Skip navigationen

Social og sundhedshjælper

Har du lyst til at arbejde med mennesker? Så er det måske noget for dig at starte som social- og sundhedshjælperelev i Dragør Kommune

Trin 1, Social- og sundhedshjælper

En social- og sundhedshjælper yder praktisk hjælp, personlig pleje og udfører omsorgsmæssige og rehabiliterende opgaver til ældre, handicappede og syge mennesker med behov for hjælp i dagligdagen. En social- og sundhedshjælper arbejder i hjemmeplejen, på plejecentre, dagcentre/aktivitetscentre og lignende institutioner.

  • Dragør Kommune ansætter årligt 19 social- og sundhedshjælperelever med en uddannelsesaftale.
  • Vi samarbejder med social og sundhedsskolen Sosuc i Brøndby, Herlev og Gladsaxe.
  • Uddannelsen varer 1 år og 2 måneder og veksler mellem praktik og teori.
  • Der starter nye hold 2 gange årligt i januar og august/september.

Hvem kan søge?

Du kan starte på Trin 1, når du har bestået Grundforløb 2 og har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Har du minimum to års relevant erhvervserfaring, kan andre adgangsveje gælde.
Du skal søge praktikplads direkte hos den kommune, hvor du ønsker ansættelse som elev.

Du kan finde ledige praktikpladser på www.praktikpladsen.dk eller ved at henvende dig direkte hos den enkelte kommune. 

Ansøgningsskema: 

Ansøgningsskema Trin 1 Dragør

Ansøgningsskemaet sendes udfyldt til uddannelseskonsulent Lone Rasmussen.  

Hvordan er økonomien?

Du får elevløn, som pr. 1/1 2016 er:

under 18 år: 7.908,34 kr.

over 18 år: 10.380,74 kr.

Hvis du er over 25 år, kan du få voksenelevløn, hvis du har et års relevant erfaring inden for området
 den er: 19.994,17 kr.

Du kan få befordringsgodtgørelse i skoleperioderne, hvis du bor mere end 10 km fra skolen.

Hvad skal du lære?

Du kan læse mere om fag og skoleforløb på www.sosuc.dk

Studievejledningen
Sosu C Brøndby
Brøndby Møllevej 4
2605 Brøndby
Tlf. 43 22 60 60

Hvordan foregår praktikken?

Når du har en uddannelsesaftale med kommunen er du sikret en praktikplads.

Du bliver tilknyttet en praktikvejleder og skal i praktik 2 gange, i  hjemmeplejen og på omsorgscenter Enggården og en uge på daghjem.

En praktikuge er på 37 timer.

Hvilke muligheder giver uddannelsen?

Social- og sundhedshjælpere kan arbejde i  hjemmeplejen, på plejehjem og i dagcentre. 

Social- og sundhedshjælpere kan søge ind på uddannelsen til social og sundhedsassistent. 

Flere oplysninger

fås ved henvendelse til :

Uddannelseskonsulent
Lone Rasmussen
Sundhed og Omsorg
Dragør Rådhus
Kirkevej 7
2791 Dragør
Tlf. 3289 0273
loner@dragoer.dk 

 

 

Kontakt

Sundhed og Omsorg - Uddannelseskonsulent Lone Rasmussen

Dragør Rådhus
Kirkevej 7
2791 Dragør

Telefon: 32 89 02 73

Du kan også sende en mail til Sundhed og Omsorg - Uddannelseskonsulent Lone Rasmussen
loner@dragoer.dk