Gå til hovedindhold
Beredskab

Sirenevarsling

En gang årligt, nemlig den første onsdag i maj kl. 12-12.15, testes Danmarks sirener. Der er ikke fare på færde.

Indhold

    Varslingssirenerne afgiver tre signaler á 45 sekunders varighed:

    1. Først lyder der et varslingssignal: “Gå inden døre”. Varslingssignalet består af en lyd, som stiger hurtigt og derefter falder langsomt. Lyden kommer fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder.
    2. Efter cirka tre minutter gentages varslingssignalet. signal: “Gå inden døre”.
      Efter yderligere tre minutter afgives et afvarslingssignal, som betyder, at faren er drevet over.
    3. Afvarslingssignalet består af én lang ensartet tone, som varer 45 sekunder: “Faren er forbi”.

    Hold afstand

    Opholder du dig i en vandret linje inden for 40 meter fra en sirene for eksempel på tage, løber du en risiko for at pådrage dig høreskader, når sirenen lyder. Anvend derfor altid et effektivt høreværn.

    Udover den årlige test med lyd afprøves sirenerne hver nat året rundt uden lyd.

    Vær opmærksom på din telefon

    I 2023 afprøver Beredskabsstyrelsen sammen med politiet S!RENEN. Din telefon afgiver signal én gang. 

    Din telefon skal være af nyere dato og opdateret for at kunne modtage S!RENEN.

    • Du kan ikke slå advarslen fra eller slukke for den, hvis din telefon kan modtage den.
    • Er mobiltelefonen slukket, vil den ikke modtage signalet.
    • Hvis mobiltelefonen er tilsluttet et head set, vil lyden være reduceret i head settet. Det
      samme er tilfældet, hvis telefonen er løftet op til øret.
    • Mobiltelefoner uden simkort kan afhængig af telefonmodel modtage signalet, hvis
      telefonen er tændt.
    • Mobiltelefoner, som er i flight mode, kan afhængig af telefonmodel modtage signalet,
      når flight mode frakobles.
    • Det er ikke en app, og du skal ikke tilmelde dig.

    Når sirenerne lyder og din telefon afgiver signal den første onsdag i maj 12 er der tale om en test.

    Ring derfor ikke til politi, brandvæsen eller Falcks Redningskorps.  Hvis alarmcentralen blokeres, kan livsvigtige meddelelser ikke komme igennem til alarmcentralen. Det kan i værste fald koste menneskeliv.