Skip navigationen

Kom til idéværksted med "Fælles om fritiden"

Vær med til at udvikle en ny lokal brobyggerforening, der vil skabe et aktivt fritidsliv for børn med forskellige udfordringer.

Type: Nyhed
Anbefal denne nyhed:

Fælles om Fritiden er et nyt initiativ i Dragør Kommune, der har indgået et samarbejde med SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) om at styrke fritidstilbud og inklusion i fritiden for børn, der har særlige behov som følge af fx en diagnose, et handicap eller personlige udfordringer såsom ensomhed.

FOR FAMILIER OG FORENINGER

Der er opstået en spændende idé om at lave en frivillig lokal brobyggerforening i Dragør, hvor børnene i målgruppen og deres forældre samles til månedlige netværksmøder. Til møderne skal det lokale foreningsliv inviteres til at introducere deres aktiviteter og indgå i en dialog om, hvordan de kan inkludere børn med forskellige forudsætninger. Håbet er, at børnene vil opleve fællesskab og få lyst til at gå til fritidsaktiviteter.

BRUG DINE IDÉER TIL AT BYGGE BRO

Der er brug for DIN hjælp og hjerne for at gøre idéen om en brobyggerforening til virkelighed. Især håber vi at se lokale foreninger, der vil være med til at bygge bro. Bl.a. kan du på idéværkstedet give inputs til følgende:

  • Hvordan kan der laves et spændende program for såvel børn som voksne til netværksmøderne?
  • Hvilke foreninger kunne være spændende at involvere?
  • Hvordan kan brobyggerforeningen være med til at give en god opstart, når et barn gerne vil gå til en fritidsaktivitet?

Der nedsættes en frivillig tovholdergruppe, som arbejder videre med idéerne og søsætter brobyggerforeningen i samarbejde med Dragør Kommune og SUMH.

TID OG STED                     

Torsdag d. 22. februar

Kl. 17.30-19.30

Hollænder Hallen - Halvejen 3, 2791 Dragør

TILMELDING

Af hensyn til forplejning bedes du inden d. 16. februar tilmelde dig til inklusionsvejleder Anne Søgaard på annesoe@dragoer.dk. Kontakt også Anne, hvis du har spørgsmål om projektet.

Vi serverer en let aftensmad.

Det er gratis at deltage.