Skip navigationen

Adgang til hurtigtest i Dragør lukker

Region Hovedstaden har besluttet at lukke for borgernes adgang til hurtigtest (næsepodning) i Dragør. Sidste chance for en hurtigtest i Dragør er torsdag den 9. september 2021 inden kl. 20.

Nyhed
Anbefal denne nyhed:

Over hele landet stopper regionernes nuværende tilbud om hurtigtest den 9. oktober 2021. Det skal ses i lyset af Sundhedsmyndighedernes vurdering af, at behovet for coronatest er faldende. I Dragør Kommune stopper tilbuddet dog allerede den 9. september 2021.

Slut med hurtigtest

Tilbuddet om hurtigtest af den almindelige Dragørborger har stået til rådighed siden den 5. marts 2021. Det er Copenhagen Medical, som i praksis har stået for at coronateste borgerne, mens Dragør Kommune har stillet lokalerne til rådighed.

Der har været et godt samarbejde om opgaven, som altså slutter kl. 20 torsdag den 9. september 2021.

På Copenhagen Medicals hjemmeside kan du finde alternative steder for hurtigtest frem til den 9. oktober 2021.

Fortsat PCR-test i Hollænderhallen

Borgerne kan dog fortsat blive testet i Dragør i form af PCR-test eller svælgpodning. Det foregår som hidtil i Hollænderhallen, Halvvejen 3. Åbningstiderne er:

Mandag, onsdag, fredag og søndag: 08.15-13.45
Tirsdag, torsdag og lørdag: 15.15-21.15

Du behøver ikke bestille tid i forvejen. Du kan dog også bestille tid til PCR-test på: coronaproever.dk - hvis du ikke har et NemId kan du i stedet for ringe og bestille tid hos Region Hovedstadens rådgivning og booking på telefon 38 66 00 00.

Hvis der er kø, vil personer med tidsbestilling blive prioriteret først.

Husk dit gule sundhedskort.

Vi opfordrer til, at du bærer mundbind til test.