Skip navigationen

Valg til Ældrerådet i Dragør

Hvert fjerde år er der valg til Ældrerådet i Dragør. Valget sker pr. brev, og alle stemmeberettigede får automatisk tilsendt en stemmeseddel og en frankeret svarkuvert. Kandidaterne præsenteres ved et arrangement i Dragørs Aktivitetshus Wiedergården den 12. oktober 2021 kl. 14.30 til 16.

Nyhed
Anbefal denne nyhed:

Ældrerådet har til opgave at formidle synspunkter og rådgive Dragør Kommunalbestyrelse. I forlængelse af det skal Dragør Kommunalbestyrelse høre Ældrerådet i alle forslag, som vedrører ældre borgere i Dragør Kommune.

Det nye Ældreråd tiltræder den 1. januar 2022 og sidder frem til 31. december 2025. Ældrerådet består af fem medlemmer.

Præsentation af kandidaterne

I alt otte kandidater stiller op til valg til Ældrerådet. Kandidaterne præsenteres ved et arrangement tirsdag den 12. oktober 2021 klokken 14.30 til 16. Her kan du også høre mere om Ældrerådets arbejde.

Arrangementet finder sted i festsalen i Dragørs Aktivitetshus Wiedergården, Wiedergården 2, Dragør.

Kandidaterne er (nævnt i alfabetisk rækkefølge på fornavn):

  • Arne Kindler
  • Arne Mosegaard
  • Jytte Kirsten Zaar
  • Leif Ingersholm
  • Manon Tholstrup
  • Nils Riiber Høj
  • Renee Schwaner
  • Wiebke Zickert

De fem kandidater, som får flest stemmer, bliver valgt som medlem til Ældrerådet. De resterende kandidater bliver valgt som suppleanter.

Hvem kan stemme?

Alle borgere med fast bopæl i Dragør, der er fyldt 60 år senest den 8. november 2021, har lov til at stemme til Ældrerådet.

Brevafstemning

Selve valget foregår pr. brev frem til mandag den 8. november 2021. Alle stemmeberettigede borgere får automatisk tilsendt en stemmeseddel og frankeret svarkuvert.

Stemmesedlerne er på vej og sendes til de stemmeberettigede fra den 29. september 2021. Så hold øje med din postkasse.