Skip navigationen

Vaccination af 12-15-årige

Sundhedsmyndighederne anbefaler vaccination mod COVID-19 af 12-15-årige. Det er frivilligt og gratis. Når du som forælder skal tage stilling til tilbuddet om at lade dit barn vaccinere, kan der naturligt rejse sig forskellige spørgsmål. Sundhedsstyrelsen har derfor udgivet forskelligt materiale om tilbuddet om vaccination af de 12-15 årige – bl.a. en hjemmeside specifikt til børn og forældre.

Nyhed
Anbefal denne nyhed:

Anbefaling

Sundhedsstyrelsen har siden den 17. juni 2021 anbefalet vaccination af 12-15 årige mod COVID-19, efter vaccinen fra Pfizer-BioNTech blev godkendt til børn fra 12-15 år af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) den 28. maj 2021.

På sundhedsstyrelsen hjemmeside til børn og forældre kan du bl.a. sætte dig ind i det vidensgrundlag, som ligger bag anbefalingen. Hjemmesiden indeholder også pjece, animationsfilm om vacciner, FAQ (svar på ofte stillet spørgsmål) m.m.

Tal med dit barn

Sundhedsstyrelsen har for eksempel lavet nogle film, som du som forælder kan gøre brug af, når du skal tale med dit barn om COVID-19 og vaccination. Hvis du beslutter, at dit barn skal vaccineres, kan I i fællesskab se videoen med Søren Brostrøm, der guider jer gennem vaccinationen fra start til slut.

Det giver barnet mulighed for at stille spørgsmål, og så ved barnet allerede, hvordan det kommer til at foregå, når det er tid til vaccination.