Kontakt
Plan og Byg
Telefontid:
Mandag-onsdag: 10-14
Torsdag: 10-16:30
Fredag: 10-13
Telefon: 32 89 03 20
Dragør Kommune har tirsdag den 1. juli 2025 givet landzonetilladelse til terrænregulering på golfbanen på Kalvebodvej 100, 2791 Dragør. Frist for at klage er mandag den 28. juli 2025.
Dragør Kommune meddeler hermed landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til terrænregulering omkring teestedet for hul 12 på golfbanen.
Ansøgningen er indsendt, da Dragør Golfklub ønsker at hæve terrænet omkring teestedet på banens hul 12. Højden ønskes maksimalt 3 meter over det omgivende terræn for teestedet. Begrundelsen for ændringen er, at golfklubben ønsker, at hul 12 skal fremstå med et flot visuelt udtryk, hvorfra man både kan se greenområdet og den bagvedliggende sø og samtidigt give de spilmæssige udfordringer på hullet et løft.
Tilladelsen kan påklages af enhver med retlig interesse. Klager over afgørelser behandles af Planklagenævnet. Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk.
Du logger på klageportalen med MitID. I klageportalen sendes din klage automatisk til Dragør Kommune.
Klager over afgørelser skal være tilgængelige i klageportalen for Dragør Kommune, inden fire uger fra den 11. marts 2025, hvor afgørelsen er offentligt bekendtgjort på kommunens hjemmeside.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen.
Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klagegebyret opkræves af Planklagenævnet i forbindelse med oprettelsen af klagen i klageportalen.
Du kan finde yderligere information på Planklagenævnets hjemmeside.
Landzonetilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Nærmere oplysninger om tilladelsen kan fås ved henvendelse til Dragør Kommune - se nedenfor.