Gå til hovedindhold

Ejendomsskat og ejendomsbidrag

Her kan du finde oplysninger om betaling til kommunen af fast ejendom.

Indhold

    Fra 1. januar 2024 bliver hele din boligskat samlet i staten. Det betyder, at du fremover skal betale grundskylden løbende via årsopgørelsen i stedet for at få en opkrævning fra kommunen. Det er ikke en ny skat – bare en ny måde at betale den på. Det er fortsat kommunen, du skal henvende dig til, hvis du har spørgsmål til din ejendomsskat eller indefrysningslån i 2023.  

    Har du spørgsmål til din ejendomsskat fra 2024 og frem, herunder lån til betaling af ejendomsskatter, kan du læse mere på SKATs hjemmeside.

    Boligskatteregler (Skat.dk)

    Fra 2024 opkræves grundskylden af staten via årsopgørelsen. Ejendomsbidragene opkræves fortsat af kommunen. Blanketten hedder fremover Ejendomsbidragsopgørelse i stedet for Ejendomsskattebillet. Den betales stadig i 2 rater 1. januar og 1. juli. 

    Alle ejere af ejendommen modtager opgørelsen. Der bliver kun udsendt én original opgørelse. De øvrige ejere modtager en opgørelse med KOPI påtrykt uden betalings oplysninger. Er der en administrator på ejendommen, har de modtaget den originale opgørelse, og ejeren/ejere modtaget en kopi. 

    Vær opmærksom på, at der ikke udsendes Ejendomsbidragsopgørelser i forbindelse med ejerskifte. Det er ejeren der er registreret pr. 1.1. der hæfter for hele året. Beløbet skal afregnes mellem køber og sælger.

    Er du ikke tilmeldt BS, kan du ca. 14 dage før forfaldsdatoen benytte dig af ’Mit Betalingsoverblik’. I Mit Betalingsoverblik kan du se dine ventende eller manglende betalinger til Rudersdal Kommune. Du kan vælge at betale med MobilePay eller med kreditkort.

    Mit betalingsoverblik (kræver MitID)

    Hvis du betaler dine ejendomsbidrag for sent, pålægges du en rente på 0,4 % for hver måned, der går, inden du betaler. Jf. Gebyrlovens § 4 stk. 3 udgør renten ved for sen betaling en rente i henhold til § 7, stk. 2 i Opkrævningsloven, med tillæg af 0,4 % for hver påbegyndt måned, indtil betaling.

    Rentesatsen i Opkrævningslovens § 7 stk. 2 vedtages hvert år inden årets udgang. Rentesatsen for 2023 er vedtaget til 0,0 %. Hvilket betyder at den samlede rente ved for sen betaling udgør 0,4 % for 2023.

    Kontakt

    Center for Plan, Teknik og Erhverv

    Telefontid:
    Mandag-onsdag: 10-14
    Torsdag: 10-16:30
    Fredag: 10-13

    Telefon: 32 89 01 00