Skip navigationen

Valg: Brevstem på lørdag

Borgercentret på Dragør Rådhus holder åben på lørdag den 18. maj 2019 fra klokken 9 til 12.

Type: Nyhed
Anbefal denne nyhed:

Du kan brevstemme til Europa-Parlamentsvalget på lørdag den 18. maj klokken 9-12. Hvis ikke du har modtaget dit valgkort, skal du forevise legitimation i form af fx sundhedskort, kørekort eller pas. 

Den 18. maj kan du også brevstemme til Folketingsvalget, det samme kan du den 25. maj kl. 9-12 og den 1. juni kl. 9-16. 

Anmeldelse af tilflytning fra udlandet

Søndag den 19. maj 2019 kl. 10-15 har Borgercentret åbent for behandling af anmeldelse af tilflytning fra Færøerne, Grønland og udlandet samt optagelse på Udenlandsdanskervalglisten, Nordatlantvalglisten og Tredjelandsvalglisten.

Ansøgning om at ændre afstemningssted

Hvis du har et handicap eller har nedsat førlighed, kan du også søge om at ændre afstemningssted inden for kommunen, altså mellem Dragør Skole og Hollænderhallen.

Det kan du gøre frem til torsdag den 16. maj 2019 kl. 12 for Europa-Parlamentsvalget ved at udfylde og sende et ansøgningsskema og frem til tirsdag den 28. maj kl. 12 ved Folketingsvalget ved at udfylde og sende et ansøgningsskema.

Afstemning i eget hjem

Tirsdag den 14. maj 2019 kl. 15-18 har Borgercentret åbent for modtagelse af ansøgning om at brevstemme i eget hjem til Europa-Parlamentsvalget.

Fredag den 24. maj 2019 har Borgercentret åbent for modtagelse af ansøgning om at brevstemme i eget hjem, frem til kl. 18 til Folketingsvalget. For andre henvendelser lukker Borgercentret kl. 13.00

Får du praktisk hjælp af en hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske eller lignende, kan du få udleveret ansøgningsskemaet af dem. Du kan rekvirere skemaet i Borgercentret. Ring på telefon 32 89 02 39 eller 32 89 01 89.