Gå til hovedindhold

Informationen

Informationen passes af ni frivillige, der på skift dækker vagterne i åbningstiden. Vi sikrer, at huset fungerer, og tager os af en bred vifte af opgaver.

Indhold

    Informationens Åbningstider

    Mandag - Fredag kl. 09.00-14.00

    Uge: 27-29 Begrænset Åbningstid kl. 09.00 - 13.00

    Sommerlukket uge 30-32

    Du kan kontakte os på informationen@wiedergaarden.dk og tlf. 32890292

    De frivillige tager sig blandt andet af følgende opgaver:

    • Medlemskab og hold: Indmeldinger i huset og tilmeldinger til hold.

    • Salg og service: Billetsalg til arrangementer samt besvarelse af mail og telefon.

    • Administration: Lokalereservationer og diverse administrative opgaver.

    • Samarbejde: De fleste af os kan efter behov også bemande Ældre Sagens plads i "buret" og hjælpe med billetsalg og vejledning dér.

    De frivillige hjælper altid gerne med råd, vejledning og praktiske opgaver. Vi gør dog opmærksom på, at vores rolle er administrativ; vi fungerer derfor ikke som husets viceværter, rengøringspersonale eller klagecentral.

    Administration af hold

    Vi beder alle aktivitetsledere om at opdatere deres holdlister løbende gennem sæsonen. Dette er afgørende for, at vi kan få nedbragt ventelisterne og give plads til nye deltagere hurtigst muligt.

    Husk desuden altid at booke lokaler til jeres aktiviteter. Hvis et hold holder pause eller aflyser i en periode, er det vigtigt, at I giver besked med det samme, så de bookede lokaler kan stilles til rådighed for andre.

    Salg fra glasskabene

    De unikke produkter i glasskabene er fremstillet af husets kreative hold. Her finder du blandt andet:

    • Strik og patchwork

    • Flet og glaskunst

    • Smykker, 3D-kort og decoupage

    Køb og betaling: Alle varer fra glasskabene kan købes i Informationen og betales via MobilePay. Ønsker du at købe de populære fuglehuse, bedes du henvende dig direkte i træværkstedet.

    Ved hvert køb går 10 % af salgsprisen til "Aktivitetshusets Venner".