Gå til hovedindhold

Brug af faciliteter

Hvordan kan og må faciliteterne benyttes?

  • Læs op

Indhold

    Som brugere af Hollænderhallen og Kongelundshallen m.v. kan der være lidt tvivl om, hvorledes I som klub/forening kan og må benytte faciliteterne i kommunens haller.

    Her er guidelines:

    Faste tildelte timer til en klub kan benyttes af andre medlemmer af en forening.

    • Dvs. hvis der er badminton i hallen, som er tildelt eksempelvis Tændhætten, må en ledig bane godt benyttes af et medlem fra en anden godkendt forening, ex. Dragør Badminton klubs medlemmer.

    Vi laver ikke om på opstillingen (er der badminton skifter vi ikke ud til tennis eller håndbold etc.).

    • I skal som klub selv sørge for at være kritiske over for, hvem der spiller på jeres baner. Personalet i hallerne har det ikke som deres opgave.

    Ikke-medlemmer, venner, bekendte eller børn m.fl. har som udgangspunkt ikke ret og lov til at spille på jeres baner eller på ledige baner. Disse skal lejes hos Hollænderhallen/Dragør kommune.

    Udlejning i klubregi til private er ikke tilladt.

    I årsplanen for faste timer er indlagt enkelte tider til udlejning eller flextider. Disse figurerer som grønne felter i bookingsystemet.

    • Foreninger og dets medlemmer kan til en hver tid henvende sig til os for at booke denne ledige tid.

    • Der må/kan dog ikke bookes som sæson udlån

    Det er muligt for jer at booke disse ledige tider selv.

    I kan som folkeoplysende forening altid låne/booke lokalerne for hele området gratis. Dette gøres pt. nemmest ved, at I går ind i vores bookingsystem, finder jeres dato, tid og sted og tjekker om der er ledigt.

    Hvis der er ledigt sender I en mail til hollaenderhallen@dragoer.dk og så booker vi for jer.

    Mødelokaler kan I selv booke i systemet. Bookinger i andre lokaler og faciliteter sker ved henvendelse via mail.

    Eller I kan booke disse tider selv via bookingsystemet.

    Vi får en del henvendelser fra borgere som ønsker at spille badminton eller anden sport i privat regi. Dette er nu muligt via bookingsystemet.

    Booking af baner og lokaler

    Hvordan kan hallerne benyttes i de perioder der ligger uden for hovedsæsonen, også kaldet ” Fast udlån”?

    • Fast udlån kaldet ”Årsplan” er for perioden d. 1/9 til 30/4 og kører generelt for 2 år ad gangen. Dog er enkelte lokaler for 1 år ad gangen.

    • Sommerudlån er i perioden fra d. 1/5 til d. 30/9

    • Hollænderhallen lukker helt ned ifm. sommerferien som typisk følger skolernes sommerferie. Dvs. 5-6 uger hen over juli måned. I denne periode kan der som udgangspunkt ikke åbnes for aktiviteter og brugere, da det er her, der udføres renoverings-, reparations-, vedligeholdelses- og hovedrengøringsarbejde.

    • Hollænderhallen har lukket på alle helligdage med tillæg af enkelte dage.
    • Det er besluttet politisk, at I denne periode (jul/nytår) skal klubber med første hold eller hold, som ligger i turnering hen over jul/nytår, tilbydes træningstimer. Dette sker i samarbejde med klubbens formænd eller kontaktpersoner. IKKE enkelt medlemmer. Vi har med succes i flere tilfælde benyttet os af Kongelundshallen til den type ønsker om udlån.