Bliv ved at lade dig teste
Smittetrykket fortsat er højt i mange kommuner. Sundhedsmyndighederne opfordrer alle til fortsat at lade sig teste for coronavirus og beretter, at der nu er mange ledige testtider i de faste testcentre.
Test en gang om ugen
Hvis du for eksempel arbejder på en arbejdsplads, der fortsat er åben, opfordres du til – særligt hvis du ikke kan undgå kontakt med mange mennesker – at lade dig teste mindst en gang om ugen. Også selv om du ikke har symptomer eller i øvrigt har grund til at mistænke, at du skulle være smittet.
Faste teststeder og mobile testenheder
Der er gode muligheder for alle til at finde et sted og et tidspunkt at blive testet på.
De mobile testenheder kommer i disse uger rundt i mange kommuner. På de mobile testenheder behøver du ikke at bestille tid på forhånd.
Se både hvor de faste og mobile teststeder findes og hvordan du skal forholde dig på Region Hovedstadens hjemmeside.