Skip navigationen

Er du inviteret til vaccination?

Er du borger på 85 år eller derover (målgruppe 3), og har du modtaget brev i din digitale eller fysiske postkasse om, at du nu kan bestille tid til at blive vaccineret?

Nyhed
Anbefal denne nyhed:

Book tid på vacciner.dk

Er svaret ja, er næste trin at gå ind på www.vacciner.dk og booke tid til vaccination.

Hvis du ikke har et NemID, skal du bestille en tid hos Region Hovedstadens coronarådgivning og booking på telefon 30 66 89 37, alle dage kl. 8-18.

Lille fif fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden opdaterer dagligt inden kl. 12 med information om, hvornår og til hvilken målgruppe der er ledige tider. Følg med www.regionh.dk.

Det kan være en hjælp at huske, hvilken målgruppe du tilhører – hvis du for eksempel tilhører målgruppe 5, skal du derfor kun være opmærksom på, om der er nye tider til denne målgruppe. Målgrupperne findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Vaccination er frivillig

Husk: Du kan først booke tid, når du har fået besked i e-Boks eller pr. brev. Derfor: Hold øje med din postkasse! Sundhedsmyndighederne sender løbende breve ud i takt med, at der kommer vacciner til landet.

Behov for transport?

Langt de fleste kan selv transportere sig til et vaccinationssted med for eksempel bil, offentlig transport, Flextrafik, taxa eller har familie eller venner, der kan hjælpe med transporten.

Hvis du ikke kan eller har den mulighed, kan du ringe til Dragør Kommune på telefon 32 89 04 65 på hverdage kl. 10-13 og bede om hjælp til transport. Så skriver vi dig på en venteliste til vaccination og kørsel. I det tilfælde skal du altså ikke selv booke en tid.

Tak for din tålmodighed, hvis der opstår kø på telefonen.