Gå til hovedindhold

Mød kandidaterne til Ældrerådet

Der er valg til Ældrerådet den 11. november 2025. Der er lagt op til kampvalg, og du kan møde kandidater onsdag den 22. oktober 2025 kl. 14.30-16 i Festsalen på Dragørs Aktivitetshus.

Der er nu fundet kandidater til Ældrerådsvalget 2025! 

De stiller op til valg den 11. november 2025, hvor der skal vælges 5 medlemmer og 1 stedfortræder til Dragørs Ældreråd. 

Det nyvalgte råd tiltræder den 1. januar 2026 for en fireårig periode.

Mød kandidaterne

Kom og hør hvem kandidaterne er, og hvad de vil arbejde for. 

Vi ses onsdag den 22. oktober 2025 kl. 14.30-16 i Festsalen i Dragørs Aktivitetshus Wiedergården, Wiedergården 2, hvor:

  • Borgmester Kenneth Gøtterup byder velkommen
  • Kandidaterne præsenterer sig selv (5-10 min. hver)
    • Lars Hecht
    • Gert Aagaard Jensen
    • Arne Kindler
    • Arne Mosegaard
    • Inge Brandt Schwartz
    • Wiebke Zickert

Der vil være kaffe og kage.

Det kræver ikke tilmelding. Du kommer bare.

Valg til Ældrerådet 2025

Der er valg til Ældrerådet tirsdag den 11. november 2025. Der er seks kandidater opstillet til fem pladser - læs mere om dem her.

Bliv frivillig tilforordnet ved Ældrerådsvalget!

Få en anderledes og sjov oplevelse. Vil du gøre en forskel for demokratiet, så kontakt Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering og meld dig som frivillig tilforordnet. Vi har brug for dig!