Kontakt
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
PPR kan kontaktes direkte på rådhuset i Dragør - eller på telefon og sikker post:
Telefon: 32 89 01 00
Har dit barn det svært i hverdagen? Vi tilbyder to gratis og forebyggende forløb til børn og unge, der viser tegn på psykisk mistrivsel – og til deres forældre.
Det ene forløb er målrettet lettere psykiske udfordringer, og det andet forløb handler om angst.
Forløbene kræver ikke henvisning og kan søges via en digital formular. Herefter tager vi en indledende samtale og hjælper jer godt videre – uanset om forløbet er det rette for jer eller ej.
Hvis du er digitalt fritaget, kan du ringe til os - kontaktinfo er nederst på siden.
Mind My Mind er et forebyggende og gratis samtaleforløb for børn og unge i alderen 5-17 år, som oplever lette til moderate psykiske vanskeligheder. Målet er at give tidlig hjælp, så børn, unge og familier får redskaber til at håndtere de udfordringer, de oplever i hverdagen, før problemerne vokser sig større.
Mind My Mind er et velunderbygget, individuelt samtaleforløb, som er udviklet af Psykiatrifonden. Tilbuddet er målrettet børn og unge, der:
Samtalerne bygger på velafprøvede psykologiske metoder og tilpasses det enkelte barns behov. Forløbet tilbydes af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), og samtalerne varetages af psykologer, der er uddannet i Mind My Mind-metoden. Forløbet består af op til 13 samtaler fordelt over ca. 18 uger – nogle med barnet eller den unge, andre med forældre.
Målet er at afhjælpe psykisk mistrivsel ved at arbejde ud fra konkrete hverdagssituationer, og give børn, unge og familier redskaber og strategier til at lykkes i hverdagen og styrke trivsel.
Efter aftale med dig og dit barn vil barnets skole i et vist omfang blive inddraget i forløbet for at sikre fælles forståelse og størst muligt udbytte.
Mind My Mind henvender sig til børn og unge i alderen 5-17 år, som har lettere psykiske vanskeligheder, men som ikke har en psykiatrisk diagnose og ikke allerede er i behandling i Psykiatrien. Der kræves ikke henvisning fra egen læge eller en diagnose for at deltage.
Hvis du som forælder eller pårørende er i tvivl om, hvorvidt tilbuddet passer til dit barn, er du altid velkommen til at kontakte os.
Hvis du ønsker, at dit barn kommer i betragtning til et forløb, skal du udfylde formularen på denne side. Når du henvender dig, starter vi med en indledende samtale. Hvis det vurderes, at dit barn er i målgruppen for et forløb, vil I blive inviteret til en uddybende screeningssamtale, hvorefter en psykolog vil vurdere, om Mind My Mind er det rette tilbud for jeres barn.
Hvis I tilbydes et forløb vil dette opstartes så hurtigt som muligt. Bemærk: Der må forventes ventetid ved eventuelt mange henvendelser.
Hvis det vurderes, at jeres barn ikke er i målgruppe for Mind My Mind, kan psykologen hjælpe med at guide jer videre til et tilbud, der er mere relevant.
Vi tilbyder et forløb – FÅ STYR PÅ angsten – som er et gratis og forebyggende selvhjælpsprogram for forældre til børn i 1.-6. klasse, der oplever angst. Målet er at give familier viden og redskaber til at forstå og håndtere angstsymptomer i hverdagen, så barnet kan deltage i skole og sociale aktiviteter på lige fod med andre.
FÅ STYR PÅ angsten er et forældrebaseret selvhjælpsprogram til forældre til børn i 1.-6. klasse med fokus på at mestre angsten. Forløbet er udviklet af Center for Angst og bygger på kognitiv adfærdsterapi. Forløbet henvender sig til forældre til børn, som for eksempel:
Forløbet løber over 10 uger og består af to workshop á 2 timer. Forløbet ledes af behandlere, som er uddannet i FÅ STYR PÅ angsten-metoden. Workshoppene foregår i mindre grupper af op til otte forældrepar. Ved siden af disse workshops arbejder forældrene og deres barn hjemme ud fra materiale i udleverede manualer, hvor de får viden om angst og metoder til at håndtere angsten i barnets hverdag.
Målet er at give både børn og forældre konkrete strategier til at forstå og håndtere angst, så barnet får øget selvværd, bliver mere modig og oplever større trivsel i dagligdagen.
FÅ STYR PÅ angsten henvender sig til forældre til børn på 1.-6. klassetrin, som oplever symptomer på angst, men som ikke har en psykiatrisk diagnose og ikke i forvejen modtager behandling i psykiatrien. Der kræves ikke henvisning fra egen læge, og det er ikke nødvendigt med en diagnose for at deltage i forløbet.
Er du i tvivl om, hvorvidt tilbuddet passer til dit barn, er du altid velkommen til at kontakte os.
Hvis du ønsker i forløbet, kan du kontakte PPR via den digitale formular.
Vi starter med en kort indledende samtale. Hvis det vurderes, at dit barn er i målgruppen for et forløb, vil I blive inviteret til en uddybende screeningssamtale, hvorefter en psykolog vil vurdere, om FÅ STYR PÅ angsten er det rette tilbud for jeres familie. Hvis det er det, vil I blive tilbudt en plads i en kommende gruppe. Bemærk: Der må forventes ventetid ved eventuelt mange henvendelser.
Hvis det vurderes, at forløbet ikke passer til familiens behov, vil psykologen hjælpe med at guide jer videre til et andet relevant tilbud.
Vi udbyder FÅ STYR PÅ angsten to gange i foråret 2026. Datoer for forløbene vil kunne ses her på siden, når de er fastlagt.