Befrielsesdagen 4. maj – Vær med!
Vi mindes befrielsesdagen for 80 år siden søndag den 4. maj 2025 med en række gratis arrangementer. Også for børnefamilier – med fællessang og skattejagt. Borgmesteren nedlægger krans ved mindestenen foran Dragør Kirke efter aftenandagt i kirken kl. 19. Alle er velkommen!
)
Vi gentager succesen fra de seneste år med en spændende temadag om besættelsestiden søndag den 4. maj 2025 – arrangeret af Museum Amager, Dragør Kirke og Dragør Kommune. I år har også Repair Café og Dragør Bibliotek budt ind.
Dagen består af åbne arrangementer, der frit kan kombineres alt efter interesse. Kom for eksempel til stemningsfuld aftenandagt i Dragør Kirke med sognepræst Jens Bach Pedersen kl. 19. Derefter er der kransenedlæggelse ved mindestenen på kirkens forplads med borgmester Kenneth Gøtterup.
Program den 4. maj 2025: Dragør i besættelsens tegn
Kl. 12-16 | Aktiviteter for hele familien
Familieskattejagt – Besættelsestiden i børnehøjde
📍 Mødested: Turistinformationen, Gl. Havn 14
Museum Amager har skabt en spændende skattejagt rundt i Dragør med spor fra Besættelsestiden.
Forbeholdt børnefamilier.
Særudstilling: Jødernes flugt i 1943
📍 Dragør Museum, Strandlinien 4
Oplev historien om de ca. 700 danske jøder, der flygtede via Dragør Havn til Sverige.
Museumskutteren Elisabeth K571
📍 Neden for lodstårnet, Dragør Havn
Gå ombord på kutteren og hør de frivillige fortælle om dens rolle i redningen af danske jøder under 2. verdenskrig.
Krea-værksted: Med nål og tråd
📍 Pakhuset, Dragør Havn
Repair Café Dragør inviterer til kreativt værksted inspireret af genbrug under besættelsen.
Medbring gerne eget tøj og materialer til reparation og broderi.
Kl. 16 | Fællessang (Alsang)
📍 Pakhuset, Dragør Havn
Vi løfter stemmen og fejrer friheden i hjertet af Dragør - syng med i fællesskab med Musik- og Kulturskolen i ægte 1940’er-stil.
Kl. 19 | Aftenandagt og kransenedlæggelse
📍 Dragør Kirke
Oplev en stemningsfuld andagt med sognepræst Jens Bach Pedersen.
Efterfølgende kransenedlæggelse ved mindestenen på kirkens forplads med borgmester Kenneth Gøtterup.
Alle er velkomne.
Oversigt
- 04. maj 2025
- 12.00 -20.00
- Dragør