Kultur- og fritids- og idrætsområdet
Vi følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for minimering af smitte og brug af værnemidler. Nogle af vores kultur- og fritidstilbud er derfor indtil videre ikke, som de plejer.
Indendørs aktiviteter
Vi skal holde alle indendørs fritids-, kultur- og idrætsfaciliteter lukket fra onsdag den 9. december 2020 og foreløbig til og med søndag den 7. februar 2021.
Det betyder, at følgende kommunale steder er lukket for offentlig adgang:
- Aktivitetshuset Wiedergården, inkl. cafeen
- Bibliotekerne
- Idrætshallerne: Dragør Svømmehal, Hollænderhallen og Kongelundshallen
- Klub Dragør fra 5. klassetrin og opefter
- Musikskolen
- Ungdomsskolen.
Særlig for bibliotekerne
Aflevering: I lukkeperioden kan du aflevere dine lån i postkassen ved siden af døren til biblioteket på Vestgrønningen 18. Du kan aflevere lån, der skulle have været afleveret i lukkeperioden gebyrfrit i 14 dage efter bibliotekerne åbner igen (fristen er opdateret den 3. januar 2021)
Reserveringer med afhentningsfrist i lukkeperioden kan du hente frem til mandag den 15. februar 2021. (dato er opdateret den 15. januar 2021)
Brug vores digitale tilbud: Du kan læse e-bøger, høre lydbøger, se film og læse blade over nettet. Find vores digitale tilbud på www.drabib.dk/det-paa-nettet. Du logger ind med dit cpr-nummer og din pinkode til biblioteket.
Udendørs aktiviteter
Udendørs fritids-, kultur- og idrætsaktiviteter kan finde sted. Her gælder dog forsamlingsforbuddet, som betyder, at der højst må være 5 personer til stede - gældende pr. den 6. januar 2021.
- Klæd om hjemmefra
- Tag ikke ophold, hvis du ikke selv skal dyrke motion eller idræt.