Gå til hovedindhold
Udbud
Børn
Unge

Markedsundersøgelse: Leverandører til opbygning af behandlingsskole

Frist for tilkendegivelse er den 21. august 2023, hvorefter et manglende svar tages som tilkendegivelse af ikke at kunne opfylde de fastsatte krav til en kontrakt om at opbygge en behandlingsskole i Dragør Kommune.

Indhold

    Dragør Kommune er med i KKR-rammeaftalen 2023-2024 om levering af dagbehandlingstilbud. Med budget 2023 er det politisk vedtaget i Dragør Kommune, at der skal etableres et eget specialskoletilbud samt dagbehandling med specialiseret psykologisk behandling til de børn, der måtte have behov for det.

    Årsagen er, at der i den nuværende tilbudsramme ikke er fuld tilfredshed med hverken kvalitet, målopfyldelse og pris, hvorfor den politiske beslutningsramme indeholder ønske om øget tilbagevenden til almenskoleområdet, mindre transport og udgifter i forhold til de eksisterende rammer generelt samt altafgørende bedre behandlingsresultater.

    Derfor afsøges nu som supplement til ovenstående primære leverandørrammeaftale muligheden for at indgå en kontrakt med en leverandør om at opbygge en behandlingsskole et sted i Dragør Kommune.

    Markedsundersøgelse

    Dette er en markedsundersøgelse for at afdække, om og i givet fald hvor mange leverandører der kan opfylde Dragør Kommunes behov og krav, som beskrives som følger:

    1. Behandlingsskolen i Dragør Kommune skal kunne behandle inden for alle tre kategorier af børn, som defineret i KKR-rammeaftalen.
    2. Der skal opsættes mål, en ”målsætningstrappe”, for tilbagevenden til almenskoleområdet inden for en 3-årig periode.
    3. Målsætningstrappen hen mod den 3-årige tilbagevenden til almenskole-området afspejles i en løbende dialog med forældre og forvaltning, hvorfor behandlingen skal foregå i Dragør Kommune.

    Nedenfor er kategorierne og målsætningstrappen beskrevet yderligere.

    Frist for tilkendegivelse

    Der ønskes en tilbagemelding på, om I som leverandør ser jer selv i stand til at indgå en sådan kontrakt.

    Der er svarfrist mandag den 21. august 2023, efter hvilken dato et manglende svar tages som tilkendegivelse af ikke at kunne opfylde de fastsatte krav til kontrakten.

    Kontaktperson

    Asger Villemoes Nielsen, direktør, mobil 22 20 20 48

     

    Yderligere information

    Ad 1

    De tre kategorier, der henvises til i KKR-rammeaftalen, er udspecificeret nedenunder.

    Ad 2 og 3

    Det er helt afgørende, at der fra starten sættes et slutmål for det enkelte barns afsluttende behandlingsforløb og tilbagevenden til almenskoleområdet.

    Leverandøren skal derfor i løbende samarbejde med forældre og kommune sætte overordnede slutmål for eleven og dernæst også delmål for det kommende års arbejde, som følges op månedligt. Arbejdet skal altså foregå i Dragør Kommune og kunne rumme alle slags børn.

    Det vil sige, at Dragør Kommune ønsker et 360 graders arbejde med barnet og dets fællesskaber, der skaber den tæthed og nødvendige totale relationsbearbejdning, der måtte være nødvendig.

    Der skal etableres en datadreven tilgang for hele tiden at kunne sætte behandlingsarbejdet i relation til endemålet. Det er en logisk følge af det progressive arbejde med behandling, at jo tættere man kommer på tilbagevenden til almenskolen, jo mindre behandling er påkrævet.

    Det er helt afgørende, at en leverandør kan fremvise en model med en målsætningstrappe, der medfører en skalering i forhold til barn, tid og indsats.

    Det er Dragør Kommunes ambition, at der skal etableres en progressiv målsætningstrappe for hver enkelt barns udvikling og behandling. Det vil sige, at der skal arbejdes med den enkelte elevs tilbagevendelse til almenskoleområdet inden for maksimalt 3 år.

    De tre kategorier i KKR-rammeaftalen

    Specialpædagogiske behov

    • Behov for støtte til fastholdelse af koncentration og opmærksomhed i fagfaglige aktiviteter og specialundervisning.
    • Behov for støtte til at modtage kollektive beskeder og med at aflæse omverdenen.
    • Behov for individuelt tilpasset didaktisk specialpædagogisk bistand. Ofte behov for særligt understøttende specialpædagogiske redskaber.

    Socialpædagogiske behov

    • Behov for støtte til at udvikle evnen til at forstå og håndtere egen impulsstyret og udadreagerende adfærd.
    • Behov for støtte til fortsat udvikling og konsolidering af mentaliseringsevne med henblik på at kunne indgå hensigtsmæssigt i sociale relationer.
    • Behov for støtte til at indgå i sociale fællesskaber med flere børn/unge.

      Behov for træning i at opnå sociale færdigheder.
    • Behov for tæt voksenstøtte i en tryg, struktureret genkendelig ramme i hverdagen.

    Børne- og familiebehandling

    • Behov for, at dagbehandlingstilbud samarbejder struktureret og fortløbende med forældrene for at opnå stabilitet og udvikling af barnets færdigheder.
    • Behov for rådgivning, træning og støtte af forældre, børn og netværk.
    • Behov for samtaleforløb med forældre, barn/ung og netværk, hvor der arbejdes med struktur og rutiner, fritidsliv, tilknytning samt samspilsmønstre med betydning for barnets trivsel og læring.
    • Behov for minimum ét gruppefor-løb pr. år for forældre, familie og netværk med fokus på, hvordan de kan støtte op omkring dagbehandlingsindsatsen.

    Fysisk miljø

    • Behov for at indgå i gruppeorienterede og beskyttede miljøer med god planlægning samt fordeling i mindre enheder ved behov.

    Specialpædagogiske behov

    • Behov for omfattende støtte til fastholdelse af koncentration og opmærksomhed i fagfaglige aktiviteter og specialundervisning.
    • Behov for individuel støtte til at forstå og afkode beskeder og aflæsning af omverdenen.
    • Behov for individuelt tilpasset kontinuerlig guidning ift. initiering, organisering, planlægning og eksekvering af opgaver.
    • Behov for individuelt tilpasset didaktisk specialpædagogisk bistand. Ofte behov for særligt understøttende specialpædagogiske redskaber.

    Socialpædagogiske behov

    • Behov for omfattende støtte til at udvikle evnen til at forstå egen impulstyret og udadreagerende adfærd og til at udvikle evner til at reagere hensigtsmæssigt.
    • Behov for omfattende støtte til udvikling af forståelse for årsag til og funktion af selvskadende adfærd samt hjælp til at reducere selvskadende adfærd.
    • Behov for støtte til udvikling af mentaliseringsevne.
    • Behov for individuel guidning til at kunne indgå i sociale relationer samt fokus på at opøve sociale færdigheder.
    • Behov for tæt og lejlighedsvis individuel voksenstøtte i tryg, genkendelig og struktureret ramme.

    Børne- og familiebehandling

    • Behov for, at dagbehandlingstilbud samarbejder struktureret og fortløbende med forældrene for at opnå stabilitet og udvikling af barnets færdigheder.
    • Behov for en omfattende rådgivning, træning og støtte af forældre, børn og netværk.
    • Behov for samtaleforløb med forældre, barn/ung og netværk, hvor der arbejdes med struktur og rutiner, fritidsliv, tilknytning samt samspilsmønstre med betydning for barnets trivsel og læring.
    • Behov for minimum ét gruppeforløb pr. år for forældre, familie og netværk med fokus på, hvordan de kan støtte op omkring dagbehandlingsindsatsen.

    Fysisk miljø

    • Behov for at indgå i mindre, gruppeorienterede og beskyttende miljøer med god planlægning samt mulighed for 1:1 afskærmning ved behov.

    Specialpædagogiske behov

    • Behov for massiv støtte af kendte voksne i velkendt kontekst til fastholdelse af koncentration og opmærksomhed i fag-faglige aktiviteter og specialundervisning, herunder opdeling af aktiviteter og undervisning i mindre enheder.
    • Behov for individuel og fortløbende guidning til at forstå og afkode beskeder samt til aflæsning af omverdenen.
    • Behov for individuelt tilpasset kontinuerlig guidning ift. initiering, organisering, planlægning og eksekvering af opgaver.
    • Aktiviteter og specialundervisning foregår typisk i 1:1 relation i en indslusnings-periode og efterfølgende efter behov i enkelte situationer.
    • Behov for individuelt tilpasset didaktisk specialpædagogisk bistand. Ofte behov for særligt understøttende specialpædagogiske redskaber.

    Socialpædagogiske behov

    • Behov for massiv støtte til at udvikle evnen til at forstå egen impulsstyret og udadreagerende adfærd samt til at udvikle evner til at reagere hensigtsmæssigt.
    • Behov for omfattende støtte til udvikling af forståelse for årsag til og funktion af selvskadende adfærd samt til at reducere selvskadende adfærd.
    • Behov for støtte til indlæring og øvelse af mentaliseringsevne.
    • Behov for individuel og fortløbende guidning i alle sociale og faglige aktiviteter med henblik på at kunne indgå i aktiviteter med andre børn i det omfang, det er muligt.
    • Behov for kontinuerlig støtte til udviklingen af evne til at opnå og fastholde sociale relationer samt fokus på at opøve enkelte sociale færdigheder og ADL (Almindelig Daglig Levevis/Livsførelse).
    • Udtalt behov for få, kendte voksne, som fortløbende giver mulighed for individuel støtte i en tryg, genkendelig, forudsigelige og struktureret ramme.

    Børne- og familiebehandling

    • Behov for, at dagbehandlingstilbud samarbejder struktureret og fortløbende med forældrene for at opnå stabilitet og udvikling af barnets færdigheder.
    • Behov for en massiv og vedvarende rådgivning og vejledning, som forældrene skal modtage kontinuerligt i forhold til situationerne i hjemmet.
    • Behov for, at der arbejdes målrettet og situationsbestemt i miljøet med behandlingsdelen. Dette er særligt gældende for børn med en lav grad af mentaliseringsevne. I indslusningsperioden er der behov for, at dette foregår 1:1 og siden i relevante situationer.
    • Behov for minimum ét gruppeforløb pr. år for forældre, familie og netværk med fokus på, hvordan de kan støtte op omkring dagbehandlingsindsatsen.

    Fysisk miljø

    • Behov for et lille, overskueligt læringsmiljø med god og individuel planlægning samt daglig mulighed for 1:1 afskærmning.

    Kontakt

    Borgmestersekretariatet

    Telefon: 32 89 01 00

    Send Digital Post til Borgmestersekretariatet