Skip navigationen

Følg debatten på facebook/ kom til borgermøde

Dragør Kommune afholder en række events, hvor emnet “Diger i Dragør” debatteres. Formålet er at øge samtalen i kommunens om udfordringerne i Dragør og indhente viden om din og din nabos holdninger.

Klik på billedet for at komme til Facebook-siden "Diger i Dragør".

Debat og events

Dragør Kommune afholder en række events, hvor emnet “Diger i Dragør” debatteres. Formålet er, at du kan blive klogere på vores fælles udfordringer i Dragør, og vi vil meget gerne høre din stemme i debatten. Stemmerne i debatten vil blive bragt videre til lokalpolitikerne, før de skal træffe beslutning om digerne. Indlæg i debatten i perioden fra 8. januar til 25. februar 2018 vil indgå i tilbagemeldingerne til kommunalbestyrelsen.

Læs om kommende politisk valg af digeløsning.

Deltag på facebook-siden “Diger i Dragør”

På Facebook-siden vil kommunen løbende lægge information op om “Diger i Dragør”. Her kan du både deltage i debatten med andre interesserede og også stille spørgsmål til kommunen, som svarer på alle hverdage. Alle indlæg og “likes” fra Facebook-siden - i perioden 8. januar til 25. februar 2018 - vil indgå i en samlet database, som kan give lokalpolitikerne et indblik i, hvad borgerne i Dragør mener.

Kom til stormøde

Der afholdes et åbent stormøde d. 6. februar 2018 om “Diger i Dragør” hvor alle er velkomne. Mødet foregår i Hollænderhallen kl. 19-21 og tilmelding er ikke nødvendig. Her vil udfordringer og løsningstyper for “Diger i Dragør” blive præsenteret, og der vil være mulighed for at debattere forskellige emner ved stande.

Vi når dig via hjemmeside, presse og ambassadører

Kommunen vil søge at gøre opmærksom på debatten i pressen og på hjemmesiden og grundejerforeningerne har modtaget en invitation til at være ambassadører i debatten.

Udstilling

I Hollænderhallens foyer vil der blive opsat en mindre udstilling med fotos fra tidligere oversvømmelser i Dragør.

Skriftlige indlæg, idéer og kommentarer er også velkomne

Alle indlæg, idéer og kommentarer modtages i perioden 8. januar til 25. februar 2018 på e-mailen: diger@dragoer.dk. Facebook-debatten samt skriftlige indlæg bringes videre til lokalpolitikerne, når de skal træffe beslutninger om digeløsninger i Dragør i foråret 2018.

Derfor skal du tage stilling

Når vi skal styrke Dragørs diger, vil det betyde en større eller mindre ændring i det landskab, du kender. Det vil med stor sandsynlighed også betyde en økonomisk forpligtelse, som kan mærkes for mange grundejere i kommunen. Det er et svært valg, fordi ingen ved kender den præcise risiko for stormflod og havvandsstigninger. Det vil være hensyn til økonomi, sikkerhed og påvirkning af naturen, som du bør overveje. Det er derfor vigtigt, at vi i fællesskab debatterer hvilken digeløsning, der gavner flest muligt, på den bedst mulige måde. På Facebook-siden “Diger i Dragør” kan du skrive, hvad du mener, eller blot følge den lokale debat. Din stemme og dit like er vigtig og vil blive bragt videre til lokalpolitikerne, før de skal træffe en beslutning.