Skip navigationen

Program den 20. maj 2022

Fredag den 20. maj fejrer vi 500-året for den hollandske indvandring med en kæmpe fest i Store Magleby. Der er kongeligt program om formiddagen. Jubilæumsaktiviteter om eftermiddagen og fest om aftenen. Der er noget for enhver – kom og vær med!

 

Det kongelige program

09:40

Fra byskiltet Store Magleby eskorterer cirka 24 ryttere fra Foreningen Vennekredsen og hestetrukken karet med hornkvartet de kongelige biler.

09.45

Officiel modtagelse

H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsesse Beatrix af Nederlandene ankommer til officiel modtagelse på Dragør Rådhus. Borgmester Kenneth Gøtterup er vært.

10:15

Besøg på Amagermuseet

Første del af besøget er på 'Nordgård' (Hovedgaden 4). De kongelige gæster besøger særudstillingen ‘Fra Amagers private skatkammer’ – 500 års unik lokalhistorie fortalt med genstande fra private hjem. Udstillingen vises i anledning af Amagermuseets 100-års jubilæum (1922-2022).

I museumsgården står borgere iført de flotte, traditionelle Amagerdragter, mens en fløjtetrio fra Dragør Musik- og Kulturskole akkompagnerer.

Herefter spadserer de kongelige gæster fra Nordgård til den gamle museumsgård (Hovedgaden 12) via museumshaven.

Ved andet stop – den gamle museumsgård – ser de kongelige gæster udstillingen ”500-års hollænderhistorie på Amager”. Udstillingen åbnede i 2021 i anledning af 500-året for den hollandske indvandring til Amager. Besøget indbefatter også en præsentation af den nyopstillede samling af Amagerdragter og digital formidling heraf, rundvisning med fokus på interiøret samt præsentation af udvalgte værker af Julius Exners fra Store Magleby i anden halvdel af 1800-tallet.

11:00

Demonstration af traditionel fastelavsridning

Foreningen Vennekredsen viser den traditionelle ’fastelavnsridning’ ud for Hovedgaden 12. Rytterne begynder opvisningen med at synge den danske nationalsang, hvorefter de i galop demonstrerer tre runder med tøndeslagning for til slut at udråbe et ’længe leve’ for de to kongehuse.

Bemærk: når de kongelige gæster har forladt Store Magleby fortsætter Vennekredsen indtil tønden er slået ned. Ved kåring af tøndekonge overrækker viceborgmester Nicolaj Bertel Riber jubilæumspokalen – cirka kl. 12.

11:25

Besøg på Seerupgaard

H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsesse Beatrix besøger den økologiske gård Seerupgaard. Familien Seerup Hansen er af gammel hollandsk slægt og trækker tråde til nutidens økologiske landbrug.

12:05

Borgmester Kenneth Gøtterup siger tak og farvel.

Kom i god tid
En ting er sikker. Der bliver trængsel i Store Magleby (nord for Kirkevej), når de kongelige gæster besøger Dragør Kommune.

Det er derfor en rigtig god idé at komme i god tid for at få den helt rigtige plads, når du vil helt tæt på begivenheden.

Det er også en god idé at tage cyklen eller bruge bentøjet for at komme rundt. Bor du længere væk end cykel- eller gåafstand fra Store Magleby, skal du nok benytte den offentlige transport frem for bilen. Parkeringsmulighederne er stærkt begrænset. Og det er da surt at havne i en bilkø på jagt efter en parkeringsplads, mens de kongelige gæster kører forbi i karet nogle gader væk.

Har du ikke mulighed for at tage cyklen eller gå, kan du orientere dig om buslinjerne og dagens parkeringsmuligheder her på kortet.

 

Program for eftermiddagens aktiviteter

Kl. 12-17:30   

Jubilæumsaktiviteter i Store Magleby

Store Magleby Kirke (Kirkevej 2), Amagermuseet (Hovedgaden 4) og byvandringer i ’Hollænderbyen’ (mødested Hovedgaden 4 på gårdspladsen)

12 ca.

Pokaloverrækkelse til 500-årsjubilæets tøndekonge – ved viceborgmester Nicolaj Bertel Riber (ud for Hovedgaden 12)

12-17:30

Åbent hus på Amagermuseet – gratis adgang på dagen

13

Jubilæumsomvisning på Amagermuseet – ved ekstern kurator Martin Hans Borg

13:30

Amagerdragten i børnehøjde – ved museumsinspektør Camilla Nielsen

14

Byvandring i Hollænderbyen – ved lokalarkivar Henning Sørensen

14:30

Besøg museets dyr – ved dyrepasser Mie Sepstrup

15

Jubilæumsomvisning på Amagermuseet – ved museumsleder Søren Mentz

15:30

Amagerdragten i børnehøjde – ved museumsinspektør Camilla Nielsen

15:30 ca.

Rytteroptogets afslutning på vandværksgrunden – overrækkelse af jubilæumsemblemer og rompunch ved borgmester Kenneth Gøtterup

16-17:30

Åbent hus i Store Magleby Kirke – med en lille snack

16

Byvandring i Hollænderbyen – ved lokalarkivar Henning Sørensen

16-16:30

Festlig gudstjeneste i Store Magleby Kirke – ved sognepræst Gitte Turin

16:45-17:30

Loungekoncert med Mads Mathias og band i Store Magleby Kirke

16:30

Besøg Amagermuseets dyr – ved dyrepasser Mie Sepstrup

17

Jubilæumsomvisning på Amagermuseet – museumsinspektør Christian Aagaard

 

Program for aftenens byfest

Kl. 18-24

 

Fest resten af aftenen ved vandværksgrunden

På p-pladsen ved vandværksgrunden (Nordre Krinkelgade) vil der være stort telt med plads til 300 personer. Der er tre foodtrucks og mulighed for at købe øl, vin og vand. Og selvfølgelig toiletter (4 styk).

18-18:15 Festtaler – ved borgmester Kenneth Gøtterup og Hollands ambassadør Rob Zaagman
18:15-20 New Orleans Jazz – ved Jack Street

21:30

Dj Outzen spiller resten af aftenen

Kl. 24 Den kommunale fest slutter