vil være de unges stemme i Dragør.

Ungdomsrådet overrækker Dragør kommunes ungepris 2017
Ungdomsrådet overrækker Dragør kommunes ungepris 2017 til Emil Bue.

Hvad er Dragør Ungdomsråd

Dragør Ungdomsråd er et forum, hvor unge kan blive hørt og få politisk indflydelse. Rådet holder møde ca. hver anden måned og deltager i forskellige arrangementer.

Ungdomsrådet har i 2017 oprettet en ungdomspulje og en ungepris, som du kan læse mere om længere nede på siden.

 

Medlemmer

Dragør Ungdomsråd er åbent for alle unge, som bor eller går i skole i kommunen, ca. i alderen 13-20 år (fra 7. klasse til endt ungdomsuddannelse). Der er plads til op til 16 unge.

 

Vi vil gerne sikre at vi repræsentere forskellige unge, så  der reserveret plads i rådet til unge fra følgende steder:

2 elever fra Store Magleby elevråd

2 elever fra Dragør skole Syds elevråd

2 elever fra Dragør skole Nords elevråd

2 medlemmer fra Klub Dragør

2 elever fra Dragør ungdomsskole (Shapers)

4 medlemmer fra sports-, fritids- og kulturforeninger for unge

1 elevrepræsentant fra Dragør Musik- og Kulturskole

1 ungerepræsentant Dragør biblioteksråd

 

Vil du være med?

Ungdomsrådet skal til at starte op på en ny sæson, og 2018 kommer både til at byde på undersøgelse af hvad der er vigtigt for unge i Dragør, weekendtur med læring og ryste-sammen oplevelser, dialog med politikere, måske deltagelse i folkemøde og formentlig uddeling af pris og pulje 2018.

 

Har du lyst til at høre mere og måske være med? Så kom til opstartsmøde mandag d. 27. november kl. 18.30-21.00 på Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør.

Vi har brug for at vide hvor mange der kommer, så tilmeldingsfrist er 20. november til vores kontaktperson fra kommunen, Nanna F. Kjølholt på sbk@dragoer.dk (hvis du ikke har en mail, kan du sende en sms til 51564596). 

 

  • Kender du nogen der skal have Dragør ungepris eller støtte fra ungdomspuljen?
  • Dragør ungepris

    Ungeprisen er en statuette og 1000 kr., der uddeles én gang årligt. I 2017 blev den uddelt d. 3. nov. og gik til Emil Bue, for hans engagement i Dragørs unge, bl.a. gennem sin dramaundervisning i Dragør Ungdomsskole.

    Emil Bue var indstillet til prisen af to unge, som bl.a. fremhævede hans evne til at tale med de unge, både når de har det godt og skidt.

    Prisen overrækkes af borgmesteren sammen med repræsentanter fra Dragør Ungdomsråd.

    Hvem kan få prisen?

    Prismodtageren skal være en ung (13-25 år), eller en gruppe af unge, som er hjemmehørende i Dragør Kommune, og har gjort en positiv forskel i byen.

    Hvem kan foreslå modtagere af prisen?

    Enhver borger, gruppe, forening, institution eller organisation, som er hjemmehørende i kommunen, kan sende en motiveret indstilling til sbk@dragoer.dk. Skriv ”Ungespris” i emnefeltet. 

    Forslag skal forslag senest sendes?

    Prisen uddeles næste gang i 2018, ansøgningsfrist er endnu ikke besluttet.

    Hvem vælger prismodtageren blandt forslagene?

    Dragør Ungdomsråd

  • Dragør Ungdomspulje

    FÅ PENGE TIL JERES IDÉ

    Dragør Ungdomsråd har lavet en pulje på 5000 kr., som kan søges af alle, der vil gøre noget godt for Dragørs unge i forhold til fællesskab, sikkerhed eller rettigheder.

    I 2017 gik puljen til Natteravnenes ide om at skabe et samlingssted for unge på stranden.

    Hvad kan I søge til?

    Der kan søges om støtte til projekter, begivenheder og materialer.

    Hvordan søger I?

    Send en beskrivelse og begrundelse på hvorfor I søger puljen til sbk@dragoer.dk –  og skriv ”ungdomspulje” i emnefeltet. 

    Hvornår søger man?

    Puljen uddeles næste gang i 2018. Ansøgningsfrist er endnu ikke besluttet.

Kontakt

Skole- og Kulturafdelingen

Telefon: 32 89 01 00 (omstillingen, spørg efter Skole- og Kulturafdelingen)

Du kan også sende en mail til Skole- og Kulturafdelingen
sbk@dragoer.dk

Ungdomsrådet til Folkemøde på Bornholm 2016
Ungdomsrådet til Folkemøde på Bornholm 2016