Skip navigationen

Danmarks vildeste kommune

Konkurrencen er udskrevet af Miljøminister Lea Wermelin, som har inviteret alle landets kommuner til at dyste om at blive Danmarks Vildeste Kommune. Konkurrencen går ud på at forbedre biodiversiteten ved at lade naturen få frit løb. Der bliver kamp til stregen, da de fleste af landets kommuner har meldt sig til konkurrencen og der er 1 million i præmie til den VILDESTE kommune.

Vi er med-logo

Det er op til den enkelte kommune hvordan de vil gribe udfordringen. Kommunerne vil blive bedømt på idérigdom, engagement, areal omlagt til vild natur, udbredelse af viden til borgerne, samt den vilde naturs evner og egenskaber.

Dragør kommunes vision

Dragør Kommune er en kommune med store naturværdier, et stort engagement og ønske om at passe på naturen og fremme den biologiske mangfoldighed. Vores kommune indeholder mange værdifulde naturområder, blandt andet kyststrækninger med strandenge, overdrev, enge og småsøer samt historiske og nyere skovområder ved Kongelunden. Dragør Kommune arbejder aktivt med kystbeskyttelse, som opbygger mere værdifuld natur. Ambitionen er blandt andet, at nyt forland foran dele af kysten skal skabe flere naturværdier og mere biodiversitet.

Dragør Kommune vil arbejde på at fastholde og udbygge grundlaget for en høj biologisk mangfoldighed. Det vil vi blandt andet gøre ved at fortsætte med at samarbejde og inddrage borgerne i kommunen og via det store lokale engagement skabe gode forudsætninger for den vilde natur. Nedenfor for er oplistet centrale initiativer:

  • Grushullernes venner
  • Bi-venlig kommune
  • Naturvenlig drift af de kommunalt ejet arealer
  • Kystbeskyttelse med naturudvikling og beskyttelse
  • Inddragelse af haveejere, grundejerforeninger, lokale borgersammenslutninger, boligforeninger og små og store virksomheder.

Følg med!

På denne side vil du løbende kunne følge med i de VILDE projekter og tiltag i Dragør kommune.

Hvad kan du selv gøre? På siden Vild med Vilje kan du få inspiration til, hvordan du kan gøre en forskel, f.eks. ved at gøre din have lidt vildere.

Dit projekt kan gøre en forskel

Vil du gerne have dit projekt til at tælle med i konkurrencen, så skriv til pt@dragoer.dk