Skip navigationen

Genåbning af Dragør Kommune

Incidenstallet på kommuneniveau defineres nu som lavt – det vil sige under 150 pr. 100.000 indbyggere. En enstemmig kommunalbestyrelsen har på et ekstraordinært møde besluttet at ophæve alle restriktioner i Dragør Kommune. Det sker fra fredag den 11. juni 2021.

Nyhed
Anbefal denne nyhed:

Kommuneincidens under 150

Faldet på kommuneniveau fortsætter med nyeste tal fra Statens Serum Institut. I dag – den 10. juni – ligger det testkorrigerede incidenstal for antal nye borgere, som er smittet med coronavirus, på 131 pr. 100.000 indbyggere.

Myndighederne vurderer, at incidenstal på kommuneniveau under 150 pr. 100.000 indbyggere er lavt.

Fald i smitte i Dragør Sogn

Incidenstallet er også faldet for Dragør Sogn, som pr. 10. juni 2021 ligger på 407 pr. 100.000 indbyggere mod 498 i går.

”Jeg er rigtig glad for, at smittetallene er faldet så meget, at en helt enig kommunalbestyrelse kan genåbne for alle tilbud i Dragør Kommune. Det er resultatet af den gode og store indsats, som borgerne i Dragør Kommune har ydet,” siger borgmester Helle Barth.