Gå til hovedindhold

Invitation: Sammen om Gastronomi og Lokale Fødevarer i Dragør

Vi inviterer dig, der arbejder med gastronomi, mad og lokale fødevarer, til at være en del af et nyt netværk, hvor vi samler aktører fra Dragør og omegn – fra producenter til kokke, restauranter og madiværksættere – i et spirende madfællesskab.

Dragør har i flere hundrede år været et centrum for fødevareproduktion til København – særligt grøntsager og andre friske råvarer. I dag står vi i en ny tid, hvor de samme værdier om nærhed, forsyning og kvalitet er mere relevante end nogensinde før.

Målet er at opbygge faglige og uformelle relationer, hvor vi deler idéer og muligheder og samtidig åbner døren for madiværksættere, der ønsker at udvikle eller skabe nyt med lokale rødder.

Sammen vil vi bygge videre på Dragørs unikke fødevarehistorie og se fremad: mod idéen om en årlig madfestival, og mod en platform for samarbejde, der skal styrke både de etablerede og de nye kræfter.

Netværket er et led i Dragør Kommunes erhvervsstrategi. Visionen er, at Dragør skal være kendt for produktion af bæredygtige fødevarer fra jord og hav og tiltrække talenter, der vil udvikle produkter og gastronomi, der hviler på egnens historiske rødder.

Tilmelding senest søndag den 15. juni til: charlotteb@dragoer.dk

Program

16.00 – Velkomst og baggrund for initiativet, Lene Espersen formand for Samarbejdsforum og Neel Seerup, Seerupgaard.

16.10 – Kort præsentationsrunde

16.25 – Potentialet i at arbejde sammen om noget større, Jesper Zeihlund (Direktør Local Food Minds og Formand for brancheorganisationen Lokale Fødevarer i Danmark)

I sit oplæg fortæller Jesper hvordan fælles fødevare- og gastronomiske initiativer kan skabe udvikling og synlighed – med inspiration og konkrete eksempler fra Odsherred.

17.00 – Pause og netværk (30 minutter)

17.30 – Dragørs mad- og fødevarehistorie: Fra dengang til nu, Dirch Jansen Schmidt, Fælledgård

17.40 – Fremtidsperspektiv: Idéen om en Høstfestival, Jesper Zeihlund

Hvordan kan vi skabe en tilbagevendende begivenhed, hvor både gastronomien og de lokale fødevarer får en stærk fælles platform. Jesper præsenterer idéen og inviterer til videre samskabelse.

18.10 – Refleksioner ved Kenneth Gøtterup, borgmester

18.20 – Kort afrunding og næste skridt

18.30 – Tak for i dag

Kontakt

Charlotte Brendstrup

Erhvervs- og turismekonsulent

E-mail: charlotteb@dragoer.dk